Imens vi venter

Lige nu sidder jeg og venter på bedre sommer vejr.
Udenfor regner det lige så stille, og jeg prøver at bilde mig selv ind at det er okay. Okay, fordi så behøver jeg ikke at vande krukker! Men kan mærke, at jeg er lidt svær at overbevise.
Heldigvis har jeg gemt et par sommer billeder, fra dage hvor solen skinnede. Så dem kan jeg nyde nu - imens jeg venter.

Klar til Sankt Hans

Så tog fanden ved min mand og jeg i weekenden - nu skulle der bare klippes hæk, og det skulle være med det samme!
Heldigvis var søndag ikke alt for varm og blæsende, det var faktisk perfekt "klippe hæk" vejr.
Manden tog den store hæk hele vejen rundt om matrikelen. Det er første gang siden jeg flyttede ind, at vi ikke har skulle klippe drastisk ind nogen steder. Der skulle blot studses lidt, så den blev fin.

Mit job blev de små hække rundt om flagstagsbedene. Det er virkelig et øv arbejde, nu hvor stauderne er blevet store og bredde. Til gengæld er man aldrig i tvivl om hvor man er kommet til, som det ses på billedet ovenfor.
Det tog mig samme tid, at klippe og luge under de små hække, som det tog manden at nå hele vejen rundt om den store hæk. Må sige at resultatet er enestående. Der er nu ikke noget som en flot nyklippet hæk.

Jeg ved allerede nu, at jeg i næste have ikke skal have hæk rundt om mine bede. Godt nok ser det helt majestætisk ud, men jeg syntes ikke helt at det er det værd. Samtidig kan jeg godt lide at stauderne vælter lidt ud over kanten, og det kan de jo ikke med en hæk foran.

Men lige her i denne have er hækkene fantastiske. De giver noget helt specielt til den måde bedene er formet på. Der bliver lidt barok stil over min lille villa have.
Overvejer at sløjfe de fire små bede i midten! De virker ikke helt efter hensigten, og er rigtig svære at holde i overdådigt flor pga tørke. Men nu ser vi hvad der sker, når efteråret nærmer sig.

Lige nu er vi i hvert fald klar til Sankt Hans.

Den første..

Havens første rose er sprunget ud. Den er så smuk og lyserød.
Hvor har jeg savnet de smukke skabninger. Dejligt at vide, at der nu venter masser af skønne dage med roser i lange baner. Dufte, farver og uovertruffen guf for øjet. Det har jeg længtes efter.

Betaget af hele mit hjerte

Lige nu dominere de flotte store staude valmuer i det ene af mine bede ved flagstangen.
Jeg havde i min vildeste fantasi ikke troet, at tre små planter efter et år kunne være så invaderende. De fylder helt vildt og dækker flere af deres naboer, men deres skønhed opvejer deres invasion.

Med blomster på størrelse med min hånd, gibber det i mig hver gang mine øjne forkæles af deres skønhed. Elsker størrelsen, farven, bladene - elsker alt ved dem.

Til efteråret bliver de tre stauder skilt ad. En kommer i et andet bed, en kommer til en veninde i Østbirk og den sidste bliver stående. Og mon ikke jeg kan finde staudevalmuen i pink? Den vil jeg i hvert fald også gerne have en enkelt af.

Kan ikke andet end at tilstå, at jeg har tabt mit hjerte til valmuen. Det bedste er, at når stauden takker af, så står de et-årig klar til at tage over. Kærlighed uden ende.

Smukke lupiner

Så kom tiden igen - tiden hvor vejgrøfterne bugner af skønhed og farver. Tiden hvor lupinerne forskønner enhver køretur.

Jeg elsker lupiner, og hvert år stopper jeg troligt op, bevæbnet med saks og spand. Med hjem kommer en kæmpe spand af lupiner, som fordeles i vaser og ud i hele huset. Det er sådan en skøn tid.

 
Nu tænker du nok: Jamen, står vaserne ikke udenfor på billedet? Jo, det gør de.
Dagen efter jeg havde fyldt huset med skønhed, blev min mands allergi rigtig slem. Ikke bare lidt, men meget meget slem. Vi tænkte, at det vist var det samme, der skete sidste år og ud røg alle vaserne og alt skønheden.

                

Heldigvis står havebordet lige udenfor stue vinduet, så skønheden stråler nu ind af vinduerne.
Håber vi husker det til næste år , så min mand ikke skal udsættes for samme omgang igen.

Åben have hos Claus Dalby

Kære Claus. 
Vi har været så utrolig heldige at besøge din have et par gange. Vi elsker din have - og vi elsker hvordan den har givet os så utroligt meget inspiration. Utallige ideer har fået gødning når vi har gået på dine havestier, og drømmen om et andet liv - nemlig et haveliv, er blevet en realitet efter vi første gang så dig og dine "Drivhusdrømme" i tv. 
Jeg ville elsker at se din have igen, men da jeg nok ikke kan tilkomme endnu et besøg, og vi pga hundehvalpe i huset, desværre heller ikke kan i år, så vil jeg tillade mig at "deltage" for én af mine godt veninder som DRØMMER om at opleve dit haveparadis.
Jeg håber at min veninde Heike Ebner-Therkelsen vil være én af de lykkelige som får lov at opleve din have. 
Heike er en ganske særlig pige, som jeg sætter stor pris på. En stor haveelsker og én som sætter pris på de rigtige ting i livet. Heike skulle have haft én af vores hvalpe, men noget gik frygteligt galt, og hvalpen døde. Det er svært at ændre på den skuffelse hun føler - men jeg ved at hun vil føle sig som verdens lykkeligste pige hvis hun kunne få lov at opleve dit paradis af en have. 
Heike har aldrig set din have før. 

Sådan skrev søde Susan Durup fra " My Loving Home & Garden" på Claus Dalby's blog

I dag modtog jeg en mail fra Claus med denne overskrift:

Du har vundet et besøg i min have

Åh, hvor blev jeg altså bare super glad. Hvor heldig har man lov til at være? Det er en drøm, der bliver til virkelighed, og alt sammen takket være fantastiske Susan.

Jeg er dybt beæret og taknemmelig, for hendes søde ord.

Om at blive pensioneret

Her er Hailey. 

Hun er 8 år gammel og har de sidste 3 år dyrket agility på Sannes Hundecenter. 

Hun elsker agility af hele sit hjerte.

Som de fleste ved, så overtog vi Hailey, da hun var 5 år gammel. Hun var min drømmehund, min adgangsbillet til en verden af agility, som jeg altid gerne har ville være en del af. Både hun og jeg forelskede os i sporten hovedkuls, og vi gik hurtigt fra at træne en gang om ugen til to.

Men at starte på en sport, som er fysisk krævenden, i en sen alder kan have konsekvenser. 

Hailey er i forvejen ikke bygget helt perfekt, og har i den sidste lange stykke tid også bøvlet med hendes bagparti. Så i dag tager vi til vores aller sidste agility undervisning.

Fra i morgen fredag er Hailey en pensioneret agility hund. 

Det har været tre ubeskrivelige fantastiske år. Min lille guldklump har lært mig så meget om sporten. Vi har løbet, sprunget, er faldet og bedst af alt, så har vi altid hygget os hvert eneste minut.

Det er blevet til to deltagelser i Centerhop hos Sanne, og en enkel start hos DGI. 

Arme Hailey, med en mere kompetent fører var hun nok også blevet placeret noget bedre.

Vi har lært en masse fantastiske mennesker og endnu flere dejlige hunde at kende, så det er ikke uden sorg at vi i dag drager afsted for sidste gang.

Tak til alle jer - hver og en.

Her er Hailey

Hun er 8 år gammel og fra august starter hun op som Rallyhund på Sannes Hundecenter

Og vi glæder.

Uden ord - kun skønhed

                  

Lykken er at have en rose i drivhuset.

Selvom pladsen er trang, har jeg prioriteret at have en rose i drivhuset, og valget faldt på den hvide "Claus Dalby" rose.

Lige nu står den i fuld flor, og som en forløber for rosen sæsonen, vækker den noget ganske særligt i mig. Jeg elsker roser af hele mit hjerte, og er også ved at have en del af dem i haven. Syntes de er noget ganske særligt, og for mig er det et privilegie at bruge ekstra krudt på, at de får alt hvad de behøver.

Rosen i drivhuset har fået masser af vand, gødning og kærlighed. Her er hvad den giver tilbage:

Åh, jeg elsker roser.

Først må man nyde - så må man yde!

Det er vist ikke helt sådan ordsproget går, men ikke destro mindre var det rækkefølgen for min weekend.

Fredag tog jeg traditionen tro til Plantemarked i Geografisk have, Kolding. Ulige sidste år, så skinnede solen fra en skyfri himmel, og der var spækket med mennesker overalt.

Det tog mig ikke mindre end 5 min at bruge hele mit blomster budget! Havde lovet mig selv at jeg ville holde igen i år, men måtte dog godt købe EN ny pelargonie til drivhuset. Derfor gik jeg direkte mod min ynglings stand: Jannie Lomholt

Det gav dog bagslag. Da vi stod og snakkede, kom jeg til at nævne rosen Beverly, som jeg forelskede mig i sidste år. Dog var den udsolgt, da jeg endelig nåede tilbage for at købe den.
Men i år smilede heldet til mig, og hun havde igen skaffet to stk til plantemarkedet. Så en blev indkøbt med det samme, og opbevaret til senere. Og vupti, så var budgettet allerede overskredet.

 
Beverly er en skøn storblomstrende buskrose. Blomsterhovedet er på størrelse med en knytnæve, og duften er himmelsk. Det er ikke noget under, at jeg blev forført og forelsket sidste år.
Endte også med at købe denne flotte pelargonie hos Jannie. Har så meget lyserødt og rosa i drivhuset, at jeg tænkte at lidt lilla ville pynte.

Inden jeg fik set mig om var de første to timer gået, og det var tid til at vende tilbage til blogteltet.
Hver år mødes havebloggere fra hele landet på samme sted, til samme tid. Det er Fru Friis og Frk. Anemone vi kan takke for denne dejlige tradition, da de hvert år stiller telt op og bager kage - ja, og selvfølgelig Malcom, som vist er handymanden.

Det er andet år jeg er med, og med det dejlige solskin mødte rigtig mange bloggere op. Endda mange flere end her på mit billede. Snakken gik lystig, og det var virkelig en fornøjelse at få sat ansigt på så mange dejlige mennesker. Glæder mig allerede til næste år.

Som i kan høre gik hele fradag med at nyde - nyde vejret, nyde plantemarked og nyde livet.

Lørdag blev dog en helt anden sag. Nu skulle der gang i haven, nu skulle hadeopgaven over alle hadeopgaver overstås. Der skulle luges ukrudt under hækken, og denne gang hele vejen rundt, ikke kun tre meter, som jeg nåede sidst.
Ned på alle fire og så ellers igang. Med en fyldt trailer, var jeg færdig omkring kl. 19 -Det er en super dejlig følelse at være færdig, men i dag søndag, kan det i den grad mærkes at hele lørdag blev brugt på knæ eller på alle fire. Burde gå ud og forsætte med alle de opgaver, som er lidt sjovere, men mon ikke lysten kommer lige om lidt, når blæsten ligger sig?

Grundlovsdag i Geografisk have

Velkommen sommer

Endelig skriver vi Juni på kalenderen.
Det har været hårdt den sidste uges tid med masser af regn, regn og atter regn. Men nu håber vi på at det er forbi, og at solen vil skinne os varme.

Haven har nydt godt af regnen, og står nu frodigere en nogensinde. Alt er på nippet til at springe ud, og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. Endelig kan jeg se at mine stauder vokse sig store og tykke, og dermed fylde godt ud i bedene. Har enkelt huller her og der, men mon ikke de hurtig skal blive lukket til?

Enkelte stauder er allerede gået i blomst, og jeg kan slet ikke følge med til hvor de dukker op. Her dag finder jeg nye, som jeg glædes over. Selv min arme husbond bliver hevet med rundt i haven, i håb om at han kan dele min begejstring.

                   

Stauderne er lige til og flotte, som de står der ranke og nyder solen. Men man må endelig ikke glemme at kigge ned blandt bladene, for man ved aldrig hvad man finder.....feks bellis.

Eller hvis man husker at kigge op, for at se de smukke clematis som fare til himmels.

Ja ja, haven er i fuld gang, så det er bare om at følge med.