Normal er kombinationen af blæsende vind og frost en af de få ting, som kan holde mig indendøre og væk fra haven. Dog er de tider ovre nu, og de forsvandt ikke overraskende ved indkøbet af en heldragt. Smuk er man jo ikke just, men varm er man altid.
2. januar var årets første havedag. Godt nok drejede det sig kun om ganske kort tid udenfor, men der var en vigtig opgave, som skulle udføres inden frosten bankede på døren.
Juletræet skulle pelses!
Selvom jeg ikke har mange frostsarte vækster i haven, så var der alligevel nogle få, som skulle have overtøj på. Specielt mine marmelukærmebuske bliver pakket godt inde, samt enkelte hortensia, roser og glasbær. Nu kunne frosten bare komme og gøre sit indtog i haven.
Frosten kom som lovet, og den tog i første omgang sin ven Vinden med. Heldigvis måtte vinden videre og vi kan nu nyde frostklare dage, som de er bedst.
I dag fik vi så besøg af en af mine bedste venner, Sneen. Ikke noget vildt og voldsom, faktisk ikke engang noget man kunne lave en snemand af, men alligevel nok til at vække mit indre barn og enorme barnlige glæde.
Peanut, vores lille robuste Welsh Corgi hvalp elsker udelivet uanset vejret. Men sneen er dog specielt spændende for sådan en lille hundesnude. Den skal helt sikkert undersøges igen og igen.
Sne hvilken glæde.
Vores gamle border collie syntes ikke sneen var så spændende i dag, for tænk hvis man fik våde poter! Hun plejer ellers at give den fuld gas, så man skulle tro hun var 2 år igen - men ikke i dag.
