7. december - Den søde juletid

Julekort er noget, jeg som barn altid fik sus i maven af. Begge af mine højt elskede fastre sendte hvert år de dejligste kort, med lange beretninger om hvordan livet gik hos dem. Lykken var at stave sig igennem det store A4 ark, som nogen gange var skrevet til på begge sider.
Nu er det mig, der sender julekort ud til mine niecer og nevøer. En gestus som kan give mig sommerfugle i maven, når jeg står ved postkassen og sender dem afsted.

Julekortene er allerede på vej med posten og er nok den eneste ting, som jeg er foran med denne jul.
Hvor jeg normalt starter med at pynte vores hjem sidste i november, er vi allerede kommet godt ind i december inden julekasserne er kommet frem.

Frem af gemmerne kom de smukkeste julekugler. Åh, hvor jeg glæder mig til gensynet hvert år. Kuglerne er nøje udvalgt og selvom de hverken er gamle eller gemmer på en lang historie, så er de for mig helt vidunderlige.

Størstedelen er købt, da Nana lukkede ned for hendes webshop Drømmegaven. En fantastisk butik, som jeg ofte savner. Men heldigvis nåede jeg at få fat i alle de kugler, som jeg havde forelsket mig i.

Normalt har jeg de skønne kugler hængende ned fra et stativ med gran i loftet. Men i år, syntes jeg ikke rigtig, at det passede ind i vores nye hjem. Lige pludselig var gode råd dyre, for hvor skulle jeg udstille mine skønheder?

Valget faldt på min smukke ... ja, jeg ved ikke rigtig, hvad sådan en hænge fætter hedder, men i år blev den udvalgt til det ærefulde job, at udstille julekuglerne.

Om jeg når at få alt julepynten op til jul, vides ikke. Men jeg er sikker på at lidt også har ret.

Endelig blev det juleaften

Jeg håber i får en fantastisk aften med masser af hygge og smil.

D og din familie ønskes en rigtig glædelig jul.

Fra alle os i Haven med Hunden

I regn og slud, skal posten ud

Julekort skal der til i denne tid, og selvom det er ved at være en uddøende race, så holder jeg stædigt fast i traditionen.

For bare 5 år tilbage kunne jeg sende op til 30 julekort ud i december - alle selvfølgelig hjemmelavet. Men som årene gik kom mindre og mindre tilbage til min egen postkasse og selvom det ikke skal være sådan, så tager det en smule af glæden fra mig. Derfor er strategien lagt om de sidste par år.

Jeg sender stadigvæk julekort ud hvert år. Men nu går de "kun" ud til bedsteforældre, forældre, samt nevøer og niecer - og så lige Onkel Jens. De kommer ud, hvor de bringer allermest glæde.
Hvert år torturerer vi hunden til at stå model til næste års julekort, og i år er ingen undtagelse. De fine kort med den sørgelige julehund er et stort hit, ved specielt de mindste - de elsker det personlige billede med hunden, de alle kender.

Hvordan ser dine julekort ud?

Når juleposten skal ud

Selvom julekortet er ved at være en uddød art, så elsker jeg at sende dem ud med langsom post hver år.
De fleste ryger i den røde postkasse og andre bliver afleveret til dem der bor i nærheden.

Håber jeg kan vække samme dejlige følelse i kroppen på dem der modtager, som jeg får når postmanden aflevere et farvestrålende kort til mig.

 Først på eftermiddagen var de første kort klar til at blive sendt.

Og nu til aften blev jeg færdig med de sidste. Vi plejer gerne at torturer hunden til et lille julebillede, men i år lader vi dens sørgelige blik sprede medlidenhed.

Alle kort klar til at komme afsted til de glade læsere.