Hyggekroge i haven

Det er ikke altid jeg husker at vise de små steder i haven, som er med til at skabe helheden. Det handler oftest om blomsterne og de store bede, så i dag hylder jeg de små steder.

Ovenfor ses vores urtehave. Den består ikke af andet end en bænk med fire krukker, men sammen med zinkkaret med vand og et par krukker skaber det et hyggeligt lille hjørne, som vi passere hver dag, når vi skal om på terrassen.

Da vi sidste år flyttede alle de røde roser, efterlod de et tomt hjørne i haven. I stedet for at flytte fuglehuset valgte vi, at lave en hyggekrog udenom det.
Resultatet er blevet langt over forventning, og vi sidder tit på bænker og hygger. Det som ikke ses, er at blommetræet danner et lille tag over vores hyggekrog og man sidder altid i læ på bænken. Samtidig ser man haven fra en helt anden vinkel - ind mod huset, i stedet for altid fra huset og ud.
Alt i alt en fantastisk lille krog.

Drivhuset er vist mange gange på bloggen, men aldrig som helhed. Det er altid billeder indefra, af blomsterne og sengen. Men denne gang er det huset, og det lille område som det danner i hjørnet. Det ser så hyggeligt ud med hegnet udenom og det vildt voksende græs. En drøm blev til virkelighed.

Så forelsket

Kan man andet end at elske denne skønhed? Jeg kan i hvert fald ikke.
Den passer ikke ind i min have, men alligevel fandt jeg et sted hvor den ikke skiller sig for meget ud. Den står på mit lyseblå cafe bord, som også er med til at afbløde de stærke farver en smule. For undvære, det kunne jeg ikke.

Krukker på terrassen

Min skærmlilje vokser nu på tredje år i en krukke på terrassen. Den er selvfølgelig inde i vinter månederne, men ellers pryder den øjet hver dag. I år har den fået selskab af tre andre krukker.

Selskabs krukkerne indeholder blandt andet en kæmpe verbena, som endnu ikke er sprunget ud. En hosta, som er gudesmuk med sine flotte hvide blade og "Claus Dalby" rosen.

Rosen er påbegyndt sin anden blomstring i år. Den var havens første til at springe ud, da den hele foråret har hygget sig i drivhusets varme og beskyttet klima. Nu nyder den solens direkte stråler sammen med sine krukke naboer.

Hvert år prøver jeg at begrænse min beplantning i krukker. Mest fordi at vi hvert år rejser væk min. en forlænget weekend om sommeren, og jeg ønsker ikke at vores hus og hunde passer skal overbelastes for meget. I år er det min mands bror som rykker ind imens vi er væk, og derfor er mængden af krukker nok overskredet alligevel, for der er selvfølgelig mange flere end dem man finder på terrassen.

De røde roser

Sidste år flyttede jeg alle mine røde roser op på terrassen. De stod i et hjørne bagerst i haven med ligusterhækken som baggrund. Men den mørke baggrund gjorde, at vi næsten ikke kunne se de smukke blomster og det måtte der gøres noget ved.
Derfor blev alle roserne flyttet helt op på terrassen med det hvide stakit som baggrund - og sikke en forandring det har gjort.

Nu stråler roserne om kap med det hvide stakit og man kan virkelig se deres skønhed på lang afstand.
Jeg har altid haft en forkærlighed for røde roser og min første indkøbte rose, var i sin tid også en Ingrid Bergman. Ikke overraskende er den også at finde i bedet, sammen med syv andre skønheder.

De fleste farver i haven er meget sarte og ovre i den rosa/lilla nuance, så derfor er det super lækkert med et bed, hvor der virkelig er dybde på farven. Som altid er de passet med kærlighed, vand og gødning efter Ernst's opskrift og derfor gror de uden lige. Faktisk få meget, at enkelte prøver at bryde ud af indhegningen.

Når alt går lyserød

Lige nu hærger de lyserøde valmuer mine bede og det er med fuld overlæg.

Jeg har i den grad været rundhåndet med at smide frø, og nu kommer fortjenesten. Overalt skyder stænglerene op imellem stauderne, og lige pludselig eksplodere de i fuld flor.

Åh, hvor jeg bare elsker dem. Har forsøgt at så lidt forskudt, så jeg forlænger blomstringen og det ser ud til at det lykkes. Nu er der ikke andet tilbage end at nyde, nyde nyde.

Lige så stille som de afblomstre, bliver planten trukket op af jorden, så der kan gives plads til naboerne igen. Selvfølgelig får nogen lov til at blive stående, så de kan danne frø til næste år, det er jo en vigtig del af processen. Nu mangler jeg kun navnet - er det nogen som kan hjælpe mig med det?

Morgenfrue på tønde

Jeg elsker morgenfruer af hele mit hjerte.
Så smukke og lette at have med at gøre, og så strålende i solens lys. Men, men, men - den gule og orange skala passer ikke helt ind i min have, så nu er gode råd dyre.

Heldigvis havde jeg en whiskytønde i overskud og her har jeg plantet alle mine frø, sammen med lidt ekstra tallerkensmækker. Tønden har hjul på, så det er let for mig at flytte rundt på den, så jeg kan få glæde af blomsterne uden at de genere mit farvelade øje.

Lige nu bliver tønden brugt til at skjule en stor plet på væggen. Vi er ved at slibe huset ned inden det skal males, så den gamle gule farve skinner igennem den grå. Heldigvis er blomsterfloraen så stor, at den med lethed dækker pletten og samtidig er de fantastiske at se på.

Heldigvis er jeg ikke den eneste som elsker morgenfruer i haven. Bierne er helt vilde med dem og det gør mig så glad. Selv prøver jeg på at fremme insekterne i haven, så vi ikke mister dem og det gør jeg ved at så blomster som de elsker. Morgenfruer er åbenbart en af de blomster.

Når der solbades

... så gør blomsterne det med stil og klasse.

Flagstangs bedet er i fuld flor

Man kan ikke sige andet, end at flagstangs bedet er en kæmpe succes i år og jeg er ovenud lykkelig.
Det er mit første store staude projekt nogensinde, og udover et par huller, så er det lykkes mig at skabe et blomsterflor uden lige.

Stauderne er vokset godt til og jeg lære nu hvilken magt de forskellige besidder. Hvem skal flyttes? Bindes op? og hvem spreder sig hurtigt? Hvem kan man med god succes klippe ned, så de kommer igen? Og hvem skal være nabo til dem, der efterlader et hul midt på sæsonen? Jo, der er meget at lære. Og endnu mere at nyde.
Derfor kommer nu nydelses billeder i stor stil - rigtig god fornøjelse.