Ned i knæ

Nu er det tiden til at nyde det dejlige efterår.
Efteråret er en af mine favorit årstider, da jeg ikke kan stå for farverne - det store spil af røde, brune og orange farver er i mine øjne himmelsk.
Min mand ved at han hvert efterår vil blive slæbt med rundt i de danske skove, alt imens hans voksne kone, danser rundt i skovbunden og sparker til de nedfaldende blade. Heldigvis ved jeg, at han ikke har noget i mod det, og hunden er jo hans allieret - de syntes vist begge jeg er lidt tosset.

Hjemme i haven gør efteråret også sit indtog.

Selvom hunden hader det, så er hun mit ultimative ynglings perspektiv. Denne gang fik hun mig helt ned i knæ.

Og lige pludselig så jeg haven fra en helt anden vinkel - en smuk vinkel.

Rosen Willestrup over græsset.

Stolte kavaler i baggrunden af rosenbladene

Vinget Benved og dahlia foran syrentræet

Lidt af flagstangsbedet i forfald

Velkommen til efteråret.

Min ynglings rose

Jeg elsker roser generalt - har mange af dem, i alverdens farver og former. Mange, men ikke nok.
Skulle jeg vælge en rose, som jeg syntes er den smukkest, så må det være denne nedenfor.
Det tragiske er at jeg faktisk ikke kan navnet på den, og derfor har svært ved at anskaffe mig flere.
Så jeg håber på igen, at en af jer kyndige og garvede haveelskere kan hjælpe mig.

Rosen har en meget sart rosa farve på indersinden af bladene, som først kommer rigtig til udtryk når blomsten åbner sig helt.

 Ydermere er den storblomstrende. I den forstand, at den næsten når op på tennisboldstørrelse, lige inden den er på tilbagetog.

Er der mon nogen som kan hjælpe mig med navnet?