Sommerferie med haveglæder

Sommerferien i år blev ganske kort.
En enkel overnatning i hovedstaden med familiebesøg, dejlig mad og efterfølgende hygge i tivoli. Sådan må man nøjes, når der også står nyt køkken på programmet. Men vi nøjes gerne, for os handler det om at komme ud, mere end hvor længe og hvor langt.

En tur til Sjælland gav også en mulighed, som specielt jeg har længes efter. Endelig havde jeg muligheden for at se Linda's kolonihave Casa Rosen. Et ønske jeg har længtes efter at få opfyldt.

Linda og Alma hentede os på parkeringspladsen og sikke en glæde. Havde helt sommerfugle i maven, da vi gik op af havestien til lågen.
Haven er vidunderlig smuk og selvom der altid er gang i en masse projekter, så kan man sagtens følge den røde tråd i haven.

I godt selskab går snakken og må indrømme, at det kun blev til ganske få billeder af haven. Linda er jo fantastisk gæstfri og det var en stor fornøjelse, at hører hende fortælle om ideerne bag det nuværende og drømmene som skal blive til virkelighed.

Tror min søde mand var rigtig glad for at Alma er en mandehund! Hun ville i hvert fald helst snakke med Flemming, så han fik konstant opmærksomhed og vi tøser kunne havenørde i fred.

Havevandringen endte med kaffe og kage på terrassen. Vi var jo utrolig heldige med vejret i tirsdags, så der var brug for parasollen, for skygge skulle der til i varmen.

I godt selskab går tiden og lige pludselig var det tid til at sende Linda på arbejde. Selvom haven ikke er særlig stor, kunne jeg helt sikkert have brugt flere timer på at gå på opdagelse, men det må blive en anden gang. Jeg er blot rigtig glad for at have været på besøg i denne smukke have.

Tusind tak til Linda og Alma for at åbne havelågen, det var en skøn oplevelse.

Når man ikke kan tøjle sin nysgerrighed!

Instagram kan være et farligt sted. I sidste uge, så jeg et opslag om en Åben Have ikke langt fra hvor vi bor. En have jeg brændende gerne ville opleve. En have der blev åbnet op for medlemmer af Haveselskabets kreds i Haderslev.
Men nu lå opslaget der, helt offentlig, og smilede til mig - hvad gør man så? Søger om tilgivelse og ikke tilladelse. Tilgivelse vidste jeg at jeg ville få, for havens ejer er et kendt og venligt ansigt.

Hvis det fine billede ikke afslører hvilken have vi party-crashede, så kan jeg fortælle, at vi tirsdag aften besøgte Fru Friis' Frøbo.
Vejrguderne var bestemt ikke i det bedste humør, og da haven åbnede kl. 19 stod det ned i stænger. Men havefolk er ikke sådan at skræmme med lidt vand, så inde i drivhuset stuvet vi sammen som sild i en tønde. Et fantastisk drivhus med både plads til hygge og dyrkning af diverse afgrøder. Overraskende nok, så fik jeg ikke taget billeder derinde, trods vores lange ophold.

Selvom jeg har fulgt Jettes blog i årevis, er det aldrig rigtig lykkes mig, at danne mig et overblik over hvordan haven er indrettet, så forventingens glæde var stor.
En forventning som i den grad blev indfriet.

Trods regnen, stod haven i fuld og flot flor. Overalt væltede blomsterne op af jorden og ud over bedkanten. Et blomsterflor som kunne gøre selv den bedste gartner grøn af misundelse.
Haven er en ganske almindelig villa haven og pladsen er bestemt ikke stor. Alligevel indholder den et væld af bede, små stier, hyggekroge, terrasser og planter i alle afskygninger. En fest for en haveelsker.

Langs huset ligger den store træterrasse med udkig ud over hele haven, samt det grønne område bag haven. Her står blomsterne i krukker og pryder de mange siddepladser, som terrassen indeholder.

Fra træterrassen kan man igennem pergolaen se ned til morgen terrassen, som ligger i yderste hjørne af haven. Jeg har fulgt med i pergolaens tilblivelse lige fra starten og var virkelig spændt på at opleve den i virkeligheden. Ord kan slet i beskrive, hvor fantastisk den er. Kan kun sige "WAUW - sådan en vil jeg også gerne have."

Pergolaen var ikke det eneste sted i haven, som satte gang i ideerne i mit lille havehoved. Det er ikke til at se det, men denne del af haven gemmer nogle af de praktiske ting, så som plæneklipper m.m. Syntes hjørnet er helt fantastisk og tænker at frodigheden op af rionettet skaber et skønt rum til noget, som hurtigt kunne være blevet et alt for kedeligt sted.

Kreativiteten i haven er ikke til at tage fejl af. Haven emmer af finurligheder og jeg elsker at gå på opdagelse, og se hvad jeg kan finde i krogene.

Ikke overraskende finder man frøer over det hele. I alle afskygninger og størrelser. Overalt bringer de smilet frem på læben og man er ikke et sekund i tvivl om, at frøerne her, er en passion for husets beboer.

 En time går hurtigt, når man er på opdagelse i en ny og spændende have. Selskabet skulle videre til næste stop og pludselig var haven igen helt stille.
Heldigvis gav det mulighed for en dejlig snak med både Jette og hendes søde mand. Vi fik tilgivelse for vores "ulovlige" besøg og et knus inden havelågen igen lukkede bag os.
Sikke en fantastisk måde at bruge en regnfuld tirsdag aften på. Ja, selv min dejlige mand, som ikke sådan lige er til havevandring, hyggede sig og blev begejstret over den skønhed, som men kan finde på en ganske almindelig villavej i Kolding.

Tusind tak til Jette og hendes mand for at åbne havelågen - håber i snart gør det igen.

Små overraskelser på landet

"Det er da jeres kat" var sælgers svar, da vi spurgte ham om hvordan han ville flytte den lille stribede hunkat, som løb rundt på vores kommende ejendom. Og vores kat blev det.

De skønne puder på stolene under den overdækkede terrasse var et hit. Det var som om hun tænkte, at det største problem i verden var hvilken stol, hun skulle vælge at ligge på. Ormekur og flåtbehandling gjorde underværker og den lille kat kom hurtigt i bedre stand.

Kattemisser (sælger var ikke helt sikker på, hvad dagplejebørnene kaldte hende) blev dog ikke videre begejstret, da hundene flyttede ind på gården. Lækker vådfoder, klap og kæl kunne ikke helt måle sig med frygten for hundene og deres gøen. Umiddelbart så det ud til at hun var flyttet fra os, men så efter 14 dage uden liv, kom hun pludselig tilbage i mandags.

Hun var tilbage på puden udenfor køkkenvinduet.

Midt på formiddagen lå hun der stadigvæk - hvilket var yderst usædvanligt. Men da jeg kiggede efter en ekstra gang var jeg ikke i tvivl hvorfor.

Tre små killinger var blevet født i nattens løb på puden. Tre små elsklinger lå nu lige der og ville være en del af gårdens besætning.

Killinger har vi aldrig haft før, så en tur til dyrlægen måtte jeg for at søge hjælp. Hun kunne fortælle at hankatten den første uge kan finde på at dræbe afkommet, og at valget af fødested er et håb om at vi og hundene vil hjælpe hende med at holde liv i killingerne.

Og selvfølgelig vil vi hjælpe.

Mor og killinger er nu "låst" inde i stalden. Her er trygt og sikkert for den lille familie. Lækkert mad bliver serveret hver dag og der er stadigvæk tid til masser af klap og kæl. Det skal siges, at min søde mand ikke kan tåle kattehår, så de kan ikke komme indenfor. Det ændre dog ikke på, at han lige så ofte som jeg, lige skal op og nusse dem lidt.

Den lille familie er blevet forøget med to sorte killinger. En med hvid skæg og en med hvid blis. Den sidste er helt hvid med sort hanekam.

Planen er nu, at kattemisser skal være officielt vores. Hun bliver steriliseret og chippet. En kattelem med chipscanner bliver indkøbt, så vi kun fodre vores egne katte og ikke som nu, hvor alle har fri adgang. Min søde mand har besluttet, at vi beholder den hvide killing. Hvis den blot bliver halv så god en mussefanger, som sin mor er vi meget tilfredse. Så velkommen i familien.

Tænk sig en lykke det er, at kunne følge de små pus i deres første levetid. Vi føler os virkelig heldige, at hun har valgt os til at beskytte dem. Et job vi tager meget seriøst.

Skulle du kende nogen som mangler en lille sort kat med gode gener, så lad endelig hører fra dig.

Efter regnen kommer solen

I en hel uge har regnen drillet min søde mand. Han lovede hundene sidste fredag, at inden weekenden var omme, så ville den store have være åben for fri leg. Men ak og ve, himmelen åbnede sine sluser og ned kom regnen. Hver dag har min søde mand taget trillebøren og kørt om bag tujaerne, for at sætte de sidste 20 m hegn op. Og hver dag er det begyndt at regne, lige som han har sat pæleboret i jorden.
Men i går stoppede regnen og frem kom solen. Hen på eftermiddagen kunne vi endelig åbne havelågen og lukke hundene ind i den store have. Efter lidt tøven, som kan ses på min instagramprofil, tog nysgerrigheden over - og væk var de!

Håber du også har lyst til en tur rundt i min nye have, nu hvor havelågen er blevet åbnet.
Vi starter med en tur op langs stalden. Her skinner solen dagen lang og jeg leger lidt med ideen om at fjerne de mange sten langs væggen og anlægge et langt dahlia bed. Tænker at de smukke farver kunne blive et fantastisk supplement til et langt kig op igennem haven.

Helt oppe i den anden ende drejer vi skarpt til venstre og ikke overraskende, så er det her jeg finder begge hunde. For selvfølgelig skal hegnet tjekkes godt igennem længst væk fra huset.

Hegnet her er ikke noget vi selv har sat op. Vi har ganske enkelt brugt den eksisterende indhegningen fra engen, som bagkant for haven.
Engen udgør ca. 40 % af vores grund og selvom vi ikke har nogen anvendelse for den som sådan, så er vi utrolig glade for den skønne vilde udsigt.

Herfra vender vi om og går tilbage til det skarpe venstre hjørne.
På hjørnet ligger frugthaven. I forlængelse af stalden står følgende træer: Blomme, pære og kirsebær. Her skal vi have fundet en god løsning med en form for indhegning af træerne. For som i kan se, så er Hailey allerede igang med at lede efter nedfaldsfrugter.

Lige overfor træerne er der lavet æble espallie. Der er rigtig mange æbler på og vi glæder os til at smage på de forskellige sorter. Måske vi kan begynde en lille produktion af frisk æblesaft, hvilket ville være helt fantastisk i mine øjne.
Ved espsallien lister vi ind af den lille sti til højre.

Her finder vi den store havedam med vandfald og hele molevitten. Lige nu står den uden filter og er derfor knap så ren. Planen er et befri vandfaldet, installere filter og sætte fisk ud. Ikke overraskende, så skal der også laves hyggekrog, så vi kan nyde skønheden i fulde drag.

Forbi havedammen deler stien sig i to. Højre rundt om det store bed står buske og træer tæt og der er meget skygge. Ideelt sted at skabe en skov have og i kan tro ideerne står i kø for at blive realiseret her.

Turen forsætter venstre om det store bed. Her er direkte kig ned mod huset og terrassen, som er skærmet af store buske og træer.
Til venstre på billedet ses den store japanske kirsebær - ih, hvor jeg altså glæder mig til at se den springe ud til foråret.

Vi forsætter turen ned igennem haven, med det store bed på højre side og huset på venstre. Billedet er taget for enden af det store bed med kig tilbage hvor vi kommer fra.
Det store bed består hovedsagelig af ureagerlige buske og ganske få stauder. For de som kender mig kan det nok ikke komme som nogen overraskelse, men dette bed skal forvandles til en rosendrøm.

Vender vi os om igen, er vi nået til hjørnet af huset, eller rettere sagt havestuen. Det er her vi har åbnet op med kig ud over marken. Et kig vi nyder hver aften uanset vejret.

Igennem buskene kan man ane belægningen op langs huset, op mod stalden. Det var her vores have vandring begyndte.

Haven rummer ikke mange blomster og ikke meget farve. Dog er vi velsignet med de smukkeste hortensia, som blomstre lige nu. Tre i blå, som bliver en del af skovhaven og denne skønne pink, som står på terrassen.

 
Vil afslutte vores tur med billeder i fugle perspektiv, da vore hus rummer en første sal. Måske kan det hjælpe lidt på fornemmelsen af, hvordan haven er indrettet. Om ikke andet, så kan jeg om 5 år tage disse billeder frem igen og juble over den store forandring jeg har skabt.

Håber i har nydt rundturen i min nye have.
Jeg er så ubeskrivelig glad for at bo lige netop her og glæder mig til at forvandle dette til et blomster paradis, hvor man kan nyde og blot være til. Velkommen i min have, i mit paradis.