Når ventetiden bliver alt for lang

Havetid er ikke det jeg har mest af efter vi er flyttet. Faktisk, så har jeg ingen havetid haft overhovedet! Selvom jeg i den grad lider under, ikke at kunne tanke energi i haven, så er der en, som lider mere end jeg.
Vores gamle hund Hailey er ikke helt tilfreds med situationen. Lige nu har hundene "kun" en kæmpe gårdhave på godt 100 kvm de kan boltre sig på, men når man kan se at der venter masser af eventyr bag havelågen, så er det selvfølgelig der man vil ud.
Selvom vi har masser af projekter indenfor, tager vi engang imellem tid ud af kalenderen til at arbejde på at hegne den store have ind.

Vores grund er på den ene langside skærmet af en meget lang og uregerelig lærkehæk. Vi vil gerne have at hegnet står udenfor hækken, så Flemming startede med at lave et hul på højde med udestuen.
Vores ønske er at lærkehækken en dag skal udskiftes, til hvad ved vi ikke, men er sikker på at ideerne nok skal komme hen af vejen.

På den anden side af hækken gik Flemming i gang med  buskrydderen. Der skulle gøres plads til hegnet, hvilket ikke var en let opgave. Da han var nået ned til engen blev det helt tydeligt. Den lille sti buskrydderen kunne lave var ikke nok, større maskiner måtte i brug.

Frem kom motorsaven og min kære mand forvandlede sig til en hårdtarbejdende skovhugger. Krat og hæk blev klippet helt ind til lærkestammerne. Sikke en omgang. Det er vist mange år siden man har beskåret sidst, hvilket affødte rigtig mange trailerture på lossepladsen.

Resultatet blev enestående. Der er ingen tvivl om at hækken trængte til en hård beskæring og lige pludselig blev vores grund to meter større mod marken. Min kære mand måtte en tur under bruseren efterfølgende, for han fik en del sved på panden med alt det hårde arbejde.

Som jeg startede med at vise, begyndte det hele med et hul i hækken. Et hul med det smukkeste kig ud på marken. Et hul som satte gang i kreativiteten og ideerne. Et hul, som endte med at blive 20. gange større.

Ca. 20 meter hæk blev fjernet helt og åbnede op for det smukkeste landskab. Fra stuen kan vi nu se direkte igennem udestuen og ud på kornet, som leger i vinden. Et så fortryllende syn, at det er svært ikke at falde i staver og glemme alt om hus, rengøring og projekter.

For et par dage siden fik vi hegn op ud mod marken. Pælene kom med vold og magt i jorden og det er nu jeg kan afsløre, at der 30 cm nede i jorden forfindes den fedeste lerjord, jeg længe har oplevet.

Første del af projekt "Indhegn haven" er nu afsluttet. Nu venter kun opsætning af hegn mod vest, hvilket skulle kunne klares ved kun at benytte buskrydderen, men det troede vi jo også sidst.
Begge langsider er forbundet med den oprindelige indhegning af engen og mod nord er huset en naturlig stopper for hunde med stor eventyrlyst.

Jeg glæder mig virkelig meget til at kunne få hundene med ud i den store have og tænker, at når først havehælperne har ubegrænset adgang, så må det også være tid til at få jord under neglene igen.

I lørdags overdragede vi nøglen til vores hus og have i Hedensted. Et ungt par med en dejlig lille pige på armen, stod klar til at starte familielivet i egen bolig. At sælge til nogen, som kommer med smil og forventningens glæde er en drøm uden lige.

En fem år lang epoke af vores liv er nu slut og vi har måtte sige farvel til rammerne for mange skønne oplevelser og glade stunder. Minderne tager vi med i vores hjerter.

Det var med stor stolthed jeg overlod haven til de nye ejere. Tror ikke den kunne stå smukkere, end den gjorde og det betyder meget for mig. Hækken var klippet, græsset slået og det meste af ukrudtet var fjernet. En smule tomt, så det dog ud på terrassen, da alle mine krukker først var flyttet.

Men bedene stod i fuld flor og kastede skønhed ud i alle kroge af haven. Min første rigtige have har været en stor succes.
Jeg har lært utrolig meget i denne have, gjort mig mange erfaringer. Fundet ud af hvad jeg elsker, hvad jeg ikke kan undvære og hvad jeg absolut aldrig skal have igen. Værdifuld viden, som jeg tager med mig.

Selvom der ventede mig en ny have med nye eventyr, var det utrolig vemodigt at sige farvel. Uanset hvad, så elsker vi havemennesker vores haver og jeg havde faktisk lidt følelsen af at forlade mit hjertebarn.
Heldigvis er jeg helt afklaret.
Hvad der sker med haven herfra har ikke den store betydning for mig. Måske  den ender som en stor græsplæne, måske den forbliver som den er - uanset hvad, så vil den altid ligne det jeg har skabt i mit hjerte.

Dagen inden overdragelsen modtog vi selv nøglen til vore nye hjem og have. En vild oplevelse, som er helt ubeskrivelig for mig, da det er mit første hjem jeg selv har valgt.

Mere om det senere. I får dog et lille smugkig ud i mit nye paradis.