De dejligste roser

Roser ligger mit hjerte meget nær og jeg elsker hver og en jeg har i min have.
Har været tæt på at opgive dem, men efter jeg fik fat i Ernst Jensen bog "Et liv med roser" har jeg ikke længere problemer med at holde dem.
Desværre kender jeg navnet på de færreste roser i min have, men det gør mig ingenting. Skønhed uden navn, er stadigvæk skønhed.

De roser vi har størst mulighed for at nyde, er selvfølgelig dem på terrassen.
Dybt røde roser pryder det lille bed bag det hvide stakit, som danner overgang fra terrasse til græsplæne. Jeg ved at i blandt dem, står en Ingrid Bergman - de andre er navnet gået i glemmebogen.

I resten af haven er næsten alle roser i pastel farve. Elsker den rosa nuance og kan slet ikke få nok af den. Jeg har bede specielt lavet til roser og bede hvor roserne står side om side med stauder.

Udformningerne er mange og jeg elsker deres mangfoldighed.
Min skønne pergola er også sprunget ud, og jeg glæder mig over at jeg endnu er i huset til at opleve dette. På den ene side står New Dawn, som endnu ikke er sprunget ud. På den anden side to forskellige roser, som jeg bare måtte eje. Utrolig nok, at jeg så ikke kan huske deres navne!

Og sidst men ikke mindst Beverly, som står i sin whisky tønde på terrasen. Hende er jeg meget betaget af, hvis nogen ikke skulle have opdaget dette fra tidligere indlæg.

Dette var blot et lille udpluk af havens roser - mine hjerte børn.

Rigtig god weekend til jer alle.

En svær gåde!

Da solen stod aller højest på himmelen og varmen sprang alle rekorder, havde vi to meget "slappe" hunde. At sove i skyggen var det foretrukkende, og når skyggerne blev lange var de så utrolig energiske. Men men men, så var det jo sovetid.
Derfor fandt vi på sjove små udfordringer til dem - som denne med pølser i 5 cm vand.

Opgaven var åbenbart noget af en udfordring for dem begge, som ikke er de store vandhunde.

Hailey var den første som tog mod til sig og gik op i det lille bassin. Dog overvandt hun aldrig at få snuden under vand. I stedet opfandt hun en metode til at få pølserne til at flyde ovenpå.
Men det var for hårdt arbejde, så efter 5 min opgav hun projektet og vendte tilbage til skyggen.

Lille Peanut gav dog ikke op så hurtigt. Det var utroligt at vi ikke hørte hendes lille hjerne knage, for hun var godt nok langt ude i torvene over ikke at kunne spise pølserne.

Efter ca 20 min (10 min efter Hailey) knækkede også lille Peanut koden og hele hendes krop røg op i bassinet. For en sikkerheds skyld havde vi ikke puttet mere vand i end at hendes mave gik fri.
Og da hun først var deroppe var der ingen problemer med at stikke snuden i vand og blot smæske sig i pølser.

Hvad manden og jeg angik, så havde vi de mest underholdende 30 min på en skøn doven solskinsdag.
Bare de dage også snart vender tilbage.

Endelig kom regnen

I godt 15 timer silede regnen langsom ned i min skønne have. Intet vildt og voldsomt, blot lette dråber efter hinanden. 19 mm blev det til og aldrig har jeg været så glad for regnvejr.

Haven var knastør, som i rigtig tør. Mange steder var græsset allerede blevet gult og næsten gået ud. Selvom det er meget imod mit have princip, så har jeg i den lange tørre periode vandet bedene med havevander. Haven skal jo gerne være så frodig, som muligt, når der er fremvisninger.

Men nu har moder natur igen taget over og haven er blevet vandet godt igennem. Lige hvad den manglede.

Selvom regnen var meget mild, så er der alligevel enkelte planter, som har bukket hovedet og lagt sig fladt på maven. Det drejer sig heldigvis ikke om mange, men alligevel nok til at jeg kunne lave et par buketter indenfor.

Nogle af de kæmpe store Beverly roser har vendt ansigtet ned af og jeg ved af erfaring at de er for tunge til at løfte sig igen. Derfor pryder de nu vores hjem. I stuen står der kun en enkel og alligevel kan man dufte den over hele rummet. Beverly er meget kraftfuld i hendes duft og er af samme grund bandlyst fra soveværelset af min kære mand.

De næste par dage lover de mere vand fra oven, men det gør ingenting. Nu krydser jeg blot fingre for at det vælger at komme lige så stille ned fra oven, så jeg og planterne igen kan nyde det.

Nye havebilleder

Sidste onsdag havde vi igen besøg af fotografen. Billederne af haven i salgs annoncen skulle opdateres, da der ikke var noget grønt derude, da huset blev sat til salg.
Billederne er blevet vildt lækkere, så dem få i lige lov til at se her.

Håber de måske kan give et lille skub, og få flere ud til fremvisning.
Kryds fingere for os.

God søndag derude.

De dejligste haveminder

Jeg samler på haveminder.
De dejligste minder med godt selskab og de skønneste haveindtryk. Elsker at lade mig inspirere og imponere, og mest af alt så elsker jeg at tyvstjæle de bedste ideer og kopiere dem, som min egen version i min have.

I søndags var jeg ude og få endnu en af disse fantastiske haveminder, i en skøn, skøn have:

De fleste har sikkert allerede gættet hvilken have, ud fra billedet. Turen gik til Mors op i Tante Grøns og Syrenprinsens vidunderlige have.
Jette fra bloggen "Mit lille Gods" og Linda fra "Casa Rosen" havde samlet tyve søde haveinteresserede fra nær og fjern, til nogle skønne timer i den dejligste have. Selv kom jeg med på et wild card i sidste øjeblik, hvilket jeg er meget taknemmelig for.

Jeg har en gang før besøgt dette paradis nordpå. Haven er noget helt specielt og fyldt med sjæl og krummelure. Man kan ikke andet end at elske at gå på opdagelse på de små stier og blot nyde alle indtrykkene. Men det som gør haven til noget helt specielt er den hjertevarme som Jytte og John invitere indenfor med. Det er simpelthen umuligt ikke at føle sig velkommen og godt tilpas.
Og godt tilpas det er hvad jeg føler mig på dette smukke sted.

Sidste gang så jeg haven igennem en kameralinse, så denne gang måtte kameraet blive hjemme i skuffen. Jeg ville nyde i fulde drag. Kun mobiltelefonen kom med for at tage billeder af det allermest nødvendige (læs: ideerne jeg ville tyvstjæle) Så indlægget er kort og med ganske få billeder.

Jeg vil blot takke Jytte og John for endnu engang at åbne havelågen og inviteret indenfor til en fantastisk dag. Og til alle de skønne havekvinder - tak for at gøre dagen til noget helt specielt med masser at havesnak og hygge.

Prinsesserne nyder det gode vejr

Solen skinner og Hailey laver det hun er aller bedst til, nemlig at sove i den direkte sol.
Det gode ved at være gammel og have fået en lillesøster, må være at man nu kan sove dybt og tungt. Den lille har overtaget tjansen med at holde øje med alt hvad der sker, og hendes skingre gøen skal nok vække det gamle dyr.

Peanut er altid klar på opgaven og tager den meget seriøst. Intet går hendes store ører forbi og medmindre man tit går forbi vores have og hun kender din gang, ja så får man et orkester af gøen med på vejen. Et orkester vi godt kunne være foruden, men pyt.

Uanset varme grader, så er Peanut altid med på leg i haven og intet kan stoppe hende. De lyse timer skal udnyttes og intet må gå til spilde. Hun har endelig knækket koden for, at hvis man aflevere bolden, så bliver den kastet igen og legen kan forsætte.

Hailey derimod bruger ikke længere energi på sådan noget pjat i varmen. Hun kan kun lokkes med sent eller tidligt på dagen, hvor temperaturen er til at have med at gøre.
I stedet kan man jo altid ligge og blive klappet, alt imens den lille stormer omkring.

Men hvad er nu det? Det flabbede udtryk kender jeg alt for godt! Nogen har været ude og lave spilopper imens jeg har kælet med Hailey. Nogen gange bliver jeg bare så træt og nervøs på samme tid.
Det vare ikke længe inden jeg finder ud af, hvad sjoveren har været ude på......igen.

Endnu et indhug i mine hostaer! Suk, hvad skal jeg dog stille op? Inden jeg får set mig om, har jeg ikke flere hosta tilbage i dette bed.
Og hvis du spørger den lille hund. Ja, så er hun bestemt ikke tynget af dårlig samvittighed.

Liv i drivhuset

Først vil jeg gerne sige tak for alle ønskerne om god bedring med ryggen.
Var i går ved lægen og årsagen til min overanstrengte ryg er fundet:

Fire sirlig klippede bedhække kostede mig nogle dage på langs. Selvom jeg troede jeg var smart og kun tog et bed pr. aften, så har jeg alligevel stået i en dum stilling for længe og nu betaler jeg prisen.
Men godt ser det ud med de skarpe kanter, når blomsterne i bedene er vilde og utæmmet.
Et andet sted som er vildt og utæmmet er drivhuset.

Som altid skulle liiiige have en tomatplante eller to - bare sådan for hyggens skyld. Men traditionen tro kan jeg ikke styre dem og de kvittere med at forvandle sig til en tomatbusk i stedet!

Der er masser af tomater på, så afgrødemæssigt er det stadigvæk en succes. Selv den lille basilikum, som jeg plantede i midten, ser ud til at overleve.

Den smukke klematis jeg plantede sidste forår er også gået helt amok i år. Det tog ikke lang tid inden jeg måtte sande, at heller ikke den kunne jeg styre. Skønheden voksede som en vild ud til alle sider og de tre små wire jeg har sat op, som den kunne vokse op af, var slet ikke nok.

Den søde metal vandekande på hylden er næsten ikke til at se længere.

Det er heldigt at jeg elsker de vilde og utæmmet, ellers ville min have være et sandt mareridt for mig.
Men nej, jeg syntes det er yderst smukt og jeg elsker at tilbringe tiden i min jungle.
Det er dog ikke alt, som er vildt i drivhuset. Den smukke Black Pearl chili plante har jeg godt styr på, samt en skøn pelargonie i krukke. Lidt af det hele skaber stemningen jeg elsker.