Harridslevgaard Slot - afslutning

For sidste gang i år besøger vi Harridslevgaard Slot, her på bloggen.

Vi befinder os på stueplan, som før i tiden sikkert ikke var et sted herskabet kom. Det var her tjenestefolket arbejde, ikke destro mindre er det her vi finder brude suiten.

Det er muligt at holde bryllup på slottet - enhver piges drøm. Dog ligger brude suiten i det gamle bageri med en kæmpe bageovn, som kamin.
Det storslåede og tilhørende badeværelse er den gamle vaskekælder.

Ved siden af suiten har slottet en lille udstilling af gammel legetøj. Det eneste rum, som ikke emmer af at blive brugt i dagligdagen, men skønt var det alligevel.

Den lange gang på dette plan bliver brugt til udstilling af jagt trofæer. Tror nu at mange jægere ville føle sig en smule stødt over pynten på gevirene.

Til gengæld er sløjferne på de udstoppede dyr virkelig søde.

Sidst men ikke mindst, bliver vi draget af storkøkkenet. Det er lavet om til Cafe og her dufter dejligt af gløgg og æbleskiver. Her hviler vi vores trætte ben, tanker op og fordøjer lidt indtryk.

Nu er det af med de blå futter! Dem blev vi udstyret med ved indgangen, så vi ikke slæber alverdens skidt og møg med ind på det flotte slot.

Ude i det fri igen hygger vi lidt på gårdspladsen. Her står smukke stole og borde, som tilhører Cafeen, men ikke overraskende, bliver de ikke brugt i det kolde vejr.
På gårdspladsen er det også muligt at købe gran og juletræer - det giver lidt stemning, da der ellers ikke rigtig sker noget udenfor.

Imens nye besøgende stadigvæk valfarter ind på slottet, er vores tur ved at være omme. Det har virkelig været en oplevelse uden lige, og jeg vil anbefale det til alle, som vil mere end "bare" et julemarked.

Med min mands hjælp har jeg fundet min julestemning igen. Min hjerne er fyldt til randen med gode juleideer og dejlige oplevelser. Og bedst af alt, så var der også lige råd til en lille souvenir.

Den skønneste glasfugl med hale fra parkens påfugle - hvad mere kan man ønske?

Harridslevgaard Slot - del 3

Turen i dag går rundt på første salen af Harridslevgaard Slot.
Slottet er privatejet af I. og H. Schimko, og dele af slottet bruges stadigvæk som beboelse. Mange af rummene på første salen bruges, og bære præg af at her bor virkelige mennesker. Familien beder pænt besøgende om ikke at åbne skuffer og skabe, og for mig betyder det en vis spænding, at vide at jeg ikke går igennem tomme rum uden sjæl og liv. Det skal hertil også fortælles, at flere værelser er spærret af med et lille skilt "Privat"

I den Røde Stue fornemmer man første gang at slottet bliver brugt. Længst til venstre i billedet kan man skimte et tv, og på væggen hænger familiebilleder fra vores tid. Det er også her den famøse konfekt adventskrans holder til. Bemærk det flotte tapet. Det er helt velour agtig, og meget svært for mig ikke at røre ved.

For at komme ind i den Røde Stue skal man igennem Tesalonen. Her var pyntet med et juletræ lige efter min farvesmag. Ved godt at det er fuldstændigt hen i vejret, men sammen med alt det guld i rummet var det virkelig smukt.

Selvom jeg tvivler på at støbejernskomfuret i det lille køkken stadigvæk bliver brugt, så er køkkenet stadigvæk aktivt med vask og opvaskemaskine.

Endnu en gang forelskede jeg noget så grusomt.
Dette smukke skab stod og lokkede mig så indbydende. Det ville aldrig kunne passe ind i vores hus, men finder jeg et mangen til engang, så må vi flytte til et andet hus, hvor det passer ind.

Køkkenbordet var småt og hyggeligt. Her kom man hinanden ved, men i spisestuen ved siden af var alt promt og pragt.

Hvem der bare havde så smukt et sted at invitere sine gæster. Anretter kommoden var også pyntet op, og igen må man bemærke det smukke tapet - som jeg stadigvæk ikke måtte røre ved!

I spisestuen var der også et juletræ, som i alle andre rum på slottet. Her var pynten specielt stilfuld og jeg glædede mig over, at kuglerne ikke var at finde i riddersalen, for så havde jeg måtte overtrække kortet for at stille mine julelyster.

Alle værelser på denne sal ligger til højre side på denne flotte gang. Billedet er taget fra Vintersalen op mod Tesalonen.

Vintersalen var stor, prangende og maskulin. Det var så let for mig, at forstille mig min mand og kammerater med whisky i glasset, gang i kaminen og høj cigarføring. Hvad ser du?

Det var i dette rum, at jeg opdagede at min mand virkelig nød vores tur. Ikke så meget på grund af den flotte juleudsmykning, men fordi at slottet havde så meget sjæl og historie. Lige som jeg, så forelskede også han sig i et skab, som kræver at vi får ny bolig. Sikke nogle fantastiske udskæringer.

Som i nok allerede har gættet, så var min mobil rødglødende af at tage mange billeder. Jeg blev virkelig inspireret af at vandre rundt på slottets gange, og de bedste ideer har jeg foreviget, så jeg ikke glemmer dem. Når man får så mange ideer på få timer, kan de ikke alle lagres lige godt.

Med ideen om julekugler i ramme vil jeg slutte for i dag. I næste og sidste indlæg om vores juletur til Harridslevgaard Slot, vil vi tage en tur på stueetagen inden vi vender næsen hjem til fastlandet igen.

Harridslevgaard Slot - del 2

De blå værelser på Harridslevgaard Slot, er virkelig blå.

Selv elsker jeg blå, som i jo kender til fra min indretning i drivhuset. Og de blå værelser gjorde derfor også et kæmpe indtryk på mig - det var en meget intens og dyb blå som var på væggene. Og bedst af alt, så var julen også helt blå her.

Det første blå tårnværelse var tidligere blevet brugt som hvilested for trætte riddere. Det vil sige trætte i den forstand, som man kun kan blive af alt for meget frankervin og stærkt fynsk øl, som man har indtaget i riddersalen.

Er det ikke skønt med det blå juletræ? Det passer kun ind i et værelse som dette.

Tilbage på tårntrappen er vinduerne også her pyntet i flot enkel stil. Vi er nu på vej en etage op, til det andet blå værelse.

Det første blik ind af døren, er heller ikke skuffende. Igen er farven blå meget frembrusende. Vi kan her læse os til, at værelset er restaureret i 1998 og at man her fandt værelsets hemmelighed. Det er åbningen i væggen - det lille rum har de valgt at føre lidt mere up to date.

Kan man andet end at elske det? Jeg kan ikke. Hvem ville ikke gerne overnatte på et rigtig slot, i et blåt tårnværelse med "fuldt udstyr" og udsigt ud over voldgraven. Jeg vil i hvert fald gerne.

Desværre var de blå værelser ikke opvarmet, så vi blev der ikke så længe. Men fortvivl ikke rummene i slottet bliver kun bedre og bedre (og varmere) - så følg med på bloggen.

Harridslevgaard Slot

Min mand er bestemt ikke juleglæden i egen høje person, han kan faktisk nærmere betegnes som Scrooge fra "A Chrismas Carol". Men mest af alt, så er han en mand med et kæmpe stort og varmt hjerte. Han ved at inde i mig gemmer, der sig en lille piges juleglæde, med alt hvad barndommen og forventningens glæde kan rumme. Men han ved også at denne glæde ligger i mindet om min far, som jeg mistede for 13 år siden. Og når alle begejstres og glædes i julemåneden, så mærker jeg min alt overskyggende savn og længsel efter min far.

Når man har det sådan hvert år, så er min mand guld værd. Han ved hvad der gør mig glad, og selvom han vil blive overeksponeret med jul i lange baner, så betyder det ingenting - han vækker min juleglæde hvert eneste år.

I søndags tog han mig med på tur i det nordfynske - nærmere betegnet Harridslevgaard Slot ved Bogense.

En lille annonce havde fortalt os, at de holdt julemarked. Og da jeg elsker slotte lige så meget, som jeg elsker jul, så mente min mand, at det måtte være stedet, som kunne finde min juleglæde frem i år.

Og hvor fik han ret (indrømmer det ellers sjælden, når han har ret) Udefra, var det blot et slot i gråvejr, men historien fortæller at julemarked befinder sig i danmarks største privatejede riddersal på 2. sal.

Vinduerne i tårnet var stilfuld pyntet op, men der var ikke det store ståhej at finde nogen steder...lige indtil vi åbnede døren ind til riddersalen.
Her blev vi blæst omkuld af det flotteste julepynt, jeg nogensinde har set. Borde i lange baner med de skønneste farvesammensætninger. Det ville ingen ende tage. Aldrig har jeg været så glad for at være en fattig studerende, ellers havde jeg købt mindst en af hver. Benene blev total slået væk under mig.

Det "heldige fattig studerende" koncept døde desværre, da jeg nåede til det lyserøde bord. Her lå de alle sammen og smilede til mig. Alle de skønnes glaskugler, som jeg dagligt har beundret på Drømmegavens hjemmeside.

Men nej, det skulle ikke være i år, at huset skulle pyntes med lyserøde kugler. Heldigvis er det tilladt at dvæle i skønhed, så det gjorde jeg.
Jeg dvælede faktisk så længe i alt det skønne pynt, at da vi forlod riddersalen, så havde jeg ikke set salen i sig selv! Udover en stor kamin i den ene ende, så husker jeg intet fra selve rummet ... altså udover julepynten.

Nu var det pustet liv i min indre juleglæde, og vi forsatte vores tur rundt på slottet.
Turen kan du følge i næste indlæg på bloggen, og jeg kan allerede nu afsløre, at jul var et tydelig gennemgående tema på slottet. Det blev kun bedre fra rum til rum.