Endelig kom regnen

I godt 15 timer silede regnen langsom ned i min skønne have. Intet vildt og voldsomt, blot lette dråber efter hinanden. 19 mm blev det til og aldrig har jeg været så glad for regnvejr.

Haven var knastør, som i rigtig tør. Mange steder var græsset allerede blevet gult og næsten gået ud. Selvom det er meget imod mit have princip, så har jeg i den lange tørre periode vandet bedene med havevander. Haven skal jo gerne være så frodig, som muligt, når der er fremvisninger.

Men nu har moder natur igen taget over og haven er blevet vandet godt igennem. Lige hvad den manglede.

Selvom regnen var meget mild, så er der alligevel enkelte planter, som har bukket hovedet og lagt sig fladt på maven. Det drejer sig heldigvis ikke om mange, men alligevel nok til at jeg kunne lave et par buketter indenfor.

Nogle af de kæmpe store Beverly roser har vendt ansigtet ned af og jeg ved af erfaring at de er for tunge til at løfte sig igen. Derfor pryder de nu vores hjem. I stuen står der kun en enkel og alligevel kan man dufte den over hele rummet. Beverly er meget kraftfuld i hendes duft og er af samme grund bandlyst fra soveværelset af min kære mand.

De næste par dage lover de mere vand fra oven, men det gør ingenting. Nu krydser jeg blot fingre for at det vælger at komme lige så stille ned fra oven, så jeg og planterne igen kan nyde det.

Krukker på terrassen

Min skærmlilje vokser nu på tredje år i en krukke på terrassen. Den er selvfølgelig inde i vinter månederne, men ellers pryder den øjet hver dag. I år har den fået selskab af tre andre krukker.

Selskabs krukkerne indeholder blandt andet en kæmpe verbena, som endnu ikke er sprunget ud. En hosta, som er gudesmuk med sine flotte hvide blade og "Claus Dalby" rosen.

Rosen er påbegyndt sin anden blomstring i år. Den var havens første til at springe ud, da den hele foråret har hygget sig i drivhusets varme og beskyttet klima. Nu nyder den solens direkte stråler sammen med sine krukke naboer.

Hvert år prøver jeg at begrænse min beplantning i krukker. Mest fordi at vi hvert år rejser væk min. en forlænget weekend om sommeren, og jeg ønsker ikke at vores hus og hunde passer skal overbelastes for meget. I år er det min mands bror som rykker ind imens vi er væk, og derfor er mængden af krukker nok overskredet alligevel, for der er selvfølgelig mange flere end dem man finder på terrassen.

Yndigt forfald

Hos naboen kører løvsugeren næsten i døgndrift, og der er bestemt rigeligt med nedfaldende blade, som bør fjernes. Men ærlig talt, så nænner jeg det ikke. Syntes at bladene er så vidunderlige smukke, når de presser sig sammen i alle kroge og hjørner.

Selvfølgelig skal størstedelen af dem på plænen nok blive fjernet, men dem på belægnings stenene, de får lov at blive lidt endnu.
Overalt gør forfald sit indtog, og med en daglig gang igennem haven, kan man hurtig fornemme at enden er nær, og at vinteren snart skal bydes velkommen.

De smukke franske træstole, jeg fik i fødselsdagsgave i starten af året, er godt medtaget af vind og vejr. Tror den står på en ny omgang maling i løbet af vinteren, for de skulle gerne kunne holde mange år frem endnu.

Foran hovedindgangen bliver der snart tomt. Min hosta i krukke er næsten gået helt i skjul, og nu hvor temperaturene er på vej ned efter, ja så er det snart på tide at min græs i krukke kommer i vinterhi. Sikke tomt her bliver. Så er det jo godt at julen står for døren, og at det giver grobund for et lille temaskifte.

Hvordan ser det ud ved din hoveddør lige nu?

Findes der en smukkere efterårsdag end denne?

Det søde med det sure, som man siger!
De næste 14 dage er jeg hjemme fra studiet for at skrive eksamens opgave - det må være det sure! Det søde er helt bestemt, at når hjerne lukker ned for informationer, så er der ikke noget bedre end at gå ud i haven og bare nyde at være til.

I dag har jeg snyltet min opgave! Vejret har simpelhen ikke budt på indendøres aktiviteter. På sådan en skøn efterårsdag som denne, bør man opholde sig udendøres.
Haven er meget tæt på definitiv forfald, men der er også mange smukke steder at finde rundt omkring endnu.

Min vildvin bærer de smukkeste røde blade og jeg elsker dem så inderligt. Kan beundre dem i timevis, velvidende at det kun vare ganske kort tid, før de slipper grenene og falder til jorden.

Det første jeg såede i mine flagstangsbed for to år siden, var glasbær. Så dem på Claus Dalbys blog og forelskede mig med det samme. Dem måtte jeg eje, og heldigvis var de med i Bilkas sortiment det år. Skuffelsen var stor, da de forrige/første år frøs næsten helt væk. De kom heldigvis igen, men kvitterede ikke med de smukke lilla bær, som jeg sådan sukkede efter.
I år har de taget revanche, og begge buske er helt overdynget med bær. Sikke en fryd.

Ude foran mit køkkenvindue har jeg foræret mig selv en krysantemum. Må sige at jeg køber dem hvert år, men med blandede følelser. Det er dejligt med lidt farve langt ud i efteråret, men blomsterne står på alle gadehjørner og det bliver for meget for mig!
I år faldt jeg over denne skønhed - vel er det en krysantemum - men sikken en. Blomsterne er kæmpe store og virkelig smukke, som store prinsesser i efteråret. Den måtte jeg eje, og heldigvis kan den beundres længe endnu.

Mange af mine roser har ikke helt været klar til at takke af for i år. Flere står med friske knopper og nogle er sprunget ud, for jeg ved ikke hvilken gang. Må sige at blomsterne i år er helt ude, hvor man ikke kan regne med noget, som står skrevet om dem. Hvor er vi heldige.

 

Men vi kommer alligevel ikke udenom at vinteren står for døren. Selvom vi stadigvæk har blomster og fest, så skal vi ikke lede længe efter tegn på forfald. Personlig elsker jeg efteråret. Vil gå så langt at det er min ynglings årstid, over dem alle.
Farverne skifter til de smukke brune, orange og røde nuancer. Bladene falder til jorden, og der findes ikke noget bedre end en skovtur, hvor man kan hvirvle rundt i skovbunden. Suk, ja jeg elsker virkelig efterår.

Det sidste tegn på efterår fra vores have, er når terrassen bliver ryddet. Den står nu gabende tom. Den venter på den søde juletid, hvor juletræet bruger pladsen som ventesal inden det skal indendøre og sprede glæde.

Dagen i dag er blevet nydt i fulde drag, og selvfølgelig er der også blevet udrettet noget. Hvad vi har puslet med imens der har været stille på bloggen, skal vi snart løfte sløret for.

Rigtig god aften.

En uventet gave

At møde nye mennesker kan nogen gange munde ud i uventede overraskelser. 

Som da vi i lørdags besøgte min mands kammerat fra hans tid i flåden. Dejlig familie med begrænset have interesse - faktisk så lidt interesse at de forærede mig en kæmpe hosta. De mente den var for stor og ville gerne mindske deres bed. Så den dejlig hosta blev delt og halvdelen endte i vores bil.

Mener dog at den er stor nok til at dele igen - så jeg kommer til at få dobbelt nydelse af denne smukke og uventede gave.

Nu skal jeg blot finde et egnet sted til min nye skønhed.

Stor tak til Claus og Charlotte.

Hosta er en skønhed

Ikke blot er det en fremragende bladvækst i mange forskellige udgaver og varianter, men når den springer ud er det med smukke sarte blomster.

En efter en åbner knopperne sig, og jeg glæder mig i den grad til at alle folder sig ud.

Denne variant, som jeg ikke ved hvad hedder, købte jeg på tilbud i Bilka. Lidt halvvissen og trist. Men nu er den kommet i en krukke og pryder overgangen fra belægning til græs langs festhuset.