Tiden løber fra mig

Solen skinner og vi kan næsten ikke få hold på arbejdet og projekterne ude i haven.
Alting går rigtig stærkt lige nu, på nær opdatering af bloggen. Det undskylder jeg mange gange, men det er virkelig svært, at sætte sig til computeren, når man hellere vil hygge rundt udenfor.

Derfor er det også med en underlig fornemmelse i maven, at jeg i dag skal starte dette indlæg op, hvor det sidste sluttede. Mest fordi at billederne er gamle og haven overhovedet ikke grøn og frodig, som nu. Men jeg må give den en skalle, så bloggen igen kan blive tidsmæssigt med igen.

Faktisk skal vi helt tilbage til midten af april, for at fange den røde tråd i vores haveprojekt.
I april løb vi om kamp med alle vores krukker og planter. Drømmen var, at planterne skulle i jorden på deres blivende sted inden sæsonen rigtig gik i gang.

Udenfor vores gamle havestue var der allerede anlagt et lille bed og jeg tænkte, at dette var det helt perfekte sted til mine tre Beverly roser. Det var i hvert fald en plads, hvor jeg ville kunne se dem både inde og udefra.

Bedet bestod allerede af den røde troldhassel, som blev stammet op sidste år. En stor og deform buskbom, som jeg ikke rigtig kunne beslutte mig for, om den skulle have en chance eller dø. Ja, og så endnu en gammel thuja, som blev skåret helt ned sidste år.

Som altid er det Flemming, som står for det hårde arbejde med at fjerne rødder. Meningen var at vi ville leje en bobcat og tage det hele på en gang, men da han først kom i gang, var det vist lettere end han havde regnet med.

Så imens jeg plantede mine tre skønne roser, forsatte Flemming med at grave rødder op i det store bed midt på plænen. Effektiv var han, for selv om bedet var fyldt til randen med rødder og skud, så tog det ham kun en lille dag, at komme det hele igennem.

Ovenover ses det skønne bed, efter han var færdig og oveni også havde fræst det godt igennem. Bedet skal reduceres, så det kun er halv størrelse, men mere om det senere.

Det var helt klart en træt og tilfreds mand, som lagde sig i sofaen den aften og en meget glad og stolt hustru, som forkælede ham.

5 års fødselsdag

 I dag har min lille blog 5 års fødselsdag.

Utroligt at tænke på, hvor meget der er sket siden jeg for 5 år siden tog mod til mig og lavede mit første indlæg. Årsagen til at jeg lavede min blog, var at jeg just var flyttet ind hos min nu, kære mand, i hans villa i Hedensted.

Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at haven skulle laves om. Faktisk så bestod den mest af buske og alt, alt for mange stenskærver. Ikke just min stil og må tilstå, at jeg er ret stolt af den have, jeg fik skabt på ganske få år. Det blev et blomsterflor uden lige og bloggen var ment, som en dagbog, så jeg altid kunne se tilbage på den udviklingen jeg skabte.

Nu starter jeg igen forfra med en ny have. Det vil sige, at denne gang starter VI på en ny drømmehave. Her på landet har min skønne mand fundet haveglæden og jeg kunne ikke være mere lykkelig end jeg er lige nu. 

Derfor fejres denne dejlige fødselsdag også med billeder fra vores nye have. 

Hvor vi før havde en kæmpe syren, som hilste sommeren velkommen, så har vi nu et ældgammel japansk kirsebærtræ, som overstråler alt med sin lyserøde blomsterglæde.

  

Sidste men ikke mindst, så glæder jeg utrolig meget over alle jer, som læser med her på bloggen.
Det er blevet til mange varme og skønne venskaber og bekendtskaber, hvilket jeg værdsætter utrolig meget. At være en del af have-blog-verdenen er noget ganske særligt, noget som jeg ikke længere kan og vil undvære. Glæder mig hver sommer til, at rejse ud i landet og tage besøg i haver hos kendte ansigter.

Forude venter en dejlig sommer og jeg ønsker alle en rigtig fantastisk havesæson.

Tid til inspiration

Her i Haven med hunden går det rigtig stærkt.

Min vidunderlige mand pukler som en gal og for hver dag kommer vi tættere på noget, som engang kommer til at blive en vidunderlig have. Mere om det næste gang.

Fredag var det nemlig tid til at drage ud i skoven og lade sig inspirere.

Det var ikke hvilken som helst skov, men skoven med det berømte skovkontor!
Her sidder og bor skønne Karina fra Kaas Outdoor Living. Hun åbnede havelågen, og sammen med Anne Marie Hillebro var der lagt op til en gang haveinspiration.

Haven var pimpet op til den store guldmedalje, da pigerne dagen forinden havde haft et kæmpe fotoshoot. Men det var uderummene vi var kommet for at se. Se hvor lidt der nogen gange skal til, for at noget kan blive helt fantastisk.

Karina er stor fortaler for at have mange terrasser og rum i haven, noget jeg selv også elsker rigtig meget. Vi har tendens til altid at opholde os tæt ved huset, og glemmer ofte, hvor skønt det er at se haven og huset fra forskellige vinkler.

Karina har selvfølgelig også to terrasser tæt ved hendes hus. Den ene ses nedenfor, med de skønneste stole til at slappe af i.  Hvem kunne ikke sidde her og nyde morgenkaffen uden problemer?

Den anden danner overgangen fra husets stue til haven. En fin lille træterrasse med plads til hyggelige stunder, pejs og masser af krukker. 

Imens vi gik fra haverum til haverum, fortalte Anne Marie os om de nyeste trend indenfor blomster i år. Og tænk sig, den skønne tagetes er igen på mode. Nu var vi ellers lige blevet så vant til at "hade" den. Fnis, kan nu hurtig indrømme, at den har stået i min have de sidste mange år. Jeg er åbenbart med på moden.

På den overdækkede terrasse var der i den grad pyntet op til selskab. Her vil man kunne sidde, selv når duggen falder på eller når regnen langsom falder ned, på en varm sommeraften. Ja, et overdækket rum kan man ikke undvære og her kommer den, med den skønneste udsigt.

Efter en dejlig rundtur endte vi på den store træterrasse midt i plænen. Den er dog under renovering, så ingen panoramabilleder her. Havebordet var fyldt med de flotteste skjuler og planter - og selvfølgelig skønne sten fra By Helle Nørby, min ynglings keramiker.

Her blev der serveret forfriskninger og uddelt godterposer. Snakken gik og lige pludselig var det tid til at vende næsen hjem efter.

Kære Karina og Anne Marie. 

Tak for nogle rigtig hyggelige timer i godt selskab. Glæder mig allerede til efteråret.