Vi arbejder hårdt

I haven med hunden bliver der for tiden arbejdet rigtig hårdt med at færdiggøre projekt 2014 - for nogen vil det nok føles som stilstand på bloggen, da det kniber med at få tiden til at lave indlæg.
Jeg skal nok forbedre mig - det lover jeg.

Har lidt øjn-guf, som undskyldning for den lange pause. Har været i haven med makro objektivet igen.

Multi blue blomstre nu med to store og smukke blomster. Den er købt for få uger siden, så jeg er meget tilfreds.

De smukke rhododendron blomstre på skift i haven. Har 10 små buske, som blev plantet sidste år, og de kommer ganske flot.

Den smukke akeleje synger på sidste vers. Håber den vil være gavmild og sprede sine frø ud over hele bedet.

 Knopurten er blevet kæmpe stor....og smuk. Er glad for at den klare jobbet som solskærm for clematiserne ganske godt.

Syrentræet har været mit ynglings motiv med makro linsen. Tror ikke der findes en blomst der ikke er foreviget digitalt.

Skønne spanske margueritter er blevet indkøbt til krukkerne. Elsker deres sarte farve.

Sidst med ikke mindst - Løjnantshjerte. 

De bedste af mine makro billeder har allerede fundet vej til væggen. Her pynter de i gamle guld og sølv rammer fra min bedstemor. Kan det blive meget bedre?

Når Syrenprinsen smitter!

Da vi besøgte Tante Grøn og Syrenprinsens have sidste lørdag forelskede jeg mig ud over alle grænser.
Offeret for min kærlighed er denne smukke syren

Beauty of Moscow hedder denne fantastiske ægte syren, og jeg var fuldstændig forblændet. Hurtig fandt jeg Syrenprinsen, John, men jeg var alt for sent på den. Syrenen var blevet revet væk, så der var ikke flere tilbage, som jeg kunne købe.

Derfor tog jeg først på ugen ud i mit lokale havecenter, for at få dem til at bestille en hjem til mig. Men solen skinnede på min lykke den dag, og havecenteret havde allerede flere eksemplar stående klar til salg.
Nu er jeg den stolte ejer af denne skønne syren - glæder mig til at den skal blomstre for mig næste år.

På havevandring hos Tante Grøn og Syrenprinsen - Del 4 ~ den sidste.

Da vi besøgte have i lørdags, havde vi den store ære at støde ind i selveste Tante Grøn. Jytte, som hun kaldes i daglig tale, er et meget åben og varmhjertet menneske. Og selvom haven bugnede af gæster, havde hun stadigvæk tid til en lille snak om haven og haveglæde. Vi måtte love hende, at inden vi tog hjem skulle vi besøge et ganske særlig sted i haven - bænken på toppen af skråningen. Herfra skulle udsigten være helt fantastisk ud over Limfjorden. Derfor begiver vi os nu på vej op til den hvide bænk.

For at komme op til bænken skal vi igennem det jeg kalder den vilde del af haven. På den anden side af kastanje hegnet er der ingen afgrænset bede, ingen anlagte stier og ingen begrænsninger. Det er den del af haven som betager mig allermest.

Jeg elsker det vilde. Blomster som kommer fra frø, som er strøet udover det hele med let hånd. Hvis de da ikke lige har besluttet at så sig selv på stedet. Stier som kun findes fordi man tit går lige der i græsset. Alt er velkommen her - intet skal holde sig til regler og lige rækker.
Stod det til mig, så min egen have også sådan ud, men det passer bare ikke ind i en 70'er villa have. Så dette er min drøm - engang at få en vild have.

Den vilde del på Mors er helt fantastisk. Overalt vokser græs og planter op mellem de mange store og flotte frugttræer. Her kan man rigtig slappe af og nyde livet, og heldigvis er der også sat stole og bænke op til lige dette formål.

Men vi er jo på vej op til toppen. Op af de små nedtrampede stier i græsset.

På toppen af skrænten - i skællet mellem have og mark - står en dejlig bred hvid bænk. Udsigten er vidunderlig, og Jytte har ikke lovet for meget, da hun bad os om at tage turen herop. Udsigten får i ikke at se, den skal opleves og det er der rig mulighed for i weekenden, hvor havelågen igen står åben.

Min mand besluttede sig for at blive på bænken og nyde udsigten. I stedet blev jeg sluppet fri i haven med kameraet. Det blev til et hav af billedet, og det er kun en ganske lille brøkdel i ser her:

Tiden gik alt for stærk oppe i haven, og inden vi fik set os om var eftermiddag ved at blive til aften. Vi var i haven et sted mellem 3 til 5 timer, og det var bestemt ikke nok. Håber så inderligt at vi får mulighed for at vende tilbage en dag, for der er så meget vi ikke fik set.
Nogen vil måske tænke "Hvad med orangeriet?" Det så vi selvfølgelig også.

 Et skønt frirum. Kan lige forstille mig hvor hyggeligt der må være med ild i brændeovnen på en snevejrs dag. Her kan man helt sikker tilbringe mange timer med Armchair Gardening.

Med disse to skønne billeder fra bede i haven, vil jeg gerne sige en stor tak til Jytte & John - Tante Grøn og Syrenprinsen. Jeres gæstfrihed og varme hjerter gør at man længes efter at komme tilbage til haven, allerede inden man går ud af havelågen. Det var en stor oplevelse at tilbringe fantasiske timer i jeres paradis, og det var en fornøjelse at møde jer begge til en hyggelig lille snak. I har beriget vores hjerter og sat gang i en masse ideer og drømme. Tak for jer begge.

På havevandring hos Tante Grøn og Syrenprinsen - Del 3

.... Det er her vi kommer fra. På vores vandring igennem Tante Grøn og Syrenprinsen have er vi netop drejet om hushjørnet, og kommet ud i selv haven.

Da vi endelig kommer ud i selve haven er jeg helt i ekstase. Tror manden grinede af mig indeni, men jeg blev simpelhen så overvældet af farver, former, stier og jeg ved ikke hvad. Vidste slet ikke hvad vej vi skulle vælge at gå, så i første omgang gik vi rundt på må og få, for at få en ide om hvordan haven fungerede.

Stille og roligt gik det op ad bakke, og vi passerede de skønneste bede med et hav af tulipaner og andre forårsvækster. Farverne vekslede fra bed til bed. Vi startede i den helt mørke ende af skalaen, men da vi passerede pergolaen med trappen, blev farverne igen lysere.

Langsom nåede vi toppen af den anlagte have med bede. Her stoppes vi af kastaniehegnet, som markere overgangen fra prompt og pragt til vildskab og romantik.

Havde nok sammenlagt været i selve haven i godt et kvarter, da vi fandt to stole med udsigt over herlighederne.

Her sad vi så og nød synet - blomsterne, farverne, fuglefløjt - det var rent Morten Korch.
Imens vi sad og nød livet skuede mit øje et kendt, og alligevel ukendt, ansigt. Susan fra "My loving home and garden" besøgte haven sammen med hendes mand og hurtig falder vi i snak.
Når man møder ligesindede havemennesker føles det, som at møde en veninde fra fortiden. Selvom man ikke rigtig kender hinanden længere, er der en hel masse at snakke om. Det er let, varmt hjertet og ubesværet. Sådan føltes det for mig, at møde Susan og hendes mand. Faktisk gik snakken så lystigt, at jeg mistede fornemmelsen for tiden. Dog registerede mit øje at haven var fyldt til bristepunktet med mennesker, da samtalen startede. Da den sluttede var der igen en smule luft, på de før tætpakkede små havestier.

Tiden var kommet til at gå på opdagelse i haven igen, og heldigvis var haven ikke større end at man kunne støde på hinanden igen og igen.
Det som specielt fangede min opmærksomhen i haven var et utal af små stier, smutveje og hemmeligheder. Man vidste aldrig hvor stien ville føre hen eller hvad der gemte sig bag næste hjørne.

Måske var det et lækkert hjørne med flotte hvide sidde pladser...

... eller til en hemmelig bænk inde i buskaset.

En ting var dog sikkert. Uanset hvor man blev ført hen, så var der smukt og betagende.

I næste og sidste del af vandringen igennem Tante Grøn og Syrenprinsens have skal vi op i den vilde del af haven - tør du undlade at gå med?

På havevandring hos Tante Grøn og Syrenprinsen - Del 2

..... Den lille sti fra gårdhaven, langs med huset, fører ud til havens drivhus. En lækker lille sag med siddeplads, slyngplanter og duften af paradis. Her kunne jeg sagtens sidde og smile lidt for mig selv, og blot nyde livet og stilheden (stilhed var der dog ikke i dag).

Endnu en lille finurlighed var denne fugle himstegims! Ved siden af drivhuset hang en lille kirke i træ - den var tydeligvis til fuglene, men funktionen kunne jeg ikke helt gennemskue. Sød og dekorativ, det var den dog.

På den anden side af drivhuset førte vejen op til køkkenhaven. Den var ikke just stor med kun ganske få bede. Men alt har sin ret, og fugle-skræmslet var bedårende med sin lange næse.

Tilbage ved drivhuset søger vi nu ud imod haven med de mange blomster. Men inden må vi gøre et lille holdt. Her passere vi den skønneste pergola helt beklædt med roser. Sammen danner de et lukket rum, og jeg kan kun i mine vildeste fantasier forstille mig, hvordan det må føles at sidde her når roserne står i fuld flor. Det må være himmelsk.

Rundt om hushjørnet åbner haven sig langsom for os. Nu starter et væld af valg som hele tiden må tages, for her er der gange og stier over alt - så går vi til venstre eller til højre?

Tror vi går til venstre og ser hvad der sker!

Gik du glip at første del af havevandringen, så kig HER

På havevandring hos Tante Grøn og Syrenprinsen

Lørdag kl. 13.00 åbnede Tante Grøn og Syrenprinsen havelågen og bød indenfor i deres paradis på Mors.
Efter en lille køretur på to timer, stod jeg forventningsfuld, med Mr. Handyman i hånden, og boblede af glæde foran havelågen. Nu var det nu spændingen skulle udløses, og jeg havde i den grad glædet mig.

Haven blæste mig total omkuld - skønhed, hyggekroge, skødesløshed og masser af kærlighed til naturen. Alt sammen pakket ned i en lille have på en skråning  på Mors. Vejrguderne var barmhjertige, og solen skinnede fra en skyfri himmel, hvilket der sikkert gjorde haven endnu mere uimodståelig.

Mellem brændestakken og tulipanerne kom vi ind. Ind i en lille idyllisk gårdhave. Ikke mange kvadratmeter stor, med fyldt til randen med charme og små finurlige stillebens. Her fik jeg i den grad fyldt ide depoterne op, og noget som jeg da helt sikkert ikke kan leve foruden, må være hylden over "Welcome" skiltet.

Hylden med de mange fuglehuse. Smukke og maritime. Om de huser fugle fortæller historien ikke, men de ser brugte ud.
Den lille gårdhave bød på mange små og store siddepladser. Herunder en lille plads i solen, som næsten hele tiden var optaget. Billedet er taget i et split sekund, hvor pladsen stod tom.

Jeg måtte passere gårdhaven en del gange inden jeg fik fundet havens Potteskur. Det var et helt tilfælde at jeg fik kigget ind af vinduet, og derefter var det blot at finde indgangen.

Ja, hvem har ikke lyst til at være kreativ i sådan et rum. Her findes ingen grænser for hvad der kan bringes til live af smukke ting.

Gårdhave og potteskur indeholdte et hav af detaljer, og jeg fik brugt kameraet flittigt. Men ikke alt skal se dagens lys på bloggen her - det bedste er at opleve herlighederne selv. Alle har muligheden, da Havelågen igen står åben i næste weekend ( læs mere HER)
Men har du ikke muligheden for at gøre din entre, så følg med på bloggen her, hvor vi tager en virtuel tur igennem haven de næste par dage.

Denne sti fører ud i haven - har du lyst til at gå med?

Rød Ahorn

For to år siden - i foråret, hvor vi flyttede ind i huset - fik vi foræret et ahorn træ fra mine forældres have. Træet er på højde med mig, og står den solrigt nok, får den de skønneste røde blade.
Men men men, turen fra Billund til Hedensted i trailer var ikke just det træet syntes var det sjoveste i verden. Sidste år skød den ganske, ganske lidt. Faktisk så lidt at vi var ved at opgive den. Heldigvis gav vi en endnu et år, og nu er det ved at komme lidt skub i den igen.

Som i kan se, er den noget ranglet og tynd. Mange af grenene var gået ud, så dem har vi knækket af. Mon ikke den nok skal skyde flot igen - eller ville det være en ide at klippe den helt ned til stammen næste forår?

Træet står i fyld sol det meste af dagen hos os, så mon ikke vi er heldige at bladene bliver røde. Hvis ikke, så er det også okay, for er allerede dybt fascineret af deres farve lige nu.