Viser opslag med etiketten Hunden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hunden. Vis alle opslag

søndag den 10. juni 2018

Når sorgen melder sin ankomst

I fredags var en sorgens dag.
Fredag blev dagen, hvor vi alt for tideligt måtte sige farvel til vores gamle hund Hailey.

Fotograf Elisabeth Schifter
Vi har hele tiden vidst, at dette måtte blive hendes sidste sommer. Kroppen var noget sjusk og gigten havde i den grad godt fat i hende, i de kolde vintermåneder. Om 14 dage kunne hun være blevet 11 år, så hun var bestemt heller ikke en ung hund længere.


Den sidste uge havde hun haltet rigtig meget, trods behandling og medicin. Når en hund som Hailey ikke længere kan komme med på tur, løbe efter katten eller blot bevæge sig frit rundt, så skærer det en dybt ind i hjertet på en. En hård beslutning blevet taget og i fredags fik hun lov, at løbe ubesværet over regnbuen.


I haven med hunden er der nu helt stille. Vi sørger alle tre og selvom Peanut bliver overøst med kærlighed, kan vi godt mærke, at hun mangler sin storesøster.
Hailey blev lagt til at sove under det store kirsbærtræ på hendes lilla tæppe. Sammen med rodeobøllefanten er hun begravet på hendes ynglings plads med udsigt til kattelemmen. Og når tiden er til projekt Pergola, vil begge potesten fra By Helle Nørby blive lagt over hendes hvilested.


Det er første gang jeg siger farvel til en hund. Første gang jeg sender en sjæleven i forvejen over på den anden side. Jeg er ikke i tvivl om, at vi ses igen, for hun og jeg havde noget helt specielt sammen. Et bånd som end ikke døden kan bryde. Vi er forbundet uanset hvor vi er.

søndag den 8. april 2018

Havevejr for alle pengene

Magen til fantastisk havevejr her i April, har vi ventet længe på. Men i dag var solen højt på himmelen og vinden gået i flyverskjul. Det har været, ikke mindre end en helt vidunderlig dag.


Lige siden jeg stod op, har jeg ventet med længsel på at Flemming skulle komme hjem fra arbejde. Han havde lovet mig, at han gerne ville i haven og få noget for hånden. Med vores skønne arbejdsfordeling, så er det ham der pukler og mig der bestemmer, hvad han skal lave. Heldigvis har han ikke protesteret endnu og hvad ville det også hjælpe med min ryg.


Dagens projekt var at formindske vores sti langs skovbedet og forstørre bedet i plænen.
Bedet i plænen er ikke planlagt endnu, så i år skal det huse alle mine dahlia, men først skal en del rødder graves op.


Kjeld rådede os til at købe opmålings pæle, så det har vi gjort. Det har været en fantastisk lille investering og de bliver flittigt brugt. I dag stod de klar, som afgrænsning af den nye sti.
Da vi stod der i den bagende sol, syntes Flemming ikke om ideen med at grave græs af i store mængder, så vi aftalte at han blot skulle grave nok af til, at syrenerne kunne blive flyttet på plads.


Men så tog fanden ved min mand! Alt græs blev gravet af, små rødder gravet op og ud kom vores fine nye havefræser igen. I kan tro han gik til den og jeg kan ikke andet end at juble af glæde.


Hailey der imod gik i flyverskjul under en busk - hun skulle ikke smittes med den slags galskab.


Efter fire timer stod min skovsti helt skarp og en hel del smallere. Syrenerne er plantet og klar til at vokse sig store, så stien bliver lukket og hyggelig.


Hele bedet er pløjet igennem for første gang, med undtagelse af to store rødder, som skal fjernes. I næste weekend får den en tur til med fræseren og så er jeg klar til at sætte dahlia i store mængder.


Sikke et kæmpe stykke arbejde, som min skønne mand i dag fik fra hånden. Så meget mere end jeg havde turde håbe på. Fejres det skulle det og det blev det med bare tæer rundt i det dejlige bløde græs.


fredag den 30. marts 2018

Fut i havefødderne

I kan tro, at der er kommet liv i have-entusiasmen hos os i Haven med Hunden. Kjeld pustede ild i gløderne og nu kan vi næsten ikke få hold på havearbejdet igen.
Jeg er i haven, så snart vejret tillader det og Flemming bruger alle sine fridag i gummistøvler med et eller andet haveredskab i hånden - gerne motoriseret. Der sker så meget, at jeg ikke kan følge med til at skrive her på bloggen. Men i bliver ikke snydt - blot lidt forsinket.


For noget tid siden, startede jeg på at beskære vores æbleespalier. De to træer så ud som om, de havde fået lidt for lange tøjler de sidste par år, hvilket betød et festfyrværkeri af grene i alle retninger.


Nu har jeg jo overhovedet ingen forstand på æbletræer. Jeg har dog læst mig frem til, at vintertid er den bedste beskæringsstid og at jeg skal klippe ind til 15 cm fra stammen. Så det gik jeg i gang med.


Sikke et kæmpe stykke arbejde jeg fik startet der! Med min minisav og min havesaks i hånden kæmpede jeg mig frem gren efter gren. Det gode ved denne form for arbejder, er at jeg er stående og ikke belaster min ryg.


Men færdig blev jeg dog ikke på en dag. En hel dag tog det mig at komme igennem første træ, som nu står nøgen hen. Men resultatet er ikke til at tage fejl af - sikke luftigt det blev ved vores lille sø.


Endnu en dag måtte der til, for at begge træer var klippet helt ind. Ja, det vil sige, at toppen, den måtte jeg opgive. Grenene var simpelthen for tykke og det var umuligt for mig at balancere på en stige, imens jeg savede løs med håndkraft.
Næ nej, her måtte jeg have Flemming på banen og tænk sig, der skal ikke meget overtagelse til, når det handler om at hive motorsaven frem. Mere om det i næste indlæg.



torsdag den 22. marts 2018

Kjeld Slot folder sig ud

Sikke en fornøjelse det var, at have besøg af Kjeld Slot.
Vi taler her om en mand, som virkelig kan inspirere og begejstre andre med hans skarpe blik for haver. Og begejstret blev vi begge to, ja selv min søde mand, der ellers ikke tager del i planlægningen af haven, har efterfølgende bidraget med flere ideer.

Hailey's ynglingsplads med gratis hesteTV
 Vi valgte "kun" at sparre med Kjeld omkring haven og ikke at få lavet en have plan. Der blev skitseret en del, men har lovet ikke at vise vores krimskrams på nettet.
At skulle fortælle jer alle ideerne ville tage meget lang tid, men de første og størst projekter skal i ikke snydes for.

Kig fra udestuen til marken

Første projekt i år bliver et mindre af slagsen. Det drejer sig om, at få lavet vores kig til nabomarken færdig. Det bliver en masse kørende med jord, da vi skal have afsluttet plænen, så den går helt ud til hegnet og fyldt hullet fra det tidligere rododendron bed. Endnu mere vigtigt, så skal vi have en breder låge i hegnet til venstre. Lige nu kan vi ikke få traileren ind i haven og det er bestemt en stor fejl.

Gårdhaven

Det store projekt i år bliver gårdhaven. Hvis du kigger rigtig godt efter kan du se den smukkeste og kommende barok rosenhave.
Halvtaget, sandkasse fængslet og alt græsset skal væk. Der skal laves små stier med belægningssten og terrasser, hvor man kan sidde og nyde duftene og synet. Bare det, at skulle fortælle jer om projektet, giver mig sommerfugle i maven. Det bliver helt fantastisk.

Gårdhaven

Som endnu et mindre projekt i år, skal frugttræerne hegnes ind med hvid stakit og græsset får derefter lov til at gro vildt derinde. Vi havde store problemer med prutter og blommetykke maver sidste år, da begge hunde elsker nedfaldsblommer og vi kan simpelthen ikke følge med til at samle dem op.
Det bliver der nu sat en stopper for.

Frugthaven

KOMMENDE PROJEKTER
Vi har helt sikker projekter nok til mange år og i 2019 står den på disse to overordnede.
Terrasse området ved huset skal have en ordenlig overhaling. Lige nu ligger der marksten som bed! og det skal skiftes ud med det smukkeste blomsterflor. Jeg kan jo ikke leve uden blomster, så bedet bliver lige så lang, som huset.
Vi fik snakket rigtig meget om former i haven. Ikke kun formen på bedene, men også formen på græsplænen. Hvordan man gør i praksis og hvordan man letter arbejdet ved at vedligeholde. Bedet her bliver lavet ud fra de principper.

Terrassen

Andet projekt næste år, snuser vi allerede så småt til. Det drejer sig om vores lille karnap. I kan tro Kjeld fik vindues kigget på hans besøg os og da han så, at vi har to lænestole stående i karnappen, med kig til haven, blev en ny ide født.
Han stillede sig med ryggen mod vinduet og sagde "Her kommer et langt kig, et rigtig langt et" Et kig der går på langs af hele vores aflange matrikel.

Udsigten fra karnappen

Vores opstammede blåregn bliver flyttet op til det store grantræ, hvor det får mulighed for at strække sine arme, alt det den vil. Derefter skal der klippes hul i en masse buske og træer, så der åbnes op for udsigten. Faktisk ligger det nye lange kig lige midt i den mest beplantede del af haven, men pyt.
Ih, hvor jeg glæder mig til, at dette projekt er færdigt.

Kommende kig til marken

Imens vi sad med Kjeld ved køkkenbordet og skitserede, snakkede og planlagde kom jeg til at nævne en lille drøm jeg altid har haft, men som jeg ikke syntes, at kunne finde et logisk sted til i haven.
Jeg har altid ønsket mig en pergola, den smukkeste sti med blomster hængende ned fra taget. Men en pergola skal have et formål, så den ikke bare står og skriger midt på græsplænen.
Den tyggede Kjeld på et par sekunder og vupti, nu får jeg den længste pergola nogensinde.

Langs med stalden

Så lang, at den kommer til at gå langs med hele staldbygningen. Fire meter bred, med stolper hver 2. meter. Jo jo, der kommer til at kravle blomster i massevis og midt i det hele kan jeg sidde og smile glad. Tro mig, selvom projektet ligger flere år frem i tiden, så glæder både Flemming og jeg os helt vildt til at kunne realisere den.

Kan du forestille dig en pergola?

Sidste men ikke mindst, så er der det store japanske kirsebær træ. Det skal selvfølgelig blive lige der hvor det er, for det må ingen rører ved.

Udover de nævnte projekter er der selvfølgelig en masse små at tage fat på, som tiden skrider frem. Alting til sin tid, som man siger. Ikke alle bede er fastlagt endnu og hele forhaven er slet ikke med på planen. Men det kommer stille og roligt, det er jeg helt sikker på.

Japansk kirsebærtræ

Både Flemming og jeg kan på det varmeste anbefale et besøg af Kjeld Slot. Hans input og ideer var vi aldrig kommet frem til selv. Han kan bare noget helt specielt med at se haven fra et større perspektiv og stille de helt rigtige spørgsmål, så det færdige resultat kommer til at passe til beboerne.
Vil du vide mere om dine muligheder, så besøg hans hjemmeside på kjeldslot.dk

mandag den 26. februar 2018

Væk var en hel uge


Sidste søndag skinnede solen og vejret var ganske mildt. Det var faktisk en helt fantastisk dag, hvor haveenergien i den grad blev vækket. Vi havde et stort projekt her i Haven med Hunden, som skulle færdiggøres.
Haven skulle måles grovt op, så vi var helt klar til Kjeld Slots besøg om fredagen.


Sikke et stort stykke arbejde, sådan at måle og måle. Vores ene langside alene er små 100 meter, for ikke at nævne alle hjørner og kanter, huse og udhæng, hegn og hække. Vi har kun målt de ting op, vi 100% ved skal forblive i haven. Det omfatter det Japanske Kirsebærtræ, havedammen, nøddehegnet og vores takshække.


Hundene var med i haven hele dagen og de nød at gemme sig i buskene rundt omkring. De kan altså finde på de mest fjollede ting, de to pelsdyr. Håber de kommer til at elske den kommende have, der bliver i hvert fald taget højde for dem.


Da mørket faldt på havde vi været ude i alle hjørner og kroge. Nu skulle alle mål blot overføres til en anden skala og vi var helt klar. Det blev fejret med et dejligt glas kold hvidvin - dog ikke på en varm terrasse.
Tror ikke det var hvidvinen, men et eller andet sted i vores opmåling, gik noget galt. Planen efterfølgende passede ikke helt sammen, så det sidste blev lavet lidt på slum. Har kun lavet en skitse af baghaven, da vi ikke forventer, at kunne nå hele haven rundt på en konsultation.


Nu var der ikke andet for at vente på at dagene gik og at det blev fredag.
Desværre bankede en ond influenza på døren onsdag og fredag morgen måtte jeg ringe og aflyse vores aftale med Kjeld, inden jeg forsvandt under dynene i de næste 48 timer.
Heldigvis syntes Kjeld det var en fantastisk god ide, at flytte aftalen 14 dage. For hvem ønsker at udsætte sig selv for smitte, når det kan undgås.
Influenzaen er på tilbagetog og nu venter 14 lange dage inden vores nye aftale. 

tirsdag den 13. februar 2018

Hailey blomsterfinder


Min gamle hund Hailey er min helt store kærlighed. Selvom hun nu er døv og lever helt i sin egen verden, så er vi alligevel forbundet på et højere plan. Hun sørger altid for at ligge og sove i nærheden af, hvor jeg er. Hailey ved hvad jeg har brug for.

Den anden dag var ingen undtagelse. Jeg var i haven for at rydde op og fylde traileren. Med en døv hund, skal man altid huske, hvor hun har lagt sig, når man flytter arbejdsplads. Ellers kan det blive noget af en gemmeleg, at finde hende senere.
Og se engang, hvad jeg fandt, da jeg vækkede hende?


I bedet lige udenfor vores havestue er de flotteste to tuer af vintergækker. Og jeg som har fortalt jer alle, at vi ingen forårsløg har i den nye have.
Men her står de og stråler om kamp med den lyse vintersol. Faktisk var Hailey kun få centimeter fra at ligge midt i den ene tue, men hvad betyder det? Endnu engang fik hun åbnet mine øjne og fik mig til at se skønheden.


En anden skønhed i haven er vores store havedam. Lige nu ligger den øde hen og frosset helt til, så umiddelbart ser den ikke ud af meget.


Men isen har lavet det smukkeste mønster, ja det er næsten et helt kunstværk i sig selv. Håber det bliver lidt endnu. For her kunne jeg hurtig glemme tid og sted.


Alt imens jeg beundre den smukke is, har Hailey endnu en gang fundet sig en soveplads i et bed.
Det er tid til at komme ind i varmen, og da jeg vækker hende, er de der igen - de smukkeste vintergækker.



Er yderst taknemmelig for, at have en hund, som viser mig skønhed, når jeg ikke selv ser godt nok efter. Mit hjerte bliver helt varm indeni og jeg vil glæde mig til de små "snowdrops" springer ud i haven.

torsdag den 8. februar 2018

En overspringshandling

I går, bedst som man sidder og forsøger at skrive en jobansøgning, begynder det at sne.


Vi taler her om store fede snefnug, som væltede ned fra himmelen og i et split sekund dækkede jorden med et flot hvidt tæppe.
De som kender mig, ved at det var umuligt for mig, at blive i stolen foran computeren. Jeg måtte simpelthen bare ud i mit ynglingsvejr.


Hundene var også begejstret! De nåede kun halvanden meter udenfor døren, før de stak næsen i jorden og begyndte at spise sne. Det er en skrækkelig vane, som kan give ondt i maven,  så det skal begrænses.


Tænker, at det er meget godt at vi er flyttet på landet og at haven ligger bag huset. For her løb jeg rundt, som den gladeste dansemus med mit mobilkamera. Kunne slet ikke få hold på mig selv igen, så meget blafrede sommerfuglene i min mave.


Og sneen blev ved med at vælte ned fra himmelen. Alle tre blev vi hurtigt dækket af sne, men hvad betyder det, når glæden bobler indeni.



På min dansevej rundt i haven fandt jeg mig selv, oppe bagerts ved engen. Her kunne man rigtig se det skønne vejr folde sig ud. Selvom jeg ved, at engen bliver vidunderlig smuk om sommeren, når den fyldes med blomster til bierne, så syntes jeg alligevel at vinter med sne er den bedste af alle årstider.


Tilbage midt i haven måtte jeg sande, at tiden var inde til at komme ind bag skærmen igen. Det var bestemt ikke fordi jeg havde lyst, men nogen gange må man opføre sig, som et voksen og ansvarligt menneske.


Heldigvis blev sneen liggende og selvom solen har skinnet i dag, så er der stadigvæk et par fnug tilbage. Men tror nu ikke, jeg vågner op til sådan et smuk tæppe igen i morgen.


Elsker du også sne?

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have