Fantastisk søndag

Selvom vinden i dag har været bidende kold og termometret ikke har sagt over to grader, så har dagen i dag været en helt igennem fantastisk søndag.
Solen har skinnet fra en skyfri himmel og den har virkelig demonstreret sin magt. Udestuen nåede op på 27 grader og for første gang i år, har vi igen kunnet bruge den som varmekilde i stuen.

Min formiddag gik med at hygge og nusse rundt ude i glasstuen. Der var ikke meget at lave, så der var rigeligt med tid til at nyde solens stråler og den vidunderlige varme.
Hundene var i haven i mens. De har jo heldigvis masser af pels og vil ikke nøjes med at være i udestuen på så skøn en dag.

De tre heuchera, som måtte i ly for den sibiriske kulde, står rigtig flot i deres krukker. De er aldrig kommet udenfor igen, da krukker med forårsløg har overtaget deres plads ved hoveddøren. Så nu kan jeg nyde dem i fulde drag.

Disse skønne og farvestrålende hornvioler står lige nu også i varmen og venter. Når frosten igen har sluppet sit tag i Danmark, skal de ud og sprede glæde. Når vi venter på foråret har jeg specielt meget brug for pangfarver omkring huset. De får altid smilet frem, når utålmodigheden bliver for voldsom.

Lidt stærke farver byder haven også selv på. Disse dejlige krokus stråler om kap ved solen og jeg kigger altid efter dem, når jeg går forbi. Hvilket jeg heldigvis gør, hver dag.

I stuen stråler forårsløgene også, dog er farverne mere dæmpet. Jeg tilstår, at jeg nok går lidt amok når det kommer til blomster til vores hjem. Min undskyldning er, at løgene kan genbruges i haven og så er der dobbelt glæde år efter år.
Hvad er din undskyldning?

10. december - Mere sne

At vågne op på denne 2. søndag i advent var en ubeskrivelig fornøjelse.
Alt var dækket af den smukkeste hvide sne og haven lyste op med en overdådig skønhed. Allerede i går aftes lå et ganske tyndt lag, men jeg havde ikke turde håbe på at vågne op til en helt hvid have.

Åh, hvor jeg glædede mig til at komme ned i skoven og gå tur med hundene i det hvide landskab. Men knap 4 km var åbenbart meget langt, for i skoven var der ikke hvidt som håbet. Men pyt, luften var frisk og sammen med hundene og min mand, gik vi en god lang tur. Lang nok til røde kinder og kolde øre.

Hjemme i haven oplevede de sidste to killinger sne for første gang. Sikke en fest de havde, det var meget underholdende at være tilskuer til. Men billeder, det var umuligt at tage, for de små banditter var hurtige som lynet. Killingerne søger efter nye og dejlige hjem, hvis du vil åbne dit op for dem, må du endelig læse HER.

Dagen i dag har været lidt specielt. Jeg har haft voldsomme rygsmerter og derfor lagt på sofaen det meste af tiden. Her har jeg fri udsyn til haven. Først lidt støvregn, så lidt sne. Og med temperature lige over frysepunktet smelter skønheden langsom bort, og pludseligt vivler de største snefnug ned fra himmelen. Det har været som om vejrguderne ikke helt kan bestemme sig.

Det meste sne er smeltet bort nu, men jeg krydser fingre for, at vi i morgen igen vågner op til den smukkeste hvide landskab.

*Pissst - Har du husket at deltage i min Give Away? Du kan nå det endnu, tryk blot HER.

9. december - Den første sne.

Tænk sig, jeg havde slet ikke opdaget det? Den første sne er faldet i haven uden min viden.
Sikke et held, at vi hver aften skal op og natte killinger i stalden, for sikke overrasket jeg blev.

Et ganske fin lag sne har lagt sig på jorden i haven. Lige akkurat nok til, at knase under fødderne, når man går i det. Iiih, sikke en glæde det var at komme ud.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg elsker sne og frost. Så selvom det blev sent måtte jeg lige løbe lidt rundt ude i sneen. Godt vi bor ude på landet, hvor der ingen gadelygter er, for ellers er jeg sikker på, at vores nye naboer må have tænkt deres, hvis de så mig lege rundt ude i den sprøde sne.

Har du også været ude og nyde sneen, nu til aften?

Måtte komme roserne til undsætning!

I juni så rosen bedet på terrassen sådan ud. Roserne var kommet godt fra land og det så ud til at blive et fantastisk rødt rosenår. I bedet stod også op til flere bunddække geranium Rozanne, samt en smuk hvid sommefuglebusk.

En måned efter glemte man helt at sommerfuglebusken allerede var oppe i over en meters penge, for roserne var smukkere end nogensinde. Det var som om blomsterfloret ingen ende ville tage.

Godt inde i september måtte jeg sande, at en anden vækst i bedet måske var blevet overset! De søde små geranium overtog bedet med fuld magt. Roserne var for længst afblomstret, så jeg lod de blå blomster overtage magten.

I starten af oktober måtte galskaben stoppes - jeg var simpelthen bange for at roserne blev kvalt. Så væbnet med min nye Felco saks gik jeg i krig.

Det var overhovedet ikke svært at se hvor langt jeg kom.

Syv smukke roser og en vandmåler blev befriet af geraniummernes jerngreb. Og lige pludselig så bedet utrolig tomt og bart ud! Foran mig ventede et kæmpe oprydnings arbejde, men det var dejligt at se at roserne endnu ikke helt havde givet op eller tabt alle deres blade.

Når det kommer til at rydde op er Hailey altid klar til at ...... tja, til at ligge i vejen. Det er hendes fornemmeste opgave og hun er utrolig godt til det. Hvad skulle jeg dog gøre uden hende?

Krigen var veloverstået og roserne vandt. Et styk, tror det er Ingrid Bergmann, stod stadigvæk med en enkel blomst, så mon ikke de nok skal komme flot igen alle sammen næste år.

Men men men, bedet blev bare ved med at se bart og trist ud og det gjorde lidt ondt i mit hjerte.
Så afsted i Family Garden på indkøb.

Det blev til smukke hornvioler, som blev fordelt ud i bedet. De pynter i den bare jord og bedet blev igen et fryd for øjet. Nu håber jeg de vil kaste deres frø, så jeg kan få glæde af dem igen i foråret.

Forunderlige weekend

Sidste weekend i kapløb med tiden.
Alle store projekter var selvfølgelige færdige, så nu manglede vi kun at rydde op, pynte og smukkesere. Rydde op og gøre rent er en nødvendighed, men ikke det jeg syntes er det sjoveste i verden. Pynte og smukkesere er til gengæld lige noget for mig, så det har jeg rigtig gået og glædet mig til.

Både lørdag og søndag har været meget overraskede at vågne op til. Hver gang jeg har trukket gardinet op, er et flot hvidt landskab dukket op. Tågen og nattefrosten havde sammen smukkeseret haven ud over alle grænser.
Formiddagene blev derfor brugt indenfor på rengøring og på at give boligen lidt ekstra lækkert for øjet.

Eftermiddagene blev brugt i haven i den bagende sol. Utrolig som vejret kan skifte på ganske få timer.
Selvom det har været en lidt spøjs opgave at pynte haven med krukker, som endnu ikke er begyndt at blomstre, så har det også været ganske givende. Havearbejde uanset hvad, er utrolig energifuldt og som balsam for sjælen. Man kan ikke andet end at blive glad helt ind i hjertet.

         

Der var ikke tid til mange pauser og hygge i drivhuset, men det betød ikke noget. Så længe man har fingerne i jorden, kan man forsætte i uendelighed.

Krukkerne er fyldte med stauder, som endnu ikke rører på sig, og derfor måtte jeg en tur i havecenteret for at indkøbe forstærkning. Påskeliljer, hornviol, stedmorblomst og mange flere energispredere kom med hjem og fordelt i haven.

Søndag aften kunne vi gå i seng med et bredt smil på læben. Alt stod klar og lækker.

I dag tirsdag smilede solen igen til os, flaget blev hejst og fotografen kom på besøg.

Haven fik prikken over i'et med puder, tæpper og alle de dejlige ting, som hører sommeren til.

Mit smukke vaskekar i jern blev pyntet med roser. Godt nok var de ikke fra haven, men sommerstemningen var tilbage for en stund.

Nu glæder vi os til at se den endelige salgsopstilling i næste uge - frugten af vores arbejde.

Og indtil den rigtige køber træder ind af døren, vil vi nyde vores sidste tid i dette smukke hus, som har været vores fælles hjem de sidste 5 år.

Den perfekte forårsdag

                  

Solen højt på en skyfri himmel og vindstille i haven. Lørdag og søndag har vist sig fra deres aller flotteste side og virkelig budt foråret velkommen.
At der stod havedag på kalenderen var en selvfølgelighed, og vi har alle - firbenet, som tobenet - været i haven fra tidlig morgen til sen aften.

Det værste af alle havejobs er nu overstået efter to lange dage. Plænen er befriet for mos, hvilket har betydet at traileren har lagt i pendulfart ud til genbrugspladsen. Vi døjer meget med mos i plænen, der hvor hækken skygger for solen, det meste af dagen.

Vi har endnu ikke opgivet, og hvert år bliver mosset fjernet, der bliver sået nyt græs og der bliver gødet. Som noget nyt i år, har vi luftet hele plænen, både nye som gamle dele af den. Håber på at det kan give det ekstra, som der skal til. Lige nu er plænen dog ikke værd at vise frem.

I stedet viser jeg lidt af de smukke vækster, som allerede danser i solens stråler. Stauderne er så småt på vej op i bedene, alt i mens forårsbebuderne lystig gør sig til. De er rent guf for øjnene og jeg nyder at liste rundt i haven og finde de smukke skabninger.

Weekenden har også budt på hemmeligheder - meget mere om det projekt senere :-)

15 min i haven

Så blev det tid til et åndehul i alt eksamens læsningen.
Små 15 min tilbragte jeg i haven i dag, med at plante de nyindkøbte hornvioler ud i en lille kurv.

Jeg er stadigvæk helt betaget af den flotte farve de har, og syntes blot de blev endnu smukkere af at komme ud af bakkerne.

Lige nu står kurven blot på plænen og håber på lidt vand fra oven. Meningen er at den skal ud foran huset at stå, så den kan byde velkommen på matrieklen. Men da sandet endnu ikke helt er faldet ned mellem fliserne endnu, må den pynte lidt i haven.