Tiden løber fra mig

Solen skinner og vi kan næsten ikke få hold på arbejdet og projekterne ude i haven.
Alting går rigtig stærkt lige nu, på nær opdatering af bloggen. Det undskylder jeg mange gange, men det er virkelig svært, at sætte sig til computeren, når man hellere vil hygge rundt udenfor.

Derfor er det også med en underlig fornemmelse i maven, at jeg i dag skal starte dette indlæg op, hvor det sidste sluttede. Mest fordi at billederne er gamle og haven overhovedet ikke grøn og frodig, som nu. Men jeg må give den en skalle, så bloggen igen kan blive tidsmæssigt med igen.

Faktisk skal vi helt tilbage til midten af april, for at fange den røde tråd i vores haveprojekt.
I april løb vi om kamp med alle vores krukker og planter. Drømmen var, at planterne skulle i jorden på deres blivende sted inden sæsonen rigtig gik i gang.

Udenfor vores gamle havestue var der allerede anlagt et lille bed og jeg tænkte, at dette var det helt perfekte sted til mine tre Beverly roser. Det var i hvert fald en plads, hvor jeg ville kunne se dem både inde og udefra.

Bedet bestod allerede af den røde troldhassel, som blev stammet op sidste år. En stor og deform buskbom, som jeg ikke rigtig kunne beslutte mig for, om den skulle have en chance eller dø. Ja, og så endnu en gammel thuja, som blev skåret helt ned sidste år.

Som altid er det Flemming, som står for det hårde arbejde med at fjerne rødder. Meningen var at vi ville leje en bobcat og tage det hele på en gang, men da han først kom i gang, var det vist lettere end han havde regnet med.

Så imens jeg plantede mine tre skønne roser, forsatte Flemming med at grave rødder op i det store bed midt på plænen. Effektiv var han, for selv om bedet var fyldt til randen med rødder og skud, så tog det ham kun en lille dag, at komme det hele igennem.

Ovenover ses det skønne bed, efter han var færdig og oveni også havde fræst det godt igennem. Bedet skal reduceres, så det kun er halv størrelse, men mere om det senere.

Det var helt klart en træt og tilfreds mand, som lagde sig i sofaen den aften og en meget glad og stolt hustru, som forkælede ham.

Endelig kom regnen

I godt 15 timer silede regnen langsom ned i min skønne have. Intet vildt og voldsomt, blot lette dråber efter hinanden. 19 mm blev det til og aldrig har jeg været så glad for regnvejr.

Haven var knastør, som i rigtig tør. Mange steder var græsset allerede blevet gult og næsten gået ud. Selvom det er meget imod mit have princip, så har jeg i den lange tørre periode vandet bedene med havevander. Haven skal jo gerne være så frodig, som muligt, når der er fremvisninger.

Men nu har moder natur igen taget over og haven er blevet vandet godt igennem. Lige hvad den manglede.

Selvom regnen var meget mild, så er der alligevel enkelte planter, som har bukket hovedet og lagt sig fladt på maven. Det drejer sig heldigvis ikke om mange, men alligevel nok til at jeg kunne lave et par buketter indenfor.

Nogle af de kæmpe store Beverly roser har vendt ansigtet ned af og jeg ved af erfaring at de er for tunge til at løfte sig igen. Derfor pryder de nu vores hjem. I stuen står der kun en enkel og alligevel kan man dufte den over hele rummet. Beverly er meget kraftfuld i hendes duft og er af samme grund bandlyst fra soveværelset af min kære mand.

De næste par dage lover de mere vand fra oven, men det gør ingenting. Nu krydser jeg blot fingre for at det vælger at komme lige så stille ned fra oven, så jeg og planterne igen kan nyde det.

Blogtræf i Geografisk have

Hele ugen har jeg gået og overvejet?
Skal, skal ikke?
Skal jeg tage til plantemarked i Geografisk Have i Kolding på Grundlovsdag, eller skal jeg blive hjemme?
Sagen er jo den, at jeg ikke mangler noget til min nuværende have, for den er jo til salg. Så måske det er en lille smule risikabelt, at begive sig ud blandt alverdens have lækkerier, når nu man gerne skulle formå at holde inde med flere køb.
Der er blev tænkt og overvejet - for og imod. Men på vægtskålen med "for" ligger der et meget tungt lod. På loddet står der "Blogtræf"

Så selvfølgelig endte jeg i Kolding i søndags. For hvem kan få sig selv til at gå glip af mødet med en masse dejlige havemennesker, som man jo føler man kender så godt, igennem deres skønne blogge.
Mange fantastiske havebloggere havde samme tanke. Nogle kender jeg fra tidligere år, nogle har jeg mødt til åbne haver rundt omkring i landet, og nogle var ganske nye. En ting er sikkert, snakken gik som havde vi kendt hinanden i årtier.
Tak til hver og en af jer, som endnu engang har været med til at gøre Grundlovsdag til noget helt specielt.

Nu er spørgsmålet så, om jeg kunne dy mig og kom tomhændet hjem?
Nej, selvfølgelig gjorde jeg ikke det.

Lige som sidste år gik jeg meget målrettet, efter at være sluppet igennem betalingskøen og ud i haven. Der var en plante jeg vidste jeg måtte have flere, og jeg vidste præcis hvor jeg skulle gå hen.
Til venstre ad først sti efter entreen, og derefter til højre og rundt om hjørnet.

Her står Jannie Lomholt med hendes vidunderlige stand. Hurtig gennemgik jeg alle planter til jeg fandt hvad jeg søgte - den skønneste storblomstrende rose: Beverly.

Den ser ikke ud af meget lige nu, og hun havde kun en enkelt med, da de allerede var afblomstret. Men med min erfaring fra sidst år, så ved jeg at den vil blomstre igen, så haps og den blev min.
Sikke en glæde og varme den kunne give mig i maven. Ved nemlig nøjagtig hvor den skal stå - ja, uanset hvor vi kommer til at bo, så skal min næste terrasse omkranses af denne skønne buskrose.
Og det bliver ingen sag, for se hvor stor den fra sidste år allerede er:

Lykken var gjort og efterfølgende blev det blot til lidt slentrende rundt mellem standene. Tre små planter blev indkøbt: Duft pelargonie "Prince of Orange", en orange dahlia og en lille chiliplante med lilla blomster "Black Pearl".

Alt igennem en helt fantastisk dag i godt selskab.