Når solen stråler

Når nu man skal være sygemeldt, så må jeg sige at de sidste par dage i den grad har været en fryd, at være det i.
Solen skinner og skinner. Det vil slet ingen ende tage og jeg elsker hvert et øjeblik. Godt nok, kan jeg ikke gå i haven, som jeg plejer at kunne, men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan gå rundt og blot nyde alt det smukke.

For et par uger siden var vi en tur i Bilka. Her havde de halv pris på en masse små ler potter med løgvækster. Smart tænkte jeg, så får jeg både nye ler potter OG løg jeg kan tage med mig i næste have. Det blev til en af de flotte gule ovenfor og 3 af de smukke hvide påskeliljer nedenunder. Alt sammen til den nette sum af 12,- pr. potte. Endelig er de sprunget ud og sikke en glæde de spreder.

Vores fantastiske blommetræ er også så småt begyndt at springe ud. Hvert år klipper vi det stærkt tilbage, da stammen ikke længere er for god og vi frygter at den flækker under vægten af de mange saftige blommer. Alligevel kvittere den hvert år med de smukkeste blomster og en storslået blommehøst.

Overalt i haven pibler det frem og jeg kan ikke andet end at blive rigtig glad og varm indeni. Sikke et paradis jeg har fået skabt. En skøn plet, hvor man kan lade sig beruse af farver, former, duft og ro.
Haven er stedet hvor jeg tanker ny energi og i disse lidt hårde tider, er haven noget helt særligt. Selv de tristeset tanker kan jages bort med en opdagelsestur på havegangene.

Inden længe følger krukkerne trop og paradiset vil ingen ende tage.

Nu nærmer sig tiden

Jeg ville ønske, at jeg havde glædesdepoter over hele haven. Tulipaner i smukke farve sammensætninger, som kunne sprede glæde i flere uger i træk. Men dette er ikke sagen i min have - endnu.
I stedet har jeg et enkelt lille bed, som er helt færdigt. Dette bed er selvfølgelig anlagt med skønne skønne løg, og jeg glæder mig sådan til de folder sig ud. Det kan ikke vare længe nu.

En rigtig forårsdag

Solen skinnede ned fra en skyfri himmel, og i læ for vinden nød jeg årets første rigtige forårsdag.

Manden forduftede på hans motorcykel med et smil på læben, alt imens jeg tog gummistøvlerne på og stormede ud i haven. Nu skulle vi begge nyde det, vi så længe har ventet på: frihed udendøre.

Lille hunden havde også længsler. For en gangs skyld ville hun ikke ind med det samme, men indtog hendes ynglings sommer plads under rododendronerne.

Herfra kunne hun både slumre og holde øje med mig på samme tid. Dagens første opgave bestod nemlig i, at luge de sidste to af flagstangsbedene. Selvom lugning ikke er min ynglings beskæftigelse, så var det i dag en fryd. Hver gang jeg flyttede en bunke blade opdagede jeg nye skud, som var på vej op af jorden, og for hver skud jeg fandt, fik jeg mere og mere havekuller. Hvor jeg dog glæder mig til haven rigtig kommer i gang.

Nu er alle bede i haven luget, og jeg kan slappe af indtil efteråret. Fra nu af skal jeg holde mig i skindet, og se hvad der vokser op inden jeg hovedløs river det op af jorden. Det bliver en prøve for mig, men jeg har kastet så mange frø, som jeg ikke ved hvordan ser ud og skal de have en chance, så må jeg lære at styre mig.

I fødselsdagsgave fik jeg min nye rosenbibel: Et liv med roser. Heri står at det er nu først i marts, at roserne skal have deres første grundgødning. Det har de fået i dag, og jeg glæder mig til at se, om det virkelig giver et større blomsterflor, at følge hans råd. Er meget spændt.
Nede på alle fire kunne jeg rigtig se alle skudene på roserne. De er endnu ikke klippet ned, men de skyder helt vildt. Også hortensiaen i bedet ved siden af, har travlt med at blive til noget.

Kender i det, at man flere gange om dagen passere samme sted uden at åbne sine øjne? Sådan føltes det for mig i dag. Min kaprifolie i krukke skyder, som blev den betalt for det. Blinde jeg har først lige opdaget det i dag. Det kommer til at bliver fantastisk smukt, når først den virkelig får fat og dækker stolperne.

Fire timer i haven blev det til i dag, alle i solens stråler. Udover de store opgaver fik jeg ordnet lidt hist og hid, og er nu meget tilfreds med min indsats. Pauser blev der holdt i store mængder. Drivuset sagde 32 grader, og lokkede til at smække benene op og bare nyde livet - og det gjorde jeg. Livet er fantastisk, specielt på en dag som denne.

Forårs sløv - findes det?

Hvis der findes noget som forårs sløvhed, så er jeg hårdt angrebet.
Længes så inderligt efter rigtig forår, at jorden begynder at rører på sig og spirene titter frem. Men hvilke spire? Er virkelig bagud med at planlægge og forkultivere, er faktisk endnu ikke vågnet fra mit vinterhi.
Er lidt overrasket, da det bestemt ikke er noget jeg har prøvet før. Normalt er jeg foran og ender op med lange ranglede planter, alt imens jeg tripper utålmodig omkring.
Men ikke i år - mystisk! Men måske det kommer med solen, nu ser vi.

Solen skinner

Det gule bed er altid det første i haven, som for alvor sætter gang i blomstringen. Måske fordi der her står gode gamle tulipan arter, som gerne kommer igen år efter år.

Har aldrig lagt skjul på at gul ikke er min ynglings farve, men elsker simpelhen de stor smukke tulipan hoveder som strækker sig mod solen.

Ud af mine tre kejserkrone, er kun en kommet frem igen i år. Så til efteråret må jeg nok heller opgradere bestanden igen.

Har besluttet min for at købe det makro objektiv jeg har haft på prøve. Godt nok kræver det en del mere øvelse fra min side, men jeg er vild med de motiver man har mulighed for at fange.

Rigtig god solskins søndag.