Her i Haven med hunden går det rigtig stærkt.
Min vidunderlige mand pukler som en gal og for hver dag kommer vi tættere på noget, som engang kommer til at blive en vidunderlig have. Mere om det næste gang.
Fredag var det nemlig tid til at drage ud i skoven og lade sig inspirere.
Det var ikke hvilken som helst skov, men skoven med det berømte skovkontor!
Her sidder og bor skønne Karina fra Kaas Outdoor Living. Hun åbnede havelågen, og sammen med Anne Marie Hillebro var der lagt op til en gang haveinspiration.
Haven var pimpet op til den store guldmedalje, da pigerne dagen forinden havde haft et kæmpe fotoshoot. Men det var uderummene vi var kommet for at se. Se hvor lidt der nogen gange skal til, for at noget kan blive helt fantastisk.
Karina er stor fortaler for at have mange terrasser og rum i haven, noget jeg selv også elsker rigtig meget. Vi har tendens til altid at opholde os tæt ved huset, og glemmer ofte, hvor skønt det er at se haven og huset fra forskellige vinkler.
Karina har selvfølgelig også to terrasser tæt ved hendes hus. Den ene ses nedenfor, med de skønneste stole til at slappe af i. Hvem kunne ikke sidde her og nyde morgenkaffen uden problemer?
Den anden danner overgangen fra husets stue til haven. En fin lille træterrasse med plads til hyggelige stunder, pejs og masser af krukker.
Imens vi gik fra haverum til haverum, fortalte Anne Marie os om de nyeste trend indenfor blomster i år. Og tænk sig, den skønne tagetes er igen på mode. Nu var vi ellers lige blevet så vant til at "hade" den. Fnis, kan nu hurtig indrømme, at den har stået i min have de sidste mange år. Jeg er åbenbart med på moden.
På den overdækkede terrasse var der i den grad pyntet op til selskab. Her vil man kunne sidde, selv når duggen falder på eller når regnen langsom falder ned, på en varm sommeraften. Ja, et overdækket rum kan man ikke undvære og her kommer den, med den skønneste udsigt.
Efter en dejlig rundtur endte vi på den store træterrasse midt i plænen. Den er dog under renovering, så ingen panoramabilleder her. Havebordet var fyldt med de flotteste skjuler og planter - og selvfølgelig skønne sten fra By Helle Nørby, min ynglings keramiker.
Her blev der serveret forfriskninger og uddelt godterposer. Snakken gik og lige pludselig var det tid til at vende næsen hjem efter.
Kære Karina og Anne Marie.
Tak for nogle rigtig hyggelige timer i godt selskab. Glæder mig allerede til efteråret.
Åh hvor spændende, sikke en dejlig dag du havde i Karinas dejlige skovhave. Jeg har nu aldrig været tagetes hader, har i rigtig mange år været vild med de småblomstrede citron og appelsintagetes. I år har jeg sået flere forskellige slags. Den nye strawberry blond, skal jeg også have i krukker i år, den er så fin i farverne.
SvarSletKærlig hilsen Anette
Kære Anette.
SletHar også svært ved at tro på at der findes tagetes hadede, men det gør der. Det er lidt lige som farven gul, den er også fy skamme.
Knus Heike
Hyggelig å bli inspirert og få ideer til hva man kan gjøre i egen hage:-)
SvarSletDet å ha rom i hagen, og kunne gå fra "rom til rom" samtidig som de henger sammen gir en god opplevelse, og er noe vi har lagt vekt på i vår hage.
Ha en fin kveld/Eirin
Hej Eirin
SletVi har også planer om mange til i vores have, så jeg kan klart følge din tankegang.
Knus Heike