Velkommen efterår

Vi er allerede langt inde i September og det ses tydeligt i haven.
Med efterår kommer der mange nye glæder. Farverne på træerne skifter og duggen falder smukt på edderkoppernes flotte spind.

Men heldigvis betyder det ikke at have sæsonen er forbi. Der er mange ting der skal og kan nåes inden vinteren banker på døren.

Dahliaerne giver den stadigvæk fuld gas og deres blomstring vil ingen ende tage. Taknemmeligheden for de mange ældre knolde fra Bedstemor er stor. Jeg har også selv spædet til med et par stykker, men mere om det en anden dag.

I Haven med hunden arbejder vi igen hårdt på vores mange projekter. Sommeren har været så varm, at vi gik helt i stå, men nu er det igen til at holde ud, at give den en skalle.

Det føles dog som om vi aldrig bliver færdig! Det kommer sig af, at mange af vore projekter hænger sammen på den ene eller anden måde.

I de næste par indlæg vil jeg dog forsøge, at vise hvad vi er igang med.

Rigtig god weekend.

Havevejr for alle pengene

Magen til fantastisk havevejr her i April, har vi ventet længe på. Men i dag var solen højt på himmelen og vinden gået i flyverskjul. Det har været, ikke mindre end en helt vidunderlig dag.

Lige siden jeg stod op, har jeg ventet med længsel på at Flemming skulle komme hjem fra arbejde. Han havde lovet mig, at han gerne ville i haven og få noget for hånden. Med vores skønne arbejdsfordeling, så er det ham der pukler og mig der bestemmer, hvad han skal lave. Heldigvis har han ikke protesteret endnu og hvad ville det også hjælpe med min ryg.

Dagens projekt var at formindske vores sti langs skovbedet og forstørre bedet i plænen.
Bedet i plænen er ikke planlagt endnu, så i år skal det huse alle mine dahlia, men først skal en del rødder graves op.

Kjeld rådede os til at købe opmålings pæle, så det har vi gjort. Det har været en fantastisk lille investering og de bliver flittigt brugt. I dag stod de klar, som afgrænsning af den nye sti.
Da vi stod der i den bagende sol, syntes Flemming ikke om ideen med at grave græs af i store mængder, så vi aftalte at han blot skulle grave nok af til, at syrenerne kunne blive flyttet på plads.

Men så tog fanden ved min mand! Alt græs blev gravet af, små rødder gravet op og ud kom vores fine nye havefræser igen. I kan tro han gik til den og jeg kan ikke andet end at juble af glæde.

Hailey der imod gik i flyverskjul under en busk - hun skulle ikke smittes med den slags galskab.

Efter fire timer stod min skovsti helt skarp og en hel del smallere. Syrenerne er plantet og klar til at vokse sig store, så stien bliver lukket og hyggelig.

Hele bedet er pløjet igennem for første gang, med undtagelse af to store rødder, som skal fjernes. I næste weekend får den en tur til med fræseren og så er jeg klar til at sætte dahlia i store mængder.

Sikke et kæmpe stykke arbejde, som min skønne mand i dag fik fra hånden. Så meget mere end jeg havde turde håbe på. Fejres det skulle det og det blev det med bare tæer rundt i det dejlige bløde græs.

Tak for i år

Mine skønne dahlia har i år stået i krukke, for at kunne flytte med os på landet.
Sandheden er, at jeg ikke har passet særlig godt på dem og de har i afmagt demonstreret deres utilfredshed ved en minimal blomstring. Jeg bære ingen nag overhovedet, da deres opførelse er selvforskyldt. Til gengæld lover jeg, at forkæle dem med deres helt eget bed næste år.

Knoldene blev taget op af krukkerne allerede for halvanden uge siden.
Syntes virkelig det er noget bøvl med dahlia i krukker. Det er simpelthen ikke til at ryste jorden af knoldene og rodnettet bliver meget kompakt, hvilket gør dem næsten umulig at spule rene.
I skrivende stund ligger de stadigvæk til tørre i fyrrummet, inden de skal pakkes væk for vinteren.

I søndags holdt vi fødselsdag for min søde mand. Huset blev fyldt med familie og vi havde et par hyggelige timer sammen. Ikke alle havde set vores nye ejendom, så det blev til en del rundvisninger både inde og ude.
Min dejlige bedstemor havde for inden spurgt om, hun skulle medbringe et par løg til min nye have, hvilket jeg pænt sagde "ja tak" til.

Det var bedstefar og Flemming, der var så søde at sætte løgene ind i fyrrummet inden de kørte hjem. Sikke en overraskelse jeg fik, da jeg dagen efter gik over for at kigge til de tre poser, bedstemor havde taget med til mig. Poserne må være vokset over natten, for jeg fandt tre store sække fyldt med løg til haven - sikke en fryd.
 

Den største sæk var fyldt med almindelige gylden montbretia. De er kommet ud af sækken, og venter nu på at komme i jorden i et nyt bed. En pose med røde montbretia er plantet i børnehaven, da jeg endnu ikke har planlagt, hvor de de skal bo i haven.
Den sidste pose med løg er ikke vinterhårdfør. Har selvfølgelig glemt hvad de hedder, men har tidligere fået nogle af dem, som har stået i krukke. De er ca 150 cm høje og får hvide blomster klokker, på samme måde som en hyacint. De ligger nu til tørre i fyrrummet.

Til sidst vil jeg vise mine chilier fra det lille vægdrivhus. De har virkelig nydt den lune plads og står flotte med masser af frugter. Som altid et fryd for øjet, når man passere glashuset.

Før tørke og regn

Vejret i september har været helt fantastisk og ganske uventet.
Varmen og solen har sat sig fast i sjælen og jeg tænker, at der nu er tanket godt op til de første mange mørke vintermåneder.

Haven har vist sig fra sin aller smukkeste side. Frodig og i fuld flor, hvad mere kan man ønske sig.
Jeg har først og fremmeste nydt vejret og haven. Selvom jeg har taget billeder, så er det ikke blevet til at ligge dem på bloggen. Det havde jeg ganske enkel ikke tid. Det gjaldt simpelthen om at være ude, så meget så muligt.

Terrassen har været omdrejnings punktet i denne sensommer. Her er godt fyldt op med krukker, og de har i den grad nydt det stille lukkede miljø.
Dahlia i krukker har fyldt meget i billedet og det er først nu jeg kan nænne at klippe i skønhederne for at tage dem med ind. Men dengang var der jo også rig mulighed for at nyde udendøres på deres domæne.

Roserne i det aflange bed langs husmuren gav sig til at blomstre endnu engang med sådan en skønhed, at det næsten var umuligt ikke at stoppe op og gå i stå, hver gang man blev nød til at ligge vejen forbi. Utrolig var det, da de i år har været angrebet af alskens utøj og sygdom og alligevel gav de en sidste gang, alt hvad de havde i sig.

Flagstangsbedet var begyndt at få huller her og der. Meget havde allerede takket af for i år, men ikke alt. Og da jeg ikke kommer så tit i denne del af haven i sensommeren, ja så var der her rigeligt at plukke af til at tage med indenfor og nyde, når mørket faldt på.

I potteskuret stod lyngen klar. Selvfølgelig var der købt ind til udskiftning i krukkerne, men den varme sensommer ville ikke give slip på krukkevæksten, så det blev til et langt ophold i opbevaringen.

En sensommer som denne kan jeg ikke huske jeg har oplevet tidligere. Derfor har jeg også gemt den godt i mit hjerte. Solen, energien og skønheden, hvad mere kan man ønske sig på denne tid af året?

Sommerfugle i maven.....

.....og på terrassen.

Åh, hvor jeg elsker denne sensommer tid. De lune temperaturer på vores terrasse og den store buddleja davidii i kantbedet, som tiltrækker hundredevis af sommerfugle.

Bliver helt som barn påny og det er ikke sjælden, at man kan se mig ryste en af grenene, så jeg står midt i en sværm af skønne blafrende sommerfugle. Det bliver ikke meget bedre.

De skønne små skæbner spreder sig livligt på terrassens andre planter og blomster. Der er rigeligt med nektar til dem alle og alligevel kan der godt blive trangt på de små blomster hoveder.

Lige nu er jeg igang med at formere min sommefuglebusk, så jeg kan få en nøjagtig magen til i min nye have. Hvem vil kunne undvære at blive omsværmet hver sensommer? Jeg kan i hvert fald ikke.

Sommer, når den er bedst

Solen skinner og varmen buldre derud af . Hvad mere kan man ønske sig? Ferie, måske - men pyt, jeg kan sagtens nå at hygge i haven hver dag, når jeg får fri. Det er jo min ultimative måde at koble fra og tanke energi.

Lige nu kan vi nyde de lange lune sommeraftener på terrassen. Det er himmelsk at sidde ude til langt ud på de sene aftentimer.
Det jeg elsker aller mest, er den skønne aftensol. Det bløde lys som favner og indhylder alt i noget helt fortryllende og ubeskrivelig. Åh ja, det er det aller bedste.
Derfor får i nu en række billeder uden tekst - blot blomster, som bader i aftensolen.

Rigtig god sommeraften til jer alle.