Tålmodighed er en dyd, men jeg ejer ingen!

Planen var at jeg ville støbe beton, når der var plads i lektielæsningen. Men jeg kunne bare ikke vente så længe, og slet ikke i dag hvor vejret var så flot.

Så snart Mr. Handymann stod op (han er bager) blev han trukket med ud i haven. Her fik jeg den helt store lektion i at blande beton. Fremadrettet behøver jeg ham vist kun til at mixe...for det er godt nok hårdt arbejde.

Spanden med beton kom med ind i baggangen, da det alligevel var lidt køligt udenfor.

Så var det bare at fylde mine fine forme med beton, og banke dem så alle luftbobler forhåbentlig forsvinder.

Det blev til tre paddehatte, 2 kogler og en lysestage.
Alle sammen forsøg, så jeg kan se hvordan det er at arbejde med beton.

Nu er vi så tilbage til tålmodigheden, for jeg skal vente to døgn inden kreationerne kan tages ud af formene. Indtil da, må jeg nøjes med forventningens glæde, hver gang jeg passere baggangen, hvor tingene står til tørre.

Endelig blev det min tur

Det er nu en måned siden, at jeg reserverede denne bog på biblioteket. Med to i kø foran mig tager sådan noget jo tid, men endelig blev det så min tur.

Har glædet mig som et lille barn, og brænder for at komme i gang med at støbe beton. I første omgang har jeg forelsket mig i Fru Pedersens paddehatte, så jeg må se om jeg selv kan frembringe noget, som er lige så smukt.
Betonen er indkøbt, små forme er gjort klar - så nu mangler jeg blot at kunne afsætte lidt tid imellem de endeløse timer af lektielæsning.

Hvor mange herinde leger også med beton i fritiden?

Kolde dage med solskin

Selvom det er koldt er dagene med solskin yderst dejlige. I dag var en af disse dage, og jeg var derfor kort i haven med kameraet.

Den sidste solsikke

Ude i drivhuset ligger den sidste solsikke og pynter smukt.
Blev så betaget af den, at den blev dagen model. Elsker detaljerne.

Når hunden skal straffes...

Hjemme hos os er vi meget large med mange ting.
At kaste op ude i haven er feks helt i orden  - MEN at rulle sig i det bagefter, er bare ikke okay.
Derfor blev der i dag gjort klar i torturkammeret til den helt store afstraffelse.

Hunde torturkammer

Lille Hailey, i dag kaldet stinkbomben, måtte i bad for første gang i eget hjem.

Lige pludselig var tøsen ikke længere så stolt af hendes rulletur, men hun tog nu sin straf med udpræget ro.

Toppen af tortur

Men heldigvis var det ikke værre end at et lille hjorteben kunne glæde det lille offer, imens hun tørrede helt.

Og vupti var afstraffelsen glemt for evigt.

Når frosten sætter ind.

Så er frosten for alvor kommet til Hedensted. I nat var det i hvert fald koldt, og der var masser af rim i haven da vi stod op.

Smukt ser det ud med frosten på bladene.

Og drivhuset var ikke længere til at se igennem. Men til gengæld kan man nu se mit flotte monogram.

Tilsidst et billede af klokkeranken. Den er takket af for i år.

Hvis man kigger godt efter

Og jeg mener virkelig godt efter. Så kan man stadigvæk finde flotte blomster i haven. Det er ganske få, men ikke destro mindre smukke blomster, som holder stand mod efteråret.

Lilla høstfloks

Små skud på kejserbusken

Man bliver nød til at zoome helt ind, og derefter beskære alt det visne væk. Men så er der også kun uspoleret skønhed tilbage.

Har i dag hygge lidt ude i haven. Ordnet et par småting og ellers bare nydt det gode vejr.

Chrysanthemumen blev klippet ned, så de visne blomster forsvandt. Håber på at de mange små skud når at folde sig ud inden vinteren banker på døren.

Vi samler ind til projekt 2014

Og ved nærmere gennemgang af haven, kan man kun konstatere, at alt gror, hvad gror kan. Også det som måske ikke er så ønsket.

Havens eneste mælkebøtte i blomst

Lidt for hurtig ude..

Det er hvad jeg har været, da jeg skrev indlægget " De sidste roser" i slutningen af oktober.

Mine roser står helt nøgne og med bare ben, men de skyder og sætter stadigvæk knopper. Det må være det lune vejr vi har i dette års november. Jeg kan ikke mindes at det er sket før, og det gør blot glæden endnu større.

Ville sådan ønske at jeg kunne skrive navnet på roserne under billedet, men jeg kan ikke huske hvad de hedder, og det gør det jo unægtelig meget svært. De fleste har jeg fået fra andre haver, så der er heller ingen forhåbninger om at jeg finder frem til navnet.
Men pyt, de er lige så smukke uden navn, som med.

Lige en sidste fra det røde bed.

Flotte bær i glas

Tilbage i oktober læste jeg et fantastisk indlæg på "Fru Pedersens Have" - indlægget handlede om noget så simpelt som Rønnebær i gamle henkogningsglas.
Anette, som har bloggen, er super kreativ og jeg beundre tit hendes mange ideer.

Ang. bær i glas, så var det noget jeg bare måtte prøve, for dekorativt ser det jo ud. Og det er så simpelt, at selv jeg kan finde ud af det.
Først måtte jeg dog finde nogen bær, da det ikke er noget jeg har i min have...endnu. Igen må jeg bringe min mands farfar ind i billedet, da han gav mig lov til at plukke løs i hans gamle have.

Men åbenbart fik jeg ikke plukket nok. Glasset kunne ikke fyldes mere end halvt op. Men pyt, lidt blade røg med ned og pyntede lidt ekstra. Men ak og ve, da jeg fyldte glasset med eddike, fløj alle bærene til tops og mine skønne blade blev kamufleret.

Sjovt ser det ud, men det fungere stadigvæk.
Det virkelige sjove ved historien er dog, at 14 dage efter var alle bærene faldet til bunds igen. Missionen er nu fuldført.

Haven lige nu

Trods at frosten allerede har gjort sit indtog i min lille have, så er alt skønhed endnu ikke borte.
Så her får i lidt billeder uden ord.

Vinget Benved - det eneste bær i år

Verbena

Kløver i krukke

Sankt Hans Urt

Det gror i drivhuset

I mit lille drivhus er mine små staudefrø allerede begyndt at spire.

Purpur solhat

Først blev jeg rigtig bange, da det jo er alt for tidligt for de små frø - men samtidig var jeg rigtig stolt. Det er nemlig frø jeg selv har høstet, som er kommet frem, og det er jo første gang jeg begiver mig ud i et sådan projekt.

Rød staude valmue

Heldigvis er jeg medlem af gruppen "Stauder" på facebook. Og her kunne selve Anne Gine Christiansen, forfatter til bogen "Staudefrøbog fra frø til staude", forsikre mig om, at det ikke gør noget at frøene allerede spirer. "De visner ned når frosten kommer og spirer igen til foråret, så der sker ikke noget" var hvad hun skrev. Så nu kan jeg igen sove roligt om natten.

På med gummistøvlerne, når solen skinner

Sikke et dejligt vejr vi har haft i dag. Det var jo næsten umulig at blive indenfor, så på med røjserne og ud i haven. Herude var der rigeligt at se til, men havde dog et specielt formål i dag.

Min mands farfar ringede til os i sidste uge. En af træerne i hans have var væltet i stormen, og vi måtte få det til brændeovnen, hvis vi ville.
Selvfølgelig ville vi gerne det, og da vi kom om for at hente det, var det allerede skåret ned til mindre stykker. Godt gået af en 86-årig ældre herre, sådan at gå til den med saven i hånden.

Farfar bor stadigvæk i eget hus med en dejlig have. I sommers lovede han at jeg måtte hente stauder hos ham i efteråret. Ja, og nu er det jo efterår, så vi gik på jagt i haven.
Det blev til en del frø og en enkel staude. Grunden til dette, er at haven er groet godt til af stauder, og det betyder minimum af ukrudt, som farfar skal luge. Jeg ønsker ikke at lave huller i haven, og dermed mere arbejde for ham.

Så en staude blev gravet op, med lovning om at han får en ny næste år. En af dem jeg selv fremspire i drivhuset.

Så dagens gøremål bestod i at få stauden i jorden. Den er hvid, og kom derfor i det hvide bed på terrassen. Hvad den hedder ved jeg ikke, men næste år når den blomstre, skal jeg nok finde ud af det.

- Ja, og så fik jeg fjernet alle blade fra plænen. I år bliver de kørt væk. Men næste år skal de i bedene....hvis jeg da når at luge i bund inden efteråret kommer.

En dejlig duft af hvidløg

For første gang nogensinde, har jeg forsøgt mig med at sætte hvidløg.
Og da der ikke var flere sætteløg at købe nogen steder, måtte jeg tage til takke med almindelig hvidløg fra grønthandleren. Jeg fandt både økologiske fra Spanien og almindelige fra Kina.
For at se hvad der virker og smager bedst, er de sat i hver deres rosenbed.

Og sikke en succes. I halvdelen af mine 4 rosenbed er de små spinkle spire allerede kommet op over jorden. Det drejer sig om hvidløgene fra Kina, som hver og en er vokset frem.

Om dem fra Spanien kommer senere vides ikke. Men indtil videre er jeg meget begejstret. Håber det går godt hen over vinteren, og at jeg får en flot høst næste år.

Grunden til at de står i rosenbedet, er at jeg har læst mig til at de virker afskræmmende på bladlus. Og dem vil jeg gerne være foruden.

Hvorfor er der græsplæne i vores have?

SVAR: Fordi vi har hund.
Hailey elsker at lege med sin, nu meget maltrakteret, fodbold. Luft er der ikke meget af, så vi må kaste den ned i den anden ende af haven, så hun i fuld firspring kan storme ned og hente den.
Det er ikke en leg vi praktisere meget eller længe ad gangen, og derfor elsker hun den blot endnu mere. Og klar, det er hun altid.