lørdag den 2. december 2017

2. december - En smuk morgen ovenpå en svær beslutning


Endelig vågnede jeg op til en have fyldt med de smukkeste frostkrystaller.
Som de fleste ved, elsker jeg frost og sne, og det er med misundelse i maven, jeg har set de mest fantastiske billeder med frost fra jeres haver. I dag skulle det endelig blive min tur.



Overalt havde de fine frostkrystaller bidt sig fast. Blade, træer og buske, for bare at nævne et par steder, hvor krystallerne glimtede i solen. Sikke en glæde.



Det første frost morgen er noget helt specielt og jeg elsker følelsen af, at nu er vinteren nær.
At det førte frost skulle komme i nat er en meget stor hjælp for humøret i dag. I går aftes tog Flemming og jeg nemlig en meget svær og tung beslutning.
Vi vil finde nye hjem til vores elskede tre små killinger.


Sagen er den, at vi har kælet og kysset dem alt for meget! De er nu så sociale, at de forsøger at komme ind i huset, for at få mere selskab. Det har været bestemt fra starten, at de ikke må komme indenfor pga Flemmings allergi, så det er et stort problem, at vi ikke længere kan have dørene sående åben.


Det gør så ondt i vores hjerter, at skulle skille os af med vores små, men vi ser ingen anden udvej. De fortjener at blive hygget og kælet med dagen lang. Åh, hvor kommer vi til at savne dem.

Skulle du have lyst til at tilbyde en af vores killinger et hjem, eller kender du nogen, som lige mangler en rigtig kælepot, må du endelig kontakte os.


6 kommentarer:

  1. Smukke frostbilleder på en lidt trist dag, det er ikke sjovt at skal sige farvel til jeres tre små killinger, men en nødvendighed åbenbart. Det er synd for jer, men killingerne får forhåbentlig et godt hjem.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Det er bestemt hårdt, at skulle finde nye hjem, men vi har desværre ikke noget valg.
      Knus Heike

      Slet
  2. Det lyder som en god beslutning, Heike! Og på bundlinjen er det da dejligt at I er "kommet til" at socialisere killingerne :-) De er yndige og charmerende, og jeg ønsker mig en kat mere, men jeg orker ikke at miste endnu en kat til trafikken som det skete med lille, søde Sofus. Så jeg skal først have en ny kat når vi bor for enden af en grusvej ... Men der må være nogen derude der TRÆNGER til en killing!
    Knus fra Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nana.
      Har desværre også prøvet at miste en kat til trafikken, det er bestemt ikke sjovt. Det var før jeg mødte Flemming, med hans allergi.
      Vi at det er den mest ansvarsfulde beslutning vi har taget, men sammen med den forsvinder det sidste spinkle håb om at få kat igen. Suk, livet er ikke altid fair.
      Knus Heike

      Slet
  3. Ja, det var dejligt med en frostmorgen, jeg kom bare ikke ud at tage billeder... så jeg nød dine :)
    Har godt fulgt jeres små killinger og set dine dejlige billeder af dem, hvor synd at I ikke kan beholde dem.
    Vi har selv haft kat i mange år, og selvom vores røde kat Alex døde for nogle år siden, så er vi ikke parate til at få en ny - men der må være et kærligt hjem til jeres killinger derude et sted.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ulla.
      Er sikker på vi nok skal finde nogen skønne hjem til pigerne. Vi er meget kede af at skulle af med dem, men vi ved at det ikke går til sommer, hvor alle døre står åbne i huset. Og katte vi ikke må kæle med fungere ikke for os.
      Knus Heike

      Slet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have