Arbejdsfordeling i haven

Arbejdsfordelingen i vores have er meget simpel og let at få øje på.

Flemming er arbejdshesten, entrepenuren, uunværlig og den som vækker projekterne til live. Selv er jeg begrænset af min fysik og derfor er jeg den, som holder ved lige og vækker skønheden i detaljerne.

Imens Flemming svinger saven i haven og slæber grene væk, har jeg nusset rundt i udestuen. Glashuset er ved at være godt fyldt op med lækkerier. Stauder til bede, vi ikke får lavet i år, samt chili og tomater i spandevis. Pelargonierne er også kommet frem fra deres vinterskjul og kun en har ikke overlevet.

Jeg er også gået i gang med at befrie bedet under det Japanske Kirsebærtræ. Det er tilgroet med efeu og jeg har en forhåbning om, at kunne fjerne det hele. Tager det et lille stykke af gange, så jeg ikke belaster mig selv for meget, og lidt har jo også ret.

Bedst af alt, så har jeg været på besøg hos Aase fra Fredes blomster og bolig. Hun skrev tidligere på hendes blog om, at hendes jordbærplanter var klar med små stikling babyer og dem ville jeg da gerne tage til mig.

To skønne potter kom med hjem i bilen efter et par skønne timer med havevandring og masser af skøn havesnak.

Sidst men ikke mindst, så har jeg kigget under dynen til min Gunnera.

Den var mere end klar til at komme frem i lyset og nu står den flot og rank og bader sig i solen.
Hvad den ikke ved er, at den snart holder flyttedag til et mere fugtig og lækkert sted på engen. Håber den bliver glad for dens nye bolig.

Liv i drivhuset

Først vil jeg gerne sige tak for alle ønskerne om god bedring med ryggen.
Var i går ved lægen og årsagen til min overanstrengte ryg er fundet:

Fire sirlig klippede bedhække kostede mig nogle dage på langs. Selvom jeg troede jeg var smart og kun tog et bed pr. aften, så har jeg alligevel stået i en dum stilling for længe og nu betaler jeg prisen.
Men godt ser det ud med de skarpe kanter, når blomsterne i bedene er vilde og utæmmet.
Et andet sted som er vildt og utæmmet er drivhuset.

Som altid skulle liiiige have en tomatplante eller to - bare sådan for hyggens skyld. Men traditionen tro kan jeg ikke styre dem og de kvittere med at forvandle sig til en tomatbusk i stedet!

Der er masser af tomater på, så afgrødemæssigt er det stadigvæk en succes. Selv den lille basilikum, som jeg plantede i midten, ser ud til at overleve.

Den smukke klematis jeg plantede sidste forår er også gået helt amok i år. Det tog ikke lang tid inden jeg måtte sande, at heller ikke den kunne jeg styre. Skønheden voksede som en vild ud til alle sider og de tre små wire jeg har sat op, som den kunne vokse op af, var slet ikke nok.

Den søde metal vandekande på hylden er næsten ikke til at se længere.

Det er heldigt at jeg elsker de vilde og utæmmet, ellers ville min have være et sandt mareridt for mig.
Men nej, jeg syntes det er yderst smukt og jeg elsker at tilbringe tiden i min jungle.
Det er dog ikke alt, som er vildt i drivhuset. Den smukke Black Pearl chili plante har jeg godt styr på, samt en skøn pelargonie i krukke. Lidt af det hele skaber stemningen jeg elsker.

 

Skønhed i driverhuset

Pelargonierne i drivhuset står i fuld flor lige nu - sikke en skønhed man kan omgive sig med imens man nyder livet.

Kun Prince of Orange halter lidt bagud, men det er også den eneste som har overvintret. Knopper har den nok af, så den skal nok komme efter det.

Clematis'en blomstre stadigvæk. Det er helt utroligt, da den har blomstret i over en måned nu, og der kommer stadigvæk nye knopper. Har aldrig fortrudt, at den kom derind selvom jeg var skeptisk i starten. Ville den nu kunne holde til varmen? Svaret er ja, den elsker det.

Først må man nyde - så må man yde!

Det er vist ikke helt sådan ordsproget går, men ikke destro mindre var det rækkefølgen for min weekend.

Fredag tog jeg traditionen tro til Plantemarked i Geografisk have, Kolding. Ulige sidste år, så skinnede solen fra en skyfri himmel, og der var spækket med mennesker overalt.

Det tog mig ikke mindre end 5 min at bruge hele mit blomster budget! Havde lovet mig selv at jeg ville holde igen i år, men måtte dog godt købe EN ny pelargonie til drivhuset. Derfor gik jeg direkte mod min ynglings stand: Jannie Lomholt

Det gav dog bagslag. Da vi stod og snakkede, kom jeg til at nævne rosen Beverly, som jeg forelskede mig i sidste år. Dog var den udsolgt, da jeg endelig nåede tilbage for at købe den.
Men i år smilede heldet til mig, og hun havde igen skaffet to stk til plantemarkedet. Så en blev indkøbt med det samme, og opbevaret til senere. Og vupti, så var budgettet allerede overskredet.

 
Beverly er en skøn storblomstrende buskrose. Blomsterhovedet er på størrelse med en knytnæve, og duften er himmelsk. Det er ikke noget under, at jeg blev forført og forelsket sidste år.
Endte også med at købe denne flotte pelargonie hos Jannie. Har så meget lyserødt og rosa i drivhuset, at jeg tænkte at lidt lilla ville pynte.

Inden jeg fik set mig om var de første to timer gået, og det var tid til at vende tilbage til blogteltet.
Hver år mødes havebloggere fra hele landet på samme sted, til samme tid. Det er Fru Friis og Frk. Anemone vi kan takke for denne dejlige tradition, da de hvert år stiller telt op og bager kage - ja, og selvfølgelig Malcom, som vist er handymanden.

Det er andet år jeg er med, og med det dejlige solskin mødte rigtig mange bloggere op. Endda mange flere end her på mit billede. Snakken gik lystig, og det var virkelig en fornøjelse at få sat ansigt på så mange dejlige mennesker. Glæder mig allerede til næste år.

Som i kan høre gik hele fradag med at nyde - nyde vejret, nyde plantemarked og nyde livet.

Lørdag blev dog en helt anden sag. Nu skulle der gang i haven, nu skulle hadeopgaven over alle hadeopgaver overstås. Der skulle luges ukrudt under hækken, og denne gang hele vejen rundt, ikke kun tre meter, som jeg nåede sidst.
Ned på alle fire og så ellers igang. Med en fyldt trailer, var jeg færdig omkring kl. 19 -Det er en super dejlig følelse at være færdig, men i dag søndag, kan det i den grad mærkes at hele lørdag blev brugt på knæ eller på alle fire. Burde gå ud og forsætte med alle de opgaver, som er lidt sjovere, men mon ikke lysten kommer lige om lidt, når blæsten ligger sig?

En glædens dag

Sengetøjet er blevet vasket og hængt til tørre. Drivhuset er ryddet for sommerblomster og rengjort. Så nu er der kun en ting tilbage at gøre - indrette.

Hvor har jeg dog ventet længe på denne dag. Min elskede seng er tilbage, hvor den hører hjemme, nemlig under den blå himmel i drivhuset. Nu venter utallige dage med afslapning, optankning af energi, og hygge i lange baner.
Selvom sengen er forkortet, for at kunne være der, så kan den stadigvæk indeholde både mig selv, min mand og hunden. Se, det er hygge, der vil noget.

Lige nu er det småt med planter i drivhuset. Men jeg ved, at det aldrig kommer til at forblive sådan.
Rosen "Claus Dalby" står i krukke og har aldrig rigtig forladt drivhuset. Sagen er den, at jeg faktisk ikke ved hvor den skal stå, så nu er den blevet fast inventar. Lige nu står den med mange store knopper, og jeg glæder mig til, at den skal være den første rose, som springer ud i min have.

Pelargonier er noget ganske nyt i min have. Jeg har altid syntes det var en forfærdelig mormor plante, og derfor ikke haft nogen som helst interesse i den. Men sidste år på Plantemarked i Geografisk have forelskede jeg mig noget så grusomt i duftpelargonien "Prince of Orange". Det har været et stormfuldt forhold, med mange forsøg på formering - dog uden held -  og nu har den også overlevet vinteren.
Utroligt at en plante kan vække så meget passion i en på så kort tid. I hvert fald har jeg udvidet sortimentet med tre "Dronning Ingrid" Mon det kan lykkes mig at formere dem?

Har på fornemmelsen, at det ikke bliver de sidste nye pelargonier, som flytter med mig ind i drivhuset.

Med rystende hænder

Sidste år på Plantemarked i Geografisk have, købte jeg min aller første duft pelargonie. Den var så himmelsk smuk, og forførste mig med sin duft. Denne Prince of Orange måtte jeg bare eje.

Hele sommeren har den bragt stor glæde i drivhuset, og da vinteren bankede på døren, tog jeg beslutningen om at den skulle i vinterhi og forhåbentlig sprede ny glæde år på år.

Jeg har læst og læst om vinteropbevaring af disse skønne vækster, og da foråret så små meldte sin ankomst kunne jeg stolt erkende, at min lille plante levede endnu.
Nu er den klippet ned, efter alle kunstens regler, og skyder lystigt på ny.

De små spæde grønne skud vil jeg forsøge at stiklingformere. En disciplin jeg aldrig har vovet mig ud i før, men nogen som helst plante overhovedet.
Tre som potter er det blevet til. Alle står de i stuens vinduskarm, lunt og godt, men udenfor solens direkte stråler. Dette skulle være opskriften på succes.

Om 6-8 uger burde jeg have skønne nye "Prinser" Så jeg glæder mig til at se, om eventyret ender lykkeligt.

Årets sidste vinterdag

Lørdag var årets sidste vinter dag, og forude ligger forår og sommer på spring.
Vejret var nådefuldt og her i haven skinnede solen størstedele af dagen. Solen var så lækker og lokkende, at jeg bare ikke kunne holde mig indendøre.

Dagens gøremål var at forvandle drivhuset.
Lige som sidste år, har vores lille bitte drivhus opbevaret det kæmpe store havebord, som ikke overraskende har fyldt næsten det hele.

Billede fra 2014 - havebordet fylder over halvdelen af drivhuset

Problematikken sidste år var, at der kun var plads til en person i drivhuset, som også var stoppet til bristepunktet med krukker. Min kære husbond gav allerede dengang udtryk for, at have trukket det korte strå, når han blev placeret på en klapstol i et hjørne. Det vil jeg gerne bliver anderledes i år.

Ud røg havebordet.
Nu var gode råd dyre, for jeg forspire altid en hulens masse - hvor skulle det så stå? Svaret blev reoler. Min mand fik i efteråret nye stålreoler til værkstedet, og jeg har derfor arvet plastik modellerne. En arv jeg sætter pris på.

Nu er der både plads til forspirring, krukker (skjult i billedet) og ikke mindst, hygge for to.
Er meget tilfreds og glæder mig i den grad til, at vi skal hygge i solens varme stråler.

Duftpelargonien - Prince of Orange er kommet ud af vinterhi.

Fra drivhus til hyggekrog

Sidste år måtte jeg indse, at min succes i at at dyrke afgrøder i mit drivhus var enorm. Så enorm, at rigtig meget gik til spilde, og det syntes jeg bestemt ikke om. Derfor besluttede jeg at lave drivhuset om til en hyggekrog, og kun dyrke chili i den.

Den 14. juni var huset endelig klar til indvielse, og det blev det på med rigtig tøse-manere.

Sengen fandt jeg på den blå avis, og så var det bare at give den en omgang med Annie Sloan Chalk Paint og vente til voksen var tør. Ellers har jeg jagtet hyggeligt tilbehør i gårdbutikker og på loppemarkeder.

På plantemarked i Geografisk have fik jeg øjnene op for pelargonier, nærmere beskrevet duft pelargonier. Og jeg er helt solgt. Fik købt en Prince og Orange til drivhuset, og håber på at kunne formere den til flere, for den er da bare helt fantastisk.

Siden indvielsen er der blevet flyttet rundt i drivhuset for at gøre plads til en klematis - så nu må vi se hvordan det udvikler sig.