I lørdags overdragede vi nøglen til vores hus og have i Hedensted. Et ungt par med en dejlig lille pige på armen, stod klar til at starte familielivet i egen bolig. At sælge til nogen, som kommer med smil og forventningens glæde er en drøm uden lige.

En fem år lang epoke af vores liv er nu slut og vi har måtte sige farvel til rammerne for mange skønne oplevelser og glade stunder. Minderne tager vi med i vores hjerter.

Det var med stor stolthed jeg overlod haven til de nye ejere. Tror ikke den kunne stå smukkere, end den gjorde og det betyder meget for mig. Hækken var klippet, græsset slået og det meste af ukrudtet var fjernet. En smule tomt, så det dog ud på terrassen, da alle mine krukker først var flyttet.

Men bedene stod i fuld flor og kastede skønhed ud i alle kroge af haven. Min første rigtige have har været en stor succes.
Jeg har lært utrolig meget i denne have, gjort mig mange erfaringer. Fundet ud af hvad jeg elsker, hvad jeg ikke kan undvære og hvad jeg absolut aldrig skal have igen. Værdifuld viden, som jeg tager med mig.

Selvom der ventede mig en ny have med nye eventyr, var det utrolig vemodigt at sige farvel. Uanset hvad, så elsker vi havemennesker vores haver og jeg havde faktisk lidt følelsen af at forlade mit hjertebarn.
Heldigvis er jeg helt afklaret.
Hvad der sker med haven herfra har ikke den store betydning for mig. Måske  den ender som en stor græsplæne, måske den forbliver som den er - uanset hvad, så vil den altid ligne det jeg har skabt i mit hjerte.

Dagen inden overdragelsen modtog vi selv nøglen til vore nye hjem og have. En vild oplevelse, som er helt ubeskrivelig for mig, da det er mit første hjem jeg selv har valgt.

Mere om det senere. I får dog et lille smugkig ud i mit nye paradis.

Første søndag i advent

Ja, nogen tænker jo nok - Gud, lever hun endnu? Og ja, det gør jeg bestemt.
Det er med røde kinder, at jeg må konstatere at det er næsten en måned siden, jeg sidst har skrevet på bloggen. Men sådan er livet blot en gang i mellem.

 
Mit lille tøse kontor, er hvor jeg gemmer mig. Jeg er i fuld gang med min bachelor og det går forrygende med at få skrevet. Selvfølgelig går jeg i stå en gang i mellem eller bare helt i sort, men så er der jo altid lige en overspringshandling, som kan få en tilbage på sporet.

Haven kan jeg se igennem mit vindue og den river i mig. Men jeg forsøger at være stærk og undlade at gå derud. Overspringhandlinger er gode, men går jeg først i haven, så ved jeg at jeg ikke kommer ind igen før aften. Og det går jo ikke.

Men i dag er det første søndag i advent. Det er skrivefri dag og solen skinner fra i skyfri himmel. Så da jeg kom hjem fra hundenes morgen gåtur, var der slet ingen grund til at tage frakken af. Næ nej, det var bare direkte ud i haven og så igang.
Åh, hvor har jeg savnet det.

Havde to ting på programmet.
Først skulle alle krukker i sikkerhed under taget i drivhuset. Normalt har jeg jo kun sommerblomster i krukker, men nu hvor huset er til salg, har jeg fyldt krukkerne med alt det, som jeg skal have med videre, når vi en dag får solgt.
Så ganske langsomt blev drivhuset mere og mere fyldt.

Der er stadigvæk plads til to stole derinde og også flere krukker, hvis det skulle være. Men det gør ikke noget, at huset ikke er helt fyldt op, for jeg ved at jeg i foråret skal have plads til at så i små potter og det fylder hurtigt op alle steder.

Næste ting på programmet var potteskuret & Grillgaragen.
Der skulle ryddes op og det blev der. Den hvide bænk, jeg selv har lavet (se den HER) er kommet under tag, bare for en sikkerheds skyld.
Mine tre whiskytønder med rosen Beverly er blevet klippet ned - Ja, du læste rigtigt. De er allerede blevet klippet ned, for ellers kunne de simpelthen ikke være der! Til gengæld har alle tre fået den fineste frakke af gran på. De har stået i den silende regn et par dage, og nu hvor depoterne er fyldt op, kommer de under tag til overvintring.

De store krukker er også kommet i læ i skuret og for min skyld kunne vi godt stoppe her. Men nej, det er jo også en grillgarage, så mandens store gasgrill er blevet trillet indenfor. Så nu er der heller ikke mere plads tilbage.

Ja, det var dagens opgaver og sikke en fest jeg havde med at udfører dem. Haven er sådan et energi depot for mig og jeg kan aldrig helt få nok.

Derfor kunne jeg heller ikke stoppe igen. Og wupti var to af fire flagstangsbede klippet ned og traileren fyldt på ny. 

Jeg kunne godt have forsat i en uendelighed, men af skade bliver man klog og jeg ved, at hvis jeg forsætter, så siger ryggen fra og jeg bliver sat helt ud af spillet i længere tid. Så jeg besindede mig.

Det vil sige, at jeg blot fandt noget andet at lave, som ikke kræver en foroverbøjet arbejdsstilling.

Vores indgangsparti trængte til en opmuntring. En jule opdatering, om man må sige.

Holder det meget meget enkelt i år. Men alligevel blev jeg utrolig glad for resultatet. Bænken kan man se fra køkkenvinduet, så den skaber glæde en stor del af dagen. Ikke kun når man kommer og går.

Og glæde kan vi jo aldrig få nok af.

Hos os har jule forventningens glæde så småt gjort sit indtog og jeg kan mærke, at det kriller lidt i maven. Jeg elsker denne tid så uendelig meget. Julepynten er kommet op indenfor og lyskæderne funkler når mørket falder på. Hvad er der ikke at elske ved denne dejlige højtid?

Liv i drivhuset

Først vil jeg gerne sige tak for alle ønskerne om god bedring med ryggen.
Var i går ved lægen og årsagen til min overanstrengte ryg er fundet:

Fire sirlig klippede bedhække kostede mig nogle dage på langs. Selvom jeg troede jeg var smart og kun tog et bed pr. aften, så har jeg alligevel stået i en dum stilling for længe og nu betaler jeg prisen.
Men godt ser det ud med de skarpe kanter, når blomsterne i bedene er vilde og utæmmet.
Et andet sted som er vildt og utæmmet er drivhuset.

Som altid skulle liiiige have en tomatplante eller to - bare sådan for hyggens skyld. Men traditionen tro kan jeg ikke styre dem og de kvittere med at forvandle sig til en tomatbusk i stedet!

Der er masser af tomater på, så afgrødemæssigt er det stadigvæk en succes. Selv den lille basilikum, som jeg plantede i midten, ser ud til at overleve.

Den smukke klematis jeg plantede sidste forår er også gået helt amok i år. Det tog ikke lang tid inden jeg måtte sande, at heller ikke den kunne jeg styre. Skønheden voksede som en vild ud til alle sider og de tre små wire jeg har sat op, som den kunne vokse op af, var slet ikke nok.

Den søde metal vandekande på hylden er næsten ikke til at se længere.

Det er heldigt at jeg elsker de vilde og utæmmet, ellers ville min have være et sandt mareridt for mig.
Men nej, jeg syntes det er yderst smukt og jeg elsker at tilbringe tiden i min jungle.
Det er dog ikke alt, som er vildt i drivhuset. Den smukke Black Pearl chili plante har jeg godt styr på, samt en skøn pelargonie i krukke. Lidt af det hele skaber stemningen jeg elsker.

 

Året der gik - del III

Velkommen 2016

Jeg håber at i alle er kommet godt ind i det nye år, med alle havefingrene i behold.
Hos os havde vi en stille aften i hundenes tegn. Bulder og brag hverken forstyrrer eller imponerer vores to hunde. Så længe gardinerne er rullet ned, så ingen lysglimt kan komme igennem, forløber alt uden frygt og stress. To måneders lyd træning har endnu engang givet pote.

På denne skønne første dag i året, får i tredje og sidste del af min årskavalkade. Det sidste kig er igen langt, fra drivhuset og op igennem hele haven til værkstedet med flagstangs bedet på venstre side. Selvom solen ofte driller kameraet, så kan man ikke undgå at se den store forandring månederne fører med sig.

Nu kan et nyt og skønt haveår begynde.

Året der gik - del II

I dag ved midnat siger vi farvel til 2015 og velkommen 2016.
Er utrolig spændt på, hvad det nye år bringer med sig af glæder, fornøjelser og forandringer. En ting er dog sikkert - det bliver et fantastisk år for os.

I dagens anden del af "Året der gik" viser jeg flagstangs bedets forandring igennem 2015.
Nyd årstidens skiften og rigtig godt nytår til jer alle derude.