En solskinsdag i haven

Solen har skinnet fra en skyfri himmel lige fra morgenstunden og humøret har været helt i top. I dag er nemlig dagen, hvor Flemming har kunne afsætte tid til at hjælpe mig i haven. I dag tegnede til at blive ikke mindre end helt fantastisk dag.

Jeg startede dagen med hundene på Rosenvold Strand. En tur ud til tænketræet, som Linda har døbt det. Udsigten var ubeskrivelig smuk og måtte foreviges - videoen kan ses på min instagram profil. På vej hjem opdagede jeg det flotteste kastanje træ ved vejen. Som de fleste hundefolk havde jeg lige en pøllepose i lommen. Den blev fyldt til randen med de smukkeste kastanjer, som nu blot skal tørres inden de skal bruges i dekorationer rundt omkring i haven.

Hjemme igen gjaldt det om at få tiden til at gå. Flemming skal jo sove når han kommer hjem fra natarbejde og timerne sneglede sig blot afsted til han stod op.
Planen for i dag var at få så mange planter fra krukkerne i jorden. De fleste har stået i krukke i over et år og trænger i den grad til at kunne strække rødderne igen. Sådan er vilkårene for at sælge hus, når man har nogle planter, som man bare ikke kan efterlade.

Inden jeg begyndte at acceptere de begrænsninger som min prolaps kommer med, havde jeg ordnet en lille del af haven - mere om det en anden dag, det er jo fy fy. Men det betyder at der i det mindste var gjort plads til planter, et sted i haven.
Den første og vigtigste at få i jorden, var min randhortensia. Den er en gave fra min bedstemor og har virkelig lidt under den lange tid i krukke. Krydser fingre for, at den kommer stærkt igen næste år. Den blev plantet i lysningen ovenfor.

Imens Flemming gravede i den fede lerjord fyldt med rødder, havde jeg tid til at sætte hortensia op i skovhaven.
Rhododendron er er ikke min stærke side, så jeg forærede et helt bed væk til Flemmings kammerat. Han gravede selv op og kørte væk. Syntes det var rigtig skønt, at han ville lave hele arbejdet selv. Endnu bedre blev det, da han gerne ville forære mig 8 små hortensia. De er alle blevet klippet helt ned i foråret, men kommer uden problemer.

De små planter har stået løst i nogle plastikpotter jeg havde, men nu kan de endelig komme i jorden. De er alle røde, men eftersom rhododendronbedet var helt korrekt anlagt, så har vi stadigvæk en masse spagnum i overskud efter nedlæggelsen. Det er nu blevet brugt til at plante de små hortensia i, med håbet om et farveskift næste år.

Nu er der ikke andet for end at vente på at de gror godt til, for som i kan se er de ikke engang lige så store som hostaerne i kanten af bedet.

12 hortensia kom i jorden idag. Så min søde mand fik rigtig lov til at prøve krafter med vores skønne våde jordbund. Heldigvis gør han det gerne og det føles virkelig dejligt ikke længere, at skulle tænke på hvor de mange planter skal placeres.

Det pudsige ved min nye have er planlægningen. Jeg har allerede et klart billede af hvordan alle bede i yderkanten af haven skal se ud, men det store rosenbed i midten bliver ved med at drille mig. Heldigt for mig, skal det ikke anlægges i år og mon ikke vinteren bringer en åbenbaring med sig?

Som det sidste projekt for dagen blev der plantet høstanemone i alskens farver. De står i den solrige ende af skovhaven og jeg håber inderligt, at de vil sprede sig helt ustyrligt.

I første omgang håber jeg blot på at de vil etablere sig, da foråret jo er den bedste tid for at plante denne staude.

Dagens arbejde sluttede med en havevandring. En vandring hvor alle mine ideer fik frit løb og Flemming fik en ide om hvor meget jeg gerne vil have lavet. Heldigvis skal meget af det første laves med en motorsav og det er lidt som om, at det hjælper på motivationen hos mænd, når der er motoriseret redskaber med i spillet.

Til sidst et billede af naturens finurligheder. Mange af vores bede er afgrænset med stykker af gamle telefonpæle. Denne har stået i mange år og tiden har lavet en smuk skulptur. Elsker når man finder smukke aftegn af tidens gang i haven.

Rigtig god weekend til alle. Må den blive fyldt med solskin og haveglæde.

Efter regnen kommer solen

I en hel uge har regnen drillet min søde mand. Han lovede hundene sidste fredag, at inden weekenden var omme, så ville den store have være åben for fri leg. Men ak og ve, himmelen åbnede sine sluser og ned kom regnen. Hver dag har min søde mand taget trillebøren og kørt om bag tujaerne, for at sætte de sidste 20 m hegn op. Og hver dag er det begyndt at regne, lige som han har sat pæleboret i jorden.
Men i går stoppede regnen og frem kom solen. Hen på eftermiddagen kunne vi endelig åbne havelågen og lukke hundene ind i den store have. Efter lidt tøven, som kan ses på min instagramprofil, tog nysgerrigheden over - og væk var de!

Håber du også har lyst til en tur rundt i min nye have, nu hvor havelågen er blevet åbnet.
Vi starter med en tur op langs stalden. Her skinner solen dagen lang og jeg leger lidt med ideen om at fjerne de mange sten langs væggen og anlægge et langt dahlia bed. Tænker at de smukke farver kunne blive et fantastisk supplement til et langt kig op igennem haven.

Helt oppe i den anden ende drejer vi skarpt til venstre og ikke overraskende, så er det her jeg finder begge hunde. For selvfølgelig skal hegnet tjekkes godt igennem længst væk fra huset.

Hegnet her er ikke noget vi selv har sat op. Vi har ganske enkelt brugt den eksisterende indhegningen fra engen, som bagkant for haven.
Engen udgør ca. 40 % af vores grund og selvom vi ikke har nogen anvendelse for den som sådan, så er vi utrolig glade for den skønne vilde udsigt.

Herfra vender vi om og går tilbage til det skarpe venstre hjørne.
På hjørnet ligger frugthaven. I forlængelse af stalden står følgende træer: Blomme, pære og kirsebær. Her skal vi have fundet en god løsning med en form for indhegning af træerne. For som i kan se, så er Hailey allerede igang med at lede efter nedfaldsfrugter.

Lige overfor træerne er der lavet æble espallie. Der er rigtig mange æbler på og vi glæder os til at smage på de forskellige sorter. Måske vi kan begynde en lille produktion af frisk æblesaft, hvilket ville være helt fantastisk i mine øjne.
Ved espsallien lister vi ind af den lille sti til højre.

Her finder vi den store havedam med vandfald og hele molevitten. Lige nu står den uden filter og er derfor knap så ren. Planen er et befri vandfaldet, installere filter og sætte fisk ud. Ikke overraskende, så skal der også laves hyggekrog, så vi kan nyde skønheden i fulde drag.

Forbi havedammen deler stien sig i to. Højre rundt om det store bed står buske og træer tæt og der er meget skygge. Ideelt sted at skabe en skov have og i kan tro ideerne står i kø for at blive realiseret her.

Turen forsætter venstre om det store bed. Her er direkte kig ned mod huset og terrassen, som er skærmet af store buske og træer.
Til venstre på billedet ses den store japanske kirsebær - ih, hvor jeg altså glæder mig til at se den springe ud til foråret.

Vi forsætter turen ned igennem haven, med det store bed på højre side og huset på venstre. Billedet er taget for enden af det store bed med kig tilbage hvor vi kommer fra.
Det store bed består hovedsagelig af ureagerlige buske og ganske få stauder. For de som kender mig kan det nok ikke komme som nogen overraskelse, men dette bed skal forvandles til en rosendrøm.

Vender vi os om igen, er vi nået til hjørnet af huset, eller rettere sagt havestuen. Det er her vi har åbnet op med kig ud over marken. Et kig vi nyder hver aften uanset vejret.

Igennem buskene kan man ane belægningen op langs huset, op mod stalden. Det var her vores have vandring begyndte.

Haven rummer ikke mange blomster og ikke meget farve. Dog er vi velsignet med de smukkeste hortensia, som blomstre lige nu. Tre i blå, som bliver en del af skovhaven og denne skønne pink, som står på terrassen.

 
Vil afslutte vores tur med billeder i fugle perspektiv, da vore hus rummer en første sal. Måske kan det hjælpe lidt på fornemmelsen af, hvordan haven er indrettet. Om ikke andet, så kan jeg om 5 år tage disse billeder frem igen og juble over den store forandring jeg har skabt.

Håber i har nydt rundturen i min nye have.
Jeg er så ubeskrivelig glad for at bo lige netop her og glæder mig til at forvandle dette til et blomster paradis, hvor man kan nyde og blot være til. Velkommen i min have, i mit paradis.