Før jeg accepterede, at min prolaps i ryggen kom med begrænsninger, holdt jeg mig ikke tilbage med at arbejde i haven. Nu er jeg ved at få styr på mine begrænsninger, men i starten af september var jeg ligeglad og ville bare i haven, koste hvad det ville. Denne dags arbejde, jeg nu vil fortælle om, kostede godt en uge på sofaen.
Siden vi flyttede på landet den 1. juli har jeg haft et ønske om, at give den en ordenlig skalle i haven. Haven er groet godt til og der er mere end rigeligt at gå i gang med. Det som forvirrede mig mest, var såmænd hvor jeg skulle starte og hvor jeg skulle slutte. Så en dag tog jeg en beslutning og gik i gang.
Valget faldt på den del, vi kalder skovbedet. Et kæmpe buskads som danner lidt skygge i haven.
Det startede med, at jeg ville befri de smukke hortensia for alverdens ukrudt og brændenælder, hvilket hurtigt var gjort.
Jeg fik også renset hullet i læhegnet, hvor jeg havde besluttet at randhortensiaen fra Bedstemor skulle stå. Men jeg kunne ikke stoppe mig i selv igen og så var det, at det gik galt.
Alle de vilde brombær blev ved med at drille mig, så havesaksen blev fundet frem og jeg begyndte at klippe lidt. Det skulle jeg aldrig have gjort.
Alle der har haft vilde brombær, ved at de vikler sig ind i alt og alle. Havesaks blev til håndsav og håndsav blev til hækklipper.
Et godt stykke af buskadset i skovbedet måtte lade livet og jeg var vældig tilfreds med mig selv. De mange hosta'er blev befriet og kom nu virkelig til deres ret.
En trillebør fuld ukrudt blev til bunker af træ og krat. Læg lige mærke til, at jeg rent faktisk havde en stol klar til at hvile i, og den blev hyppigt brugt.
Det hele endte med at min søde mand måtte træde til og hjælpe med oprydningen. Det blev simpelthen for meget for mig, som alt lå og flød overalt på græsplænen. Heldigvis fik Flemming hurtig alle bunkerne op i traileren og haven var igen smuk og overskuelig.
Hortensiaerne stod utrolig smuk på dagen og strålede om kap med solen. Som I ved fra sidste indlæg, så er endnu 10 hortensia plantet i skovbedet og jeg glæder mig ubeskrivelig meget til at se resultatet af vores anstrengelser.
Hvad angår skovbedet, så mangler vi stadigvæk at fjerne vildskabet i over halvdelen af bedet, men det må vente til bedre ryg-tider.
Hej Heike
SvarSletJa det er ikke nemt at stoppe, når man bliver ivrig, men du lærte noget, og respekt for, at du fik fjernet så meget, bare synd at du måtte ligge på sofaen en hel uge efter. Det lærte min yngste søn også, da han var ved at fjerne rodskud af træer i sin have, han fik desværre også en prolaps i ryggen, så nu går han kun i haven for at slå græsset.
Brombær er noget af det værste, hele vores nye del af haven var groet til med brombær, da vi overtog den. Heldigvis sprøjtede og pløjede sælgeren jorden, inden vi overtog den, men vi holder meget øje med små skud brombær, for de kan hurtigt blive til mange.
Knus
Kære Lisbeth.
SletUha, jeg får næsten helt ondt i maven over at tænke på alle de vilde brombær vi har. Jeg har nemlig ingen ide om hvordan vi kommer af med dem. Vi kan desværre ikke pløje bedet pga alle de andre vækster, så jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op. Suk.
Knus Heike
Øv det er da træls med en ryg der driller, når der er så meget du gerne vil. Det ser ellers så flot og hyggeligt ud med hortensiaerne.
SvarSletKærlig hilsen Anette
Kære Anette.
SletJa, det er øv med ryggen og det må jeg lære at leve med. Haven skal nu nok blive fantastisk alligevel. Det kommer blot til at tage længere tid at anlægge den.
Knus Heike
Jamen Heike altså, du kunne ikke dy dig og jeg forstår det godt. Det er blevet flot, du har godt nok gået til den.
SvarSletMen øv altså at det skulle koste en uge på sofaen.
Har du været inde på min blog og se din Hubba Bubba, jeg viser billede af den. Den har fået 2 nye blade :o)
Knus og pas nu på dig.
Kære Linda.
SletEn uge på sofaen var lang tid, og jeg kan sige med sikkerhed, at det er en regning jeg ikke kommer til at betale igen. Af skade bliver man klog.
Jeg har lige været inde på din blog og se den fine Hubba Bubba - Ih hvor jeg altså glæder mig.
Knus Heike
Kære Heike
SvarSletHvor jeg lige kender det at blive sat til tælling af fysikken. Tænker faktisk, at selvom det er træls, så er det sikkert godt for "noget". Måske reflektion? Det vælger jeg i hvert fald at anvende "den ufrivillige pause" til.
Kan godt lide dit skygge-skov-bed. Du har vist en dejlig stor have!
Hej Marianne.
SletMå sige at der er rigelig tid til refleksion, og jeg benytter tiden til det. Jeg tror på, at tingene sker af en årsag, så nu er det blot at finde ud af. hvad jeg skal lære af denne prolaps.
At min nye have er stor, har du fuldstændig ret i - og jeg elsker hver en centimeter.
Knus Heike