Endnu heldigere har jeg været, da i dag også var min studiedag,. Jeg skulle derfor ikke møde op på arbejde på mit praktik sted.
Kunne dog ikke lave dagen helt om til en havedag, men at læse og blive klogere, alt imens man nyder varmen i drivhuset, hvad mere kan man ønske sig?
I solskinnet måtte kamerater dog ud på opdagelse. Mon jeg kunne finde noget som var begyndt at komme op af jorden?
Skulle ikke lede længe, da det pibler op af jorden overalt i flagstangs bedet.
Med det blotte øje, ser det ikke ud til, at der er kommet rigtig gang i bedene endnu, men går man tættere på ses det tydeligt.
| Løjtnantenshjerte er klar til at vise kærlighed |
| Sankt Hans Urt fra min bedstemors have |
| Lilla kobjælde kæmper sig frem mellem de visne grene fra sidste år |
| Bjergknoburt klar til at invadere bedet igen i år |
Den inderste ring af bede blev i efteråret ryddet for roser - bare rolig, de har fundet en bedre sted i haven, hvor de kommer til deres ret. Jorden er renset, og jeg skal have lagt sort plastik hen over, i håb om at varme jorden hurtigere op. Derefter skal bedene fyldes med sommer blomster - Cosmos, Zennia, marmelukærme og hvad jeg ellers finder i gemmerne. Glæder mig allerede til at plukke løs til buketter hele sommeren.
Men lige nu, ses mest brunt jord i haven. Det er ikke den bedste tid for mig, at tage billeder, men det går an. Om godt to måneder, skulle der gerne igen begynde at være lidt mere fest og farver.
Kan næsten ikke vente - kan du?