Nye hortensia

I de smukke minidrivhuse fra Xala pryder 4 nye hortensia vindueskarmen i baggangen.

Da jeg såede chili i onsdags, faldt mit blik på de små stiklinger, som langsom er på vej til at blive til smukke buske engang. De trængte til en ompotning med nyt og næringfyldt jord og jeg var jo i gang med at lege med jord.

Rodnette på de små nybegynder var allerede på vej ud af drivhusene, så jeg tænkte, at tiden bestemt var inde og så gik jeg ellers i gang.

Indrømmer blankt, at jeg elsker at lege med jord, så 4 små poder var hurtigt pottet om. Alt for hurtigt, desværre. Heldigvis forgår glæden ikke så hurtigt igen.

To af stiklingerne har jeg hentet i vores alle sammens Karina Kaas' have. Kender du ikke Karina, så skal du vide, at hun er et livsstykke uden lige. Altid glad og sprudlenede.
Hendes firma KAAS Ourdoor Living har agentur på de mest fantastiske produkter til haven, så hun er som havemenneske meget svært at komme udenom.
Heldigvis ønsker jeg bestemt ikke at komme udenom. Og uden at tænke over det, fik jeg lov at klippe i hendes fantastisk smukke hortensia, en dag jeg var på besøg i skoven, hvor hun bor.

De sidste to stiklinger har jeg fået af min mands gode kammerat. Måske du husker, at jeg sidste år byttede et rhododendron bed til en masse hortensia.  Hvis ikke, har du mulighed for at læse om det HER.
Da jeg hentede de mange hortensia hos kammeraten, kom vi forbi den smukkeste busk i hans have. Mine hundeøjne må have virket, for da jeg kørte hjem igen, var der to lange stiklinger i min vandflaske.

Tilbage var nu kun at rydde op i baggangen. Og lige i det sekund opdagede jeg, at jord i baggangen er en meget dårlig ide.

Havde jeg nøjes med kun at så chili, var det nok gået. Men at potte hortensia om var ikke den bedste ide, selvom jeg prøvede at passe på. Så der blev både ryddet op og gjort rent.

Den smukkeste havedag

Søndag startede med den værste regn. DMI havde planlagt dagsregn og jeg havde planlagt indendørs sysler. Men nogen gange går det ikke altid som planlagt.
Frem kom solen og badede haven i det smukkeste lys. Et lys som jeg blev draget imod, et lys som jeg bare skulle ud i.

Haven ligger øde hen og der er ikke meget jeg må give mig til med min ryg. Derfor blev det mest til, at vandre rundt og drømme store drømme. Og drømme, det forstår jeg at gøre. Har indkøbt mig en lille notes bog til alle mine ideer. Arme mig, når der skal vælges og vrages blandt drømmene.

December og julen nærmer sig med hastige skridt. Dagene er virkelig blevet korte og når mørket falder på kl. 16 bliver det meget mørkt. Det hænger helt sikkert sammen med, at der ikke er gadelys, der hvor vi er flyttet ud. Til gengæld er stjernehimmelen ubeskrivelig smuk og klar.
Som altid har vi lys i haven i den mørke tid. I år har det dog været svært at hænge kæderne op. For mig er det vigtigt, at de kan ses fra vores opholdssteder i huset og det har været lidt en opgave i den nye have.

Heldigvis kan man altid sætte lys i krukkerne og derefter placere dem, så de kan ses. Her er det oliventræet, som pryder indgangen. Flere lyskæder ligger klar til at blive sat op i takt med at jeg får julet i haven, men først skal der indkøbes remedier. Mere om det senere.

Indtil videre juler jeg lidt i det små. Starter langsom op og munder ud i et brag. Vi skal nemlig holde jul hjemme i år. Vores første jul på vores nye gård - ih, hvor jeg glæder mig.

Mindst 10 blomster

Hvid høstanemone

Lige nu florer der blandt blogger et begreb, som hedder mindst 10 blomster.
Selvom vi er sent på året, gælder det om at finde 10 blomster, som endnu står med det skønneste flor på denne årstid.

Geranium Rozanne

Havde det været i min gamle have, er jeg sikker på at det ikke ville have været noget problem. Men i min landbohave, som ikke var blomsterpræget da vi overtog den, er det ikke så let at finde skønhederne.

Hortensia

Fem blomster kunne det blive til. De fleste står i krukke og er kommet med fra den gamle have. Resten nyindkøbte og just plantet i børnehave bedet.

Rosen Beverly

Den sidste smuksak fik jeg ved et event for et par måneder siden. Men jeg kender ikke navnet, nogen som kan hjælpe?

Når haven lukkes ned

Der er ingen stress i vores have i år.
Årsagen er så simpel, at haven slet ikke har været pyntet op, så der er intet at pakken ned.

Hos os kan man såmænd gå så langt og sige, at det er den omvendte verden i haven. 

Efter deltagelsen i Kaas Outdoor's skønne event, som du kan læse om HER, er jeg begyndt at pynte lidt op til vinter. Karina lagde stor vægt på, at når efteråret kommer er det vigtigt at flytte skønheden op til vinduerne, så de kan ses indefra.

Som sagt, så gjort.

For et par uger siden havde jeg besøg af en par veninder, og der var i den grad dømt tøsehygge. For mig var det en kærkommen lejlighed for at gøre lidt ekstra ud af den udendørs hygge.

Den skønne hortensia ovenfor står i krukke og måtte fluks ned på den overdækket terrasse foran køkkenvinduet. Sammen med en endnu ikke plantet, høstanemone strålede den om kap for at få alt opmærksomheden fra de besøgende.

Det var rigtig dejligt, at forvandle terrassen fra et sted hvor vi opbevarede værktøj under køkkenrenoveringen, til et rigtig hyggehjørne. Krydderurter blev indkøbt og står nu klar til at blive brugt. På billedet mangler der kun lidt levende lys, for at opstillingen er fuldendt.

Havebordet blev rykket ud i regnen og pyntet med lidt små krukker. Det giver lidt ekstra at nyde i skumringen inden de forsvinder ind i mørket.

Forskellige heuchera har også fundet vej til haven. Elsker deres store forskellighed i bladudformingen og jeg syntes de er overdådige smukke på hver deres måde.

Hos os byder de velkommen i forhaven.

To træer med hængegrene måtte lade livet for at åbne op for lyset og luften. Stammerne er klippet til og nu en del af opstillingerne på havestien op til hoveddøren. Deres krummelure kan man ikke andet end at forelske sig i og sammen med de fine græskar vækker de smil hos dem, der går forbi.

Ved selve døren er der i sin tid lavet et lille plateau i granit, som i den grad indbyder til at blive pyntet. Granitten er i rødelige nuancer og derfor er opstillingen med krukker holdt i samme farve skala. Forrest selvfølgelig det skønne udelys fra Living by Heart, som man ikke kan andet end at få et afhængigheds forhold til.

Sidst men ikke mindst bydes gæsterne velkommen af den smukke Strups Ring, som er pyntet med parykbusk og hortensia. Ganske simpel, men med en tiltrækningskraft som de færreste kan modstå.

På nuværende tidspunkt et mange af planterne på vej i forfald, men det gør ikke noget. Deres skønhed kan stadigvæk ses indefra og de bliver nydt hver dag.

Før havearbejde blev fy fy!

Før jeg accepterede, at min prolaps i ryggen kom med begrænsninger, holdt jeg mig ikke tilbage med at arbejde i haven. Nu er jeg ved at få styr på mine begrænsninger, men i starten af september var jeg ligeglad og ville bare i haven, koste hvad det ville. Denne dags arbejde, jeg nu vil fortælle om, kostede godt en uge på sofaen.

Siden vi flyttede på landet den 1. juli har jeg haft et ønske om, at give den en ordenlig skalle i haven. Haven er groet godt til og der er mere end rigeligt at gå i gang med. Det som forvirrede mig mest, var såmænd hvor jeg skulle starte og hvor jeg skulle slutte. Så en dag tog jeg en beslutning og gik i gang.
Valget faldt på den del, vi kalder skovbedet. Et kæmpe buskads som danner lidt skygge i haven.

Det startede med, at jeg ville befri de smukke hortensia for alverdens ukrudt og brændenælder, hvilket hurtigt var gjort.

Jeg fik også renset hullet i læhegnet, hvor jeg havde besluttet at randhortensiaen fra Bedstemor skulle stå. Men jeg kunne ikke stoppe mig i selv igen og så var det, at det gik galt.

Alle de vilde brombær blev ved med at drille mig, så havesaksen blev fundet frem og jeg begyndte at klippe lidt. Det skulle jeg aldrig have gjort.

Alle der har haft vilde brombær, ved at de vikler sig ind i alt og alle. Havesaks blev til håndsav og håndsav blev til hækklipper.

Et godt stykke af buskadset i skovbedet måtte lade livet og jeg var vældig tilfreds med mig selv. De mange hosta'er blev befriet og kom nu virkelig til deres ret.

En trillebør fuld ukrudt blev til bunker af træ og krat. Læg lige mærke til, at jeg rent faktisk havde en stol klar til at hvile i, og den blev hyppigt brugt.

Det hele endte med at min søde mand måtte træde til og hjælpe med oprydningen. Det blev simpelthen for meget for mig, som alt lå og flød overalt på græsplænen. Heldigvis fik Flemming hurtig alle bunkerne op i traileren og haven var igen smuk og overskuelig.

Hortensiaerne stod utrolig smuk på dagen og strålede om kap med solen. Som I ved fra sidste indlæg, så er endnu 10 hortensia plantet i skovbedet og jeg glæder mig ubeskrivelig meget til at se resultatet af vores anstrengelser.
Hvad angår skovbedet, så mangler vi stadigvæk at fjerne vildskabet i over halvdelen af bedet, men det må vente til bedre ryg-tider.

En solskinsdag i haven

Solen har skinnet fra en skyfri himmel lige fra morgenstunden og humøret har været helt i top. I dag er nemlig dagen, hvor Flemming har kunne afsætte tid til at hjælpe mig i haven. I dag tegnede til at blive ikke mindre end helt fantastisk dag.

Jeg startede dagen med hundene på Rosenvold Strand. En tur ud til tænketræet, som Linda har døbt det. Udsigten var ubeskrivelig smuk og måtte foreviges - videoen kan ses på min instagram profil. På vej hjem opdagede jeg det flotteste kastanje træ ved vejen. Som de fleste hundefolk havde jeg lige en pøllepose i lommen. Den blev fyldt til randen med de smukkeste kastanjer, som nu blot skal tørres inden de skal bruges i dekorationer rundt omkring i haven.

Hjemme igen gjaldt det om at få tiden til at gå. Flemming skal jo sove når han kommer hjem fra natarbejde og timerne sneglede sig blot afsted til han stod op.
Planen for i dag var at få så mange planter fra krukkerne i jorden. De fleste har stået i krukke i over et år og trænger i den grad til at kunne strække rødderne igen. Sådan er vilkårene for at sælge hus, når man har nogle planter, som man bare ikke kan efterlade.

Inden jeg begyndte at acceptere de begrænsninger som min prolaps kommer med, havde jeg ordnet en lille del af haven - mere om det en anden dag, det er jo fy fy. Men det betyder at der i det mindste var gjort plads til planter, et sted i haven.
Den første og vigtigste at få i jorden, var min randhortensia. Den er en gave fra min bedstemor og har virkelig lidt under den lange tid i krukke. Krydser fingre for, at den kommer stærkt igen næste år. Den blev plantet i lysningen ovenfor.

Imens Flemming gravede i den fede lerjord fyldt med rødder, havde jeg tid til at sætte hortensia op i skovhaven.
Rhododendron er er ikke min stærke side, så jeg forærede et helt bed væk til Flemmings kammerat. Han gravede selv op og kørte væk. Syntes det var rigtig skønt, at han ville lave hele arbejdet selv. Endnu bedre blev det, da han gerne ville forære mig 8 små hortensia. De er alle blevet klippet helt ned i foråret, men kommer uden problemer.

De små planter har stået løst i nogle plastikpotter jeg havde, men nu kan de endelig komme i jorden. De er alle røde, men eftersom rhododendronbedet var helt korrekt anlagt, så har vi stadigvæk en masse spagnum i overskud efter nedlæggelsen. Det er nu blevet brugt til at plante de små hortensia i, med håbet om et farveskift næste år.

Nu er der ikke andet for end at vente på at de gror godt til, for som i kan se er de ikke engang lige så store som hostaerne i kanten af bedet.

12 hortensia kom i jorden idag. Så min søde mand fik rigtig lov til at prøve krafter med vores skønne våde jordbund. Heldigvis gør han det gerne og det føles virkelig dejligt ikke længere, at skulle tænke på hvor de mange planter skal placeres.

Det pudsige ved min nye have er planlægningen. Jeg har allerede et klart billede af hvordan alle bede i yderkanten af haven skal se ud, men det store rosenbed i midten bliver ved med at drille mig. Heldigt for mig, skal det ikke anlægges i år og mon ikke vinteren bringer en åbenbaring med sig?

Som det sidste projekt for dagen blev der plantet høstanemone i alskens farver. De står i den solrige ende af skovhaven og jeg håber inderligt, at de vil sprede sig helt ustyrligt.

I første omgang håber jeg blot på at de vil etablere sig, da foråret jo er den bedste tid for at plante denne staude.

Dagens arbejde sluttede med en havevandring. En vandring hvor alle mine ideer fik frit løb og Flemming fik en ide om hvor meget jeg gerne vil have lavet. Heldigvis skal meget af det første laves med en motorsav og det er lidt som om, at det hjælper på motivationen hos mænd, når der er motoriseret redskaber med i spillet.

Til sidst et billede af naturens finurligheder. Mange af vores bede er afgrænset med stykker af gamle telefonpæle. Denne har stået i mange år og tiden har lavet en smuk skulptur. Elsker når man finder smukke aftegn af tidens gang i haven.

Rigtig god weekend til alle. Må den blive fyldt med solskin og haveglæde.

Efter regnen kommer solen

I en hel uge har regnen drillet min søde mand. Han lovede hundene sidste fredag, at inden weekenden var omme, så ville den store have være åben for fri leg. Men ak og ve, himmelen åbnede sine sluser og ned kom regnen. Hver dag har min søde mand taget trillebøren og kørt om bag tujaerne, for at sætte de sidste 20 m hegn op. Og hver dag er det begyndt at regne, lige som han har sat pæleboret i jorden.
Men i går stoppede regnen og frem kom solen. Hen på eftermiddagen kunne vi endelig åbne havelågen og lukke hundene ind i den store have. Efter lidt tøven, som kan ses på min instagramprofil, tog nysgerrigheden over - og væk var de!

Håber du også har lyst til en tur rundt i min nye have, nu hvor havelågen er blevet åbnet.
Vi starter med en tur op langs stalden. Her skinner solen dagen lang og jeg leger lidt med ideen om at fjerne de mange sten langs væggen og anlægge et langt dahlia bed. Tænker at de smukke farver kunne blive et fantastisk supplement til et langt kig op igennem haven.

Helt oppe i den anden ende drejer vi skarpt til venstre og ikke overraskende, så er det her jeg finder begge hunde. For selvfølgelig skal hegnet tjekkes godt igennem længst væk fra huset.

Hegnet her er ikke noget vi selv har sat op. Vi har ganske enkelt brugt den eksisterende indhegningen fra engen, som bagkant for haven.
Engen udgør ca. 40 % af vores grund og selvom vi ikke har nogen anvendelse for den som sådan, så er vi utrolig glade for den skønne vilde udsigt.

Herfra vender vi om og går tilbage til det skarpe venstre hjørne.
På hjørnet ligger frugthaven. I forlængelse af stalden står følgende træer: Blomme, pære og kirsebær. Her skal vi have fundet en god løsning med en form for indhegning af træerne. For som i kan se, så er Hailey allerede igang med at lede efter nedfaldsfrugter.

Lige overfor træerne er der lavet æble espallie. Der er rigtig mange æbler på og vi glæder os til at smage på de forskellige sorter. Måske vi kan begynde en lille produktion af frisk æblesaft, hvilket ville være helt fantastisk i mine øjne.
Ved espsallien lister vi ind af den lille sti til højre.

Her finder vi den store havedam med vandfald og hele molevitten. Lige nu står den uden filter og er derfor knap så ren. Planen er et befri vandfaldet, installere filter og sætte fisk ud. Ikke overraskende, så skal der også laves hyggekrog, så vi kan nyde skønheden i fulde drag.

Forbi havedammen deler stien sig i to. Højre rundt om det store bed står buske og træer tæt og der er meget skygge. Ideelt sted at skabe en skov have og i kan tro ideerne står i kø for at blive realiseret her.

Turen forsætter venstre om det store bed. Her er direkte kig ned mod huset og terrassen, som er skærmet af store buske og træer.
Til venstre på billedet ses den store japanske kirsebær - ih, hvor jeg altså glæder mig til at se den springe ud til foråret.

Vi forsætter turen ned igennem haven, med det store bed på højre side og huset på venstre. Billedet er taget for enden af det store bed med kig tilbage hvor vi kommer fra.
Det store bed består hovedsagelig af ureagerlige buske og ganske få stauder. For de som kender mig kan det nok ikke komme som nogen overraskelse, men dette bed skal forvandles til en rosendrøm.

Vender vi os om igen, er vi nået til hjørnet af huset, eller rettere sagt havestuen. Det er her vi har åbnet op med kig ud over marken. Et kig vi nyder hver aften uanset vejret.

Igennem buskene kan man ane belægningen op langs huset, op mod stalden. Det var her vores have vandring begyndte.

Haven rummer ikke mange blomster og ikke meget farve. Dog er vi velsignet med de smukkeste hortensia, som blomstre lige nu. Tre i blå, som bliver en del af skovhaven og denne skønne pink, som står på terrassen.

 
Vil afslutte vores tur med billeder i fugle perspektiv, da vore hus rummer en første sal. Måske kan det hjælpe lidt på fornemmelsen af, hvordan haven er indrettet. Om ikke andet, så kan jeg om 5 år tage disse billeder frem igen og juble over den store forandring jeg har skabt.

Håber i har nydt rundturen i min nye have.
Jeg er så ubeskrivelig glad for at bo lige netop her og glæder mig til at forvandle dette til et blomster paradis, hvor man kan nyde og blot være til. Velkommen i min have, i mit paradis.