Kjeld Slot folder sig ud

Sikke en fornøjelse det var, at have besøg af Kjeld Slot.
Vi taler her om en mand, som virkelig kan inspirere og begejstre andre med hans skarpe blik for haver. Og begejstret blev vi begge to, ja selv min søde mand, der ellers ikke tager del i planlægningen af haven, har efterfølgende bidraget med flere ideer.

Hailey's ynglingsplads med gratis hesteTV

 Vi valgte "kun" at sparre med Kjeld omkring haven og ikke at få lavet en have plan. Der blev skitseret en del, men har lovet ikke at vise vores krimskrams på nettet.
At skulle fortælle jer alle ideerne ville tage meget lang tid, men de første og størst projekter skal i ikke snydes for.

Kig fra udestuen til marken

Første projekt i år bliver et mindre af slagsen. Det drejer sig om, at få lavet vores kig til nabomarken færdig. Det bliver en masse kørende med jord, da vi skal have afsluttet plænen, så den går helt ud til hegnet og fyldt hullet fra det tidligere rododendron bed. Endnu mere vigtigt, så skal vi have en breder låge i hegnet til venstre. Lige nu kan vi ikke få traileren ind i haven og det er bestemt en stor fejl.

Gårdhaven

Det store projekt i år bliver gårdhaven. Hvis du kigger rigtig godt efter kan du se den smukkeste og kommende barok rosenhave.
Halvtaget, sandkasse fængslet og alt græsset skal væk. Der skal laves små stier med belægningssten og terrasser, hvor man kan sidde og nyde duftene og synet. Bare det, at skulle fortælle jer om projektet, giver mig sommerfugle i maven. Det bliver helt fantastisk.

Gårdhaven

Som endnu et mindre projekt i år, skal frugttræerne hegnes ind med hvid stakit og græsset får derefter lov til at gro vildt derinde. Vi havde store problemer med prutter og blommetykke maver sidste år, da begge hunde elsker nedfaldsblommer og vi kan simpelthen ikke følge med til at samle dem op.
Det bliver der nu sat en stopper for.

Frugthaven

KOMMENDE PROJEKTER
Vi har helt sikker projekter nok til mange år og i 2019 står den på disse to overordnede.
Terrasse området ved huset skal have en ordenlig overhaling. Lige nu ligger der marksten som bed! og det skal skiftes ud med det smukkeste blomsterflor. Jeg kan jo ikke leve uden blomster, så bedet bliver lige så lang, som huset.
Vi fik snakket rigtig meget om former i haven. Ikke kun formen på bedene, men også formen på græsplænen. Hvordan man gør i praksis og hvordan man letter arbejdet ved at vedligeholde. Bedet her bliver lavet ud fra de principper.

Terrassen

Andet projekt næste år, snuser vi allerede så småt til. Det drejer sig om vores lille karnap. I kan tro Kjeld fik vindues kigget på hans besøg os og da han så, at vi har to lænestole stående i karnappen, med kig til haven, blev en ny ide født.
Han stillede sig med ryggen mod vinduet og sagde "Her kommer et langt kig, et rigtig langt et" Et kig der går på langs af hele vores aflange matrikel.

Udsigten fra karnappen

Vores opstammede blåregn bliver flyttet op til det store grantræ, hvor det får mulighed for at strække sine arme, alt det den vil. Derefter skal der klippes hul i en masse buske og træer, så der åbnes op for udsigten. Faktisk ligger det nye lange kig lige midt i den mest beplantede del af haven, men pyt.
Ih, hvor jeg glæder mig til, at dette projekt er færdigt.

Kommende kig til marken

Imens vi sad med Kjeld ved køkkenbordet og skitserede, snakkede og planlagde kom jeg til at nævne en lille drøm jeg altid har haft, men som jeg ikke syntes, at kunne finde et logisk sted til i haven.
Jeg har altid ønsket mig en pergola, den smukkeste sti med blomster hængende ned fra taget. Men en pergola skal have et formål, så den ikke bare står og skriger midt på græsplænen.
Den tyggede Kjeld på et par sekunder og vupti, nu får jeg den længste pergola nogensinde.

Langs med stalden

Så lang, at den kommer til at gå langs med hele staldbygningen. Fire meter bred, med stolper hver 2. meter. Jo jo, der kommer til at kravle blomster i massevis og midt i det hele kan jeg sidde og smile glad. Tro mig, selvom projektet ligger flere år frem i tiden, så glæder både Flemming og jeg os helt vildt til at kunne realisere den.

Kan du forestille dig en pergola?

Sidste men ikke mindst, så er der det store japanske kirsebær træ. Det skal selvfølgelig blive lige der hvor det er, for det må ingen rører ved.

Udover de nævnte projekter er der selvfølgelig en masse små at tage fat på, som tiden skrider frem. Alting til sin tid, som man siger. Ikke alle bede er fastlagt endnu og hele forhaven er slet ikke med på planen. Men det kommer stille og roligt, det er jeg helt sikker på.

Japansk kirsebærtræ

Både Flemming og jeg kan på det varmeste anbefale et besøg af Kjeld Slot. Hans input og ideer var vi aldrig kommet frem til selv. Han kan bare noget helt specielt med at se haven fra et større perspektiv og stille de helt rigtige spørgsmål, så det færdige resultat kommer til at passe til beboerne.
Vil du vide mere om dine muligheder, så besøg hans hjemmeside på kjeldslot.dk

Endelig kom dagen

Torsdag morgen vågnede jeg op til den smukkeste have. Så smuk at jeg blev helt målløs.

I år har vi haft rigtig meget frost og sne, men denne morgen var noget helt særligt.
I haven var der ikke en vind, der rørte på sig og ude hos os på landet var der helt, helt stille.

Så stille, at man tydelig kunne hører lyden af den knasende sne under skosålerne. En lyd som jeg elsker af hele mit hjerte og som kan bringe det største smil frem på mine læber.

Jeg nåede ikke rigtig i tøjet inden jeg stod midt ude i haven og nød hvor fantastisk livet kan være. En lille termojakke og små sko var alt hvad jeg fik med i farten, men min store kærlighed for sne holdt mit hjerte varmt.

Når sneen ligger på selv den mindste gren og holder balancen, bliver landskabet kridhvid og helt eventyrligt. Jeg syntes det er sjældent at vi oplever sneen, så smuk og ren, som vi gjorde i går.

Imens jeg gik igennem haven og glædede mig over alle indtrykkene, blev jeg dog en smule bekymret.
Bekymret fordi at jeg i dag, fredag, skulle åbne havelågen for Kjeld Slot til en snak om struktur og grundelementer.

For en sikkerheds skyld sendte jeg et par billeder til Kjeld og advarede imod, at haven lå gemt under sneen. Heldigvis havde det ingen betydning og i dag tilbragte vi, de bedste to en halvtime i inspirerende selskab.

Vi startede med at vise haven frem og snakke om behov og ideer. Derefter tog vi snakken indenfor over en kop kaffe i køkkenet. Her blev der skitseret og store drømme blev bragt til live.
Drømme så store, at jeg måtte spørge Flemming, om han virkelig ville arbejde og slide så hårdt for min skyld.

Heldigvis er Flemming ligeså begejstret for alle ideerne, som jeg er og kan virkelig se mulighederne for at få det skønneste have paradis. Derfor gik det også stærkt, da Kjeld igen sagde farvel. Hurtigt fik vi lavet en liste over projekter og nu er det blot at starte fra toppen og arbejde sig nedefter.

Åben have om fem år bliver stadigvæk en realitet kan jeg love jer.