Årets sidste dag

Julen er ved at være ovre og de sidste lys er brændt ned.

Forude venter et nyt og frisk år, med masser håb og havedrømme.

Ønsker jer alle et rigtig godt og fantastisk nytår

Pas på jer selv og hinanden i aften, når nyåret skydes ind

Efter en lille runde i haven har jeg i dag fundet en fejlplacering!
Denne smukke julerose er gemt væk i flagstangsbedet, og kommer derfor ikke til sin fulde ret.

Ved ikke helt hvornår den flyttes bedst, men den skal i hvert fald over og stå i det hvide terrasse bed. Her vil jeg kunne nyde den fra stuen uden problemer, og mon ikke der også skal indkøbes nogle flere artsfæller. Den skal jo helst ikke føle sig ensom.

Den hårde juletid

Julen er en hård tid med mange gæster og masser af hygge.
For en lille hund, som sover hele natten og igen hele dagen imens ens mennesker er på arbejde, ja så er julen rigtig hård.
Hailey har i den grad holdt skansen og underholdt gæster i lange baner. Nu hvor huset igen er tomt og der er kommet ro over det lille hjem, er det tid til at slappe af.

Afslapning med julegaven fra moster Claudia og Allan 

Kronen på værket

Ulige de fleste danske hjem, bærer vores juletræ ingen stjerne.
Min far var af tysk afstamningen, og derfor har vi aldrig haft andet end spir i træets top.

Stor var derfor min sorg, da jeg åbnede juletræskassen efter 13 år, og fandt at vores spir var gået i stykker. Selve røret man sætter ned over træspidsen var brækket af, og derfor kunne spiret ikke stå oprejst.
Heldigvis har jeg en storesøster, som er opfindsom og kreativ. Og efter en halv time var det nøgne træ klar med spir på toppen.

Juletræet med sin pynt

I mere end 5. generationer har juletræet båret samme pynt i min familie.

Glaskugler med farve som skaller af, julemænd med huller og fugle uden hale, er alt sammen en del af charmen.

Med vores pynt er det ikke muligt, at lave et træ i kun en farve skala - med mindre det er hele regnbuens farvelade. 

Traditionen tro er lysene dog altid røde. Det ses specielt ved at det fleste kugler har røde sterin pletter på sig. Ganske få er gået ramt forbi. Men pyt, de når det nok, de har mange gode år på bagen endnu.

Juletræets vej

Juletræer har hos os en lang levetid.

Efter at det bliver hentet i slutningen af november, bliver det stillet op på terrassen. Her spreder det julestemningen i de mørke tider, ved at skinne om kap med stjernerne.

Den 23. december inviteres træet indenfor i stuen. Hele aftenen nyder vi det "nøgne" træ, kun iført et spir på toppen.

Julemorgen bliver stuen låst af, og træet er nu overladt til engel Kristkindel. Hun kommer i løbet af dagen og pynter træet i alt hemmelighed. Når hun er færdig og lysene er blevet tændt, ringer hun med klokken og forsvinder. Herefter må familien igen komme ind i stuen, hvor det pyntede og tændte juletræ nydes. 

Dette er juletraditionen jeg er vokset op med, og som hele min barndom igennem har givet mig mavepine op til jul. Elsker spændingen ved at se det tændte træ for første gang når døren går op ind til stuen.

Nu er det så mig der er den voksende, og som fører traditionen videre. Børn har vi ingen af, men barnlige sjæle er her altid. Og for mig er der intet smukkere end et juletræ med levende lys.

På sådan en juleaftens dag

Bliver altid som barn på ny, når juleaften nærmer sig. Selv med mine 33 somre på bagen, kan jeg få helt mavepine af forventningen glæde. 

For første gang holdes julen i år i eget hjem, og familien kommer som gæster. Det er meget stort for min mand og jeg, da det er startskuddet for de juletraditioner vi gerne vil have i vores liv fremadrettet. En sammen smeltning af to familiers traditioner.

December er allerede næsten forbi, og jeg har været en del fraværende på min blog, og også på jeres. Det skal der rådes bod på efter i aften. Kan jo slet ikke undvære at læse alle jeres flotte og inspirerende blogs, og jeg mangler noget så grusomt mit "blogfix"

Så til alle jer dejlige havenisser og jeres familier

Rigtig glædelig fra hunden, Mr. Handymann og jeg.

Når juleposten skal ud

Selvom julekortet er ved at være en uddød art, så elsker jeg at sende dem ud med langsom post hver år.
De fleste ryger i den røde postkasse og andre bliver afleveret til dem der bor i nærheden.

Håber jeg kan vække samme dejlige følelse i kroppen på dem der modtager, som jeg får når postmanden aflevere et farvestrålende kort til mig.

 Først på eftermiddagen var de første kort klar til at blive sendt.

Og nu til aften blev jeg færdig med de sidste. Vi plejer gerne at torturer hunden til et lille julebillede, men i år lader vi dens sørgelige blik sprede medlidenhed.

Alle kort klar til at komme afsted til de glade læsere.

Jeg ønsker mig så inderligt...

...sådan et smukt lam.

Billedet er venligst udlånt fra Facebook 

Desværre nåede jeg ikke at komme i betragtning som køber, inden salget af disse var ovre på facebook.
Nu må jeg ud og finde dem et andet sted, men ved slet ikke hvor jeg skal begynde at lede.
Er der nogen venlige læsere, som har et forslag?

For kun et år siden...

Tænk sig en gang, sidste år i december måned var jorden helt dækket af sne.
"Hvor bliver den af i år?" spørger jeg mig selv.
Heldigvis kan jeg nyde de smukke billeder fra sidste år. Så her kommer en lille billedeserie, som viser hvorfor jeg elsker det smukke snevejr.

Lille udvidelse i drivhuset

Heldigvis står mit drivhus stadigvæk flot og rank efter Bodils flyvetur igennem det danske land.
Var ellers noget nervøs, da jeg jo allerede havde været igang med at så staudefrø.

Det er første gang nogensinde, og jeg har allerede små spire i bakkerne.
Men lidt vil have mere, så der er kommet flere bakker ud i huset. Håber selvfølgelig på masser af succes, men bliver ikke skuffet, hvis ikke alt går efter planen. Lidt har jo også ret.

Når man elsker det uønskede

Vi har i vores have rigtig meget belægning.
Bondegårdssten i lange baner, rundt om huset, indkørselen og på terrassen.

I første omgang har jeg brudt de kolde flader ved at lave små bede og huller til træer. Det har virkelig hjulpet på alt det grå.
Men med store belægningsflader følger meget arbejde og ukrudt i lange baner. Det sjove er at jeg elsker de små ting som vokser i rillerne.

Se nu en gang mosset her - det er da fantastisk.

Og godt med flisepest. Det skaber spil i det kedelige grå.

Jeg syntes i hvert fald at det ikke bliver smukkere end dette.

En december tur i haven

I dag har jeg gået og puslet ude i haven. Har endnu ikke nået at pynte op derude og det går mig en smule på.
Endelig kom jeg i gang. Det er ikke helt færdigt, men tættere på end nogensinde før.

Selvom der var nok at se til, så tog jeg mig også tid til at nyde alt det skønne.
For eksempel fuglehuset med kokosnødden. Gråspurvene har taget godt for sig af retterne, men er ikke helt i bund endnu. Håber de nyder deres middag i tropiske omgivelser.

                 

Juletræet blev købt i lørdags, men er ikke nået længere end ud til syrenen. Indtil juleaften skal det pryde terrassen pyntet med lyskæder, glæder mig som et lille barn til at få sat det op.

Håber i alle har nydt jeres dag.
God aften fra Heike

Der pyntes i haven

Foran køkkenvinduerne udstilles både beton kogler og paddehatte på et lille bord. Syntes selv at resultatet er blevet over alt forventning.

Det er første år nogensinde, at jeg har været så kreativ med pynt i haven. Må sige at det er min entre i verdenen af haveblogs, som inspirere mig. Får så mange ideer når jeg læser alle jeres blogge, at det helt kribler i fingrene på mig.

Da juleaften holdes hos os i år, tænkte jeg på de stakkels rygere i min familie. Når nu de er forvist til det kolde udendør, så skal de da også have noget dekorativt at se på.
Så her er julens rygerbænk.

Betonen er ude af formene

Så var tålmodigheden opbrugt, og endelig kunne jeg tage betonen ud af formene.
Og sikke en succes det er blevet til.

Paddehattene er blevet okay flotte, dog med en del lufthuller. Koglerne er tilgengæld over alt forventning. Syntes at deres lufthuller kun gør dem mere rustikke.

Paddehattene er blevet monteret på plader, så de selv kan stå. Nu mangler der kun maling, og så får i billeder af det endelige resultat.

Begge kogler er blevet spraymalet med guld farve. Det ser super godt ud, og jeg glæder mig til at få dem ud i granet, så de rigtig kommer til deres ret.

Læg mærke til podiet den stod på under malingen. Dette var oprindelig en lysestage lavet i en mælkekarton. Men efter som hullet blev skævt, ville lyset hælde meget til den ene side - så den blev kasseret.
Heldigvis kan den nu bruges som fast podie, når andre ting skal males. Så det endte alligevel lykkeligt.

Så gik startskuddet på december

1. december og 1. advent - sikke en dag.
Herhjemme blev det ikke til så meget, da jeg skulle ned i dyrebutikken og arbejde hele dagen. Haven står stadigvæk upyntet hen, desværre.
Nåede dog at få julepynten op lørdag og forberede adventskransen.

Som i kan se, kan jeg godt lide det enkelt. Så et fad med det dejligste mos og få kugler, er lige sagen her hos os.

Tålmodighed er en dyd, men jeg ejer ingen!

Planen var at jeg ville støbe beton, når der var plads i lektielæsningen. Men jeg kunne bare ikke vente så længe, og slet ikke i dag hvor vejret var så flot.

Så snart Mr. Handymann stod op (han er bager) blev han trukket med ud i haven. Her fik jeg den helt store lektion i at blande beton. Fremadrettet behøver jeg ham vist kun til at mixe...for det er godt nok hårdt arbejde.

Spanden med beton kom med ind i baggangen, da det alligevel var lidt køligt udenfor.

Så var det bare at fylde mine fine forme med beton, og banke dem så alle luftbobler forhåbentlig forsvinder.

Det blev til tre paddehatte, 2 kogler og en lysestage.
Alle sammen forsøg, så jeg kan se hvordan det er at arbejde med beton.

Nu er vi så tilbage til tålmodigheden, for jeg skal vente to døgn inden kreationerne kan tages ud af formene. Indtil da, må jeg nøjes med forventningens glæde, hver gang jeg passere baggangen, hvor tingene står til tørre.

Endelig blev det min tur

Det er nu en måned siden, at jeg reserverede denne bog på biblioteket. Med to i kø foran mig tager sådan noget jo tid, men endelig blev det så min tur.

Har glædet mig som et lille barn, og brænder for at komme i gang med at støbe beton. I første omgang har jeg forelsket mig i Fru Pedersens paddehatte, så jeg må se om jeg selv kan frembringe noget, som er lige så smukt.
Betonen er indkøbt, små forme er gjort klar - så nu mangler jeg blot at kunne afsætte lidt tid imellem de endeløse timer af lektielæsning.

Hvor mange herinde leger også med beton i fritiden?

Kolde dage med solskin

Selvom det er koldt er dagene med solskin yderst dejlige. I dag var en af disse dage, og jeg var derfor kort i haven med kameraet.