Det har været hårdt den sidste uges tid med masser af regn, regn og atter regn. Men nu håber vi på at det er forbi, og at solen vil skinne os varme.
Haven har nydt godt af regnen, og står nu frodigere en nogensinde. Alt er på nippet til at springe ud, og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. Endelig kan jeg se at mine stauder vokse sig store og tykke, og dermed fylde godt ud i bedene. Har enkelt huller her og der, men mon ikke de hurtig skal blive lukket til?
Enkelte stauder er allerede gået i blomst, og jeg kan slet ikke følge med til hvor de dukker op. Her dag finder jeg nye, som jeg glædes over. Selv min arme husbond bliver hevet med rundt i haven, i håb om at han kan dele min begejstring.
Stauderne er lige til og flotte, som de står der ranke og nyder solen. Men man må endelig ikke glemme at kigge ned blandt bladene, for man ved aldrig hvad man finder.....feks bellis.
Eller hvis man husker at kigge op, for at se de smukke clematis som fare til himmels.
Ja ja, haven er i fuld gang, så det er bare om at følge med.
