Blogtræf hos Frk. Anemone

Jo jo, der er skal liv endnu, her på Haven med Hunden.

Nogen har måske undre sig over, at der pludselig blev helt stille her på bloggen og det er forståelig nok. Der ligger såmænd intet bag min stilhed, fokus har blot været på andre områder, men det skal du snart få lov at hører mere om.

Hvor om alting er, så har jeg ikke holdt pause fra, at tage ud i landet og opleve nye og smukke haver.

Noget af det jeg holder aller mest af, er at tage til blogtræf. Ja, jeg har desværre misset et par i år, men til gengæld har jeg virkelig nydt, dem jeg har været til.

I går gik turen op til Frk. Anemone - den skønne Ulla og hendes kære mand Malcom. 

De har den dejligste lille byhave, hvor hver en cm er udnyttet. Rundt om huset sniger sig den ene sti efter den anden, og selvom kvm er små, så er der masser at gå på opdagelse efter.

Noget af det jeg glædede mig aller mest til at se, var deres virkelig smukke rosen hæk. Det er ingen hemmelighed, at jeg de sidste to år, har været fast besluttet på, at den vil jeg tyvstjæle ideen fra og lave hjemme hos mig selv.

Hækken var bestemt ingen skuffelse og pustede endnu engang til ønsket om en tro kopi.

Jeg må indrømme, at jeg havde en fantastisk dag i den smukke have og i godt selskab. 

Blogtræf er noget ganske særligt. At møde de dejlige mennesker, som sidder bag skærmen og beriger os med flotte billeder og gode have tips, er noget helt specielt. Vi kender hinanden og alligevel har jeg svært ved, at forbinde ansigterne med bloggene jeg læser. Efter et træf, er det dog ikke længere et problem.

Selskabet var simpelthen så hyggeligt i går, at jeg slet ikke fik taget samme mængde billeder som jeg plejer! Snakken gik på kryds og tværs, og nu sidder jeg her bag skærmen og har hverken fået billeder af glashuset, havedammene eller terrasserne. Men hvad betyder det?

Godt nok er dette blog opslag manglefuld i henhold til den smukke have, jeg besøgte. Men til gengæld er mit hjerte fyldt med glæde over, at have tilbragt en masse fantastiske timer i godt selskab.

Kære Ulla & Malcom.

Tusind tak for at i åbnede havelågen og samlede blogfolket til en hyggelig eftermiddag. 

Det har været en uovertruffen fornøjelse.

Casa Rosen i fuld flor

Hvis der er noget jeg helt specielt elsker ved at være have blogger, så må det være, at tage til blogtræf.
Selvom jeg det sidste år, ikke har været meget at finde, hverken her på bloggen eller i det virkelige liv, så gør det ingen forskel i denne skønne have verden, når man tager til blogtræf.

Så for halvanden uge siden drog jeg afsted til blogtræf på Sjælland og det føltes som om, jeg slet ikke havde været sat på pause, det sidste år.
Da turen til Slagelse er alt for lang til min udfordrende ryg, slog jeg tidligt et opslag op på instagram, om nogen havde et ledigt sæde i bilen på vej til træf. En halv time senere havde jeg en aftale med Vivi og Hans Jørgen fra Mit Grønne Univers. Tusind tak for jer.

På Sjælland åbnede Linda havelågen til kolonihaven "Casa Rosen". Flere bloggere havde fundet vej til Slagelse og haven summede af godt humør og livlig havesnak. Jeg mødte ansigter, jeg ikke kendte, men som hurtig blev velkendte, når først en haveblog blev tilføjet. 

Lindas have er et skøn paradis af roser og romantik. Selvom mit sidste besøg ikke ligger langt tilbage i tiden, så er der sket utrolig meget i haven. For Linda er ikke typen, som sidder på hænderne. Nej, hun er viljefast og hårdt arbejdende, hvilket udviklingen i hendes have virkelig understreger.

Derfor blev det også til mange havevandringer i den den lille dobbelte kolonihave og til rigtig mange billeder.
Så jeg vil begrænse mig en smule og vise dem, som jeg syntes virkelig viser havens karakter og skønhed.

Kære Linda.
Tusind tak for en vidunderlig dag i din smukke have. Selskabet var fantastisk og udsigten storslået. Du har virkelig skabt et sandt paradis og jeg elsker, at følge med i dine projekter. Det bliver spændende, at se hvad det næste bliver.
Knus og kram Heike

Og som det aller sidste, skal I da ikke snydes for lille Alma. Det var en stor dag for en lille hund, så der måtte en del middagslure til, for at holde pelsdyret gående.

Blogtræf 2017

Geografisk haven i Kolding var endnu engang rammen omkring en fantastisk dag i overdådigt selskab. Blogtræf på Grundlovsdag er for mig ikke en mulighed, det er en nødvendighed.

Som altid var pavillonen på bakketoppen samlingspunktet for træffet. Stor tak til Jette, Ulla og Malcom for at stå for herlighederne og ikke mindst de lækkere kager.

Ulig de andre år, var denne dag lidt atypisk for mig. Som Kirsten fra Kirstens Have på et tidspunkt sagde til mig: "Vi er ikke så sociale i dag" og det havde hun bestemt ret i. For første gang nogensinde, tilbragte jeg det meste af dagen ved havens auktion - blev simpelthen grebet af stemningen.
Der var ganske få ting, som jeg gerne ville byde på, og selvfølgelig var der lang ventetid inden disse kom for.

En smule hygge blev det dog til. Omkring kl. 13 ville maven have mad og det fik den. Hjertet blev fyldt op af den skønne stemning, som altid er omkring bordet under træffet. Det summer af samtale og den står aldrig stille, man får simpelthen følelsen af, at her sidder mennesker, som har kendt hinanden hele livet. En fantastisk følelse.

Jeg nåede dog en halv runde rundt i haven og fik gjort ganske få indkøb. Nok flere indkøb end jeg ville, da jeg jo ikke helt kan huske hvordan min nye have ser ud. Men alligevel indkøb jeg ikke syntes jeg kunne undvære.

To insekthoteller var første indkøb. Det blev til to fordi jeg overhovedet ikke kunne bestemme mig! Nu glæder jeg mig blot til at få dem hængt op på et perfekt sted i næste have.

På auktionen blev jeg som sagt grebet af stemningen. Tre skønne iris fik jeg budt på og med hjem kom de til en formidabel pris. Så nu er der ikke andet for end at jeg må lave et bed, hvor de passer ind. Ligeledes fik jeg budt på en solbærbusk. Det var vist ren impuls, fordi jeg ved at jeg på sigt vil have en bærhave. Men nu er den købt, så finder jeg nok ud af noget.

Grunden til at jeg stod i timevis på auktionen, var nu engang opstammende roser. Heldig som jeg var fik jeg også en med hjem. Den smukkeste Rhapsody in Blue blev klemt ind i bilen på passagersædet og overlevede køreturen hjem.

Må også indrømme at jeg måske ikke helt tænkte klart i mine indkøb. For det er så let at købe, og derefter sætte af ved blogpavillionen, gå på indkøb igen og tilbage og sætte af. Men der kommer et punkt, hvor alle indkøb skal ud til bilen! Ja, som i kan hører var det ikke gennemtænkt, for sådan en som jeg, der ikke må bære særlig meget.
Så sidste indkøb blev praktisk. En lille vogn blev min hjælper, så jeg kunne få alle mine skønheder ud til bilen og med hjem.

Alt i alt en helt igennem fantastisk dag.

Glæder mig allerede til næste år.

En drøm af en have - Høneballehaven

Min jomfrutur til Samsø sidste lørdag, havde jo selvfølgelig en helt anden årsag, end at besøge det smukke Nordby.
Det har altid været et stort ønske af mine at opleve Lisbeths smukke Høneballehave, men endnu var det ikke lykkes mig at planlægge en tur derover. Lisbeths blog kender de fleste have interesseret og selvom jeg er meget visuel, så er det aldrig lykkes mig at forstille mig hvordan haven virkelig er opbygget. Ulla (Frk. Anemone) og Malcom tilbød mig, at opfylde mit ønske og med en bagsædeplads tog jeg min første tur til Samsø.

Det var med mange sommerfugle i maven, at vi trillede ind på gårdspladsen hos Lisbeth og Bent.
Faktisk nåede jeg kun lige ud af bilen, inden mit hjerte for første gang besluttede - Det skal jeg også have! ....og så var det noget så fjollet som havehegnet?

Selvom Lisbeth og Bent ikke ejer verdens største hunde, så har de verdens mest geniale hegn. Og da jeg altid har mit store hundehjerte med overalt, så vidste jeg med det samme, at sådan et smart hegn og opdeling af haven måtte jeg også eje. Vil ikke kede jer med de mange billeder jeg tog af hegnet, men de var nok til at manden derhjemme er fuldstændig enig med mig. 2 sek på martriklen og første ide tyvstjålet - det tegnede til at blive en dag med masser af inspiration.

Efter en masse glade gensyn og enkelte nye ansigter, startede vi vores første rundtur ud i paradis. Lisbeth førte an på en lille havevandring, og det gik godt nok laaangsomt. Når man samler så mange dejlige havemennesker på samme sted, så går snakken. Faktisk så stopper snakken ikke igen lige med det samme og det er lige nøjagtig det jeg elsker ved at være på tur med havefolket.

Men lige i dag var sommerfuglene i maven rigtig vilde og jeg havde lidt svært ved at holde igen og vente - Åh, jeg skulle jo ud og opleve haven, som jeg har sukket efter så længe.
Vi startede omme i den oprindelige have, som hørte til huset. Herefter førte vandringen op i skovhaven, videre til rosenbedene og så blev vi sluppet løs. Eller måske skulle man sige, at derefter myldrede vi ud til alle sider.

Den oprindelig have var smukt anlagt og op af huset var der også blevet plads til en smule tomater.

Men rigtig overvældende blev det, da vi forsatte ud i den nyeste del af haven, som tidligere har være mark for nogle dyr af en art.
Jeg listede igennem skovhaven sammen med de andre og lige pludselig stod jeg der? Der lige midt i paradis. Hjertet slog som en vild, sommerfuglene gik helt amok og jeg kunne mærke at den barnlige glæde brusede igennem kroppen på mig. Vi var kommet frem til Yin&Yang bedet fyldt med de smukkeste roser.

Ord er alt for fattige til at beskrive hvordan det var at opleve så meget skønhed på en gang. Det er helt umuligt af forstille sig dette ved at se billeder, og selvom jeg ofte har set billeder herfra, så var jeg slet ikke forberedt på hvor skønt det var.

Sandheden er at jeg blev så overvældet over alle de smukke roser, at jeg slet ikke kunne løsrive mig igen. Selvfølgelig fik jeg set resten af haven, men de smukke roser havde en helt magnetisk effekt på mig, og gang på gang kunne man finde mig storsmilende blandt dem.
Noget af det, som jeg syntes var mest fantastisk, er at Lisbeth ikke er gul-forskrækket, som så mange andre, inkl mig selv. Her var roser i alle nuancer og jeg forelskede mig i den grad i mange af de gul orange arter. Måske søde Lisbeth vil fortælle mig navnet på de skønheder, jeg har på collagen herunder?

Inden vi fik set os om blev det frokost tid, og jeg var tvunget til at løsrive mig fra bedet. Bent havde sørget for at sult og tørst blev dækket, og man må virkelig sige at der blev hygget om os her i haven.

Mellem frokost og kaffe blev der endnu engang tid til at gå på opdagelse, og selvom jeg var stærkt tiltrukket af rosenbedet, så lykkes det mig også at se mange andre smukke sider af haven.

Alle som har været på tur med havefolk ved at de færreste kan styre sig! Omkring halsen på de fleste hænger et kamera og billeder bliver der taget i spandevis. Selv er jeg storslem første gang jeg besøger en have og derfor bliver kameraet også hjemme på andet besøg.

Gad god vide om Høneballehaven ligger i toppen, som en af de mest fotograferede haver i Danmark.

Kære Lisbeth og Bent.
Tak for en helt uforglemmelig dag i jeres smukke have. Det har været en oplevelse uden lige. Med mig hjem tager jeg et hav af inspiration, billeder og glade minder. Glæder mig allerede til næste gang, jeg igen kan komme forbi på besøg.

- Og selvfølgelig tak til Ulla, Malcom, Jette, Gitte, Linda, Tina, Hans, Susanne, Torben, Villy, Merete, Vivi og Hans Jørgen, for godt selskab og masser af havesnak.