Forårsbebudere

Overalt i blogland vises der billeder af de skønneste forårsløg på vej op af jorden, klar til at blive til de smukkeste blomster. Nogen er allerede i blomst og nogen er lige ved og næsten.

Her i Haven med hunden er vi endnu ikke nået så langt.
I den store have er det begrænset med, hvad der er af små skud. Måske det kommer senere, måske ikke.

Til gengæld vælter det op af jorden i bedet langs indgangen.
Bedet ryddede jeg sidste år, og som det eneste er det blevet tilplantet igen og erklæret færdig.

Jeg fandt ingen løg under oprydningen, så selvfølgelig har jeg lagt tulipan og påskeliljeløg. Lidt forårsglæde kan man ikke undvære.
Men nu vælter det op overalt i bedet! Er meget spændt på hvad det er og om der også kommer blomster i alt det grønne.

Kun tiden kan svare på de spørgsmål og jeg venter gerne på svar.

10. december - Mere sne

At vågne op på denne 2. søndag i advent var en ubeskrivelig fornøjelse.
Alt var dækket af den smukkeste hvide sne og haven lyste op med en overdådig skønhed. Allerede i går aftes lå et ganske tyndt lag, men jeg havde ikke turde håbe på at vågne op til en helt hvid have.

Åh, hvor jeg glædede mig til at komme ned i skoven og gå tur med hundene i det hvide landskab. Men knap 4 km var åbenbart meget langt, for i skoven var der ikke hvidt som håbet. Men pyt, luften var frisk og sammen med hundene og min mand, gik vi en god lang tur. Lang nok til røde kinder og kolde øre.

Hjemme i haven oplevede de sidste to killinger sne for første gang. Sikke en fest de havde, det var meget underholdende at være tilskuer til. Men billeder, det var umuligt at tage, for de små banditter var hurtige som lynet. Killingerne søger efter nye og dejlige hjem, hvis du vil åbne dit op for dem, må du endelig læse HER.

Dagen i dag har været lidt specielt. Jeg har haft voldsomme rygsmerter og derfor lagt på sofaen det meste af tiden. Her har jeg fri udsyn til haven. Først lidt støvregn, så lidt sne. Og med temperature lige over frysepunktet smelter skønheden langsom bort, og pludseligt vivler de største snefnug ned fra himmelen. Det har været som om vejrguderne ikke helt kan bestemme sig.

Det meste sne er smeltet bort nu, men jeg krydser fingre for, at vi i morgen igen vågner op til den smukkeste hvide landskab.

*Pissst - Har du husket at deltage i min Give Away? Du kan nå det endnu, tryk blot HER.

Når haven lukkes ned

Der er ingen stress i vores have i år.
Årsagen er så simpel, at haven slet ikke har været pyntet op, så der er intet at pakken ned.

Hos os kan man såmænd gå så langt og sige, at det er den omvendte verden i haven. 

Efter deltagelsen i Kaas Outdoor's skønne event, som du kan læse om HER, er jeg begyndt at pynte lidt op til vinter. Karina lagde stor vægt på, at når efteråret kommer er det vigtigt at flytte skønheden op til vinduerne, så de kan ses indefra.

Som sagt, så gjort.

For et par uger siden havde jeg besøg af en par veninder, og der var i den grad dømt tøsehygge. For mig var det en kærkommen lejlighed for at gøre lidt ekstra ud af den udendørs hygge.

Den skønne hortensia ovenfor står i krukke og måtte fluks ned på den overdækket terrasse foran køkkenvinduet. Sammen med en endnu ikke plantet, høstanemone strålede den om kap for at få alt opmærksomheden fra de besøgende.

Det var rigtig dejligt, at forvandle terrassen fra et sted hvor vi opbevarede værktøj under køkkenrenoveringen, til et rigtig hyggehjørne. Krydderurter blev indkøbt og står nu klar til at blive brugt. På billedet mangler der kun lidt levende lys, for at opstillingen er fuldendt.

Havebordet blev rykket ud i regnen og pyntet med lidt små krukker. Det giver lidt ekstra at nyde i skumringen inden de forsvinder ind i mørket.

Forskellige heuchera har også fundet vej til haven. Elsker deres store forskellighed i bladudformingen og jeg syntes de er overdådige smukke på hver deres måde.

Hos os byder de velkommen i forhaven.

To træer med hængegrene måtte lade livet for at åbne op for lyset og luften. Stammerne er klippet til og nu en del af opstillingerne på havestien op til hoveddøren. Deres krummelure kan man ikke andet end at forelske sig i og sammen med de fine græskar vækker de smil hos dem, der går forbi.

Ved selve døren er der i sin tid lavet et lille plateau i granit, som i den grad indbyder til at blive pyntet. Granitten er i rødelige nuancer og derfor er opstillingen med krukker holdt i samme farve skala. Forrest selvfølgelig det skønne udelys fra Living by Heart, som man ikke kan andet end at få et afhængigheds forhold til.

Sidst men ikke mindst bydes gæsterne velkommen af den smukke Strups Ring, som er pyntet med parykbusk og hortensia. Ganske simpel, men med en tiltrækningskraft som de færreste kan modstå.

På nuværende tidspunkt et mange af planterne på vej i forfald, men det gør ikke noget. Deres skønhed kan stadigvæk ses indefra og de bliver nydt hver dag.

Velkommen hos os på landet

Jeg har altid ønsket mig at bo for enden af en lang allé. At kører ned igennem træerne hver dag, syntes jeg er noget af det smukkeste.

Lang er den ikke, men vores indkørelse ned til huset et plantet til med de smukkeste træer. En dag vil de være store og jeg vil skulle køre under dem for at komme ned til huset.

Der er ingen tvivl om, at tidligere ejer har lagt mange overvejelser og penge i forhaven og indgangspartiet. Desværre består det meget af stenskærver, hvilket jeg ikke er den største fan af. Når man går op mod hoveddøren er der masser af sten på venstre side og langs huset til højre, et vildt bed af bunddække, som er helt ude af kontrol.

Jeg besluttede mig for, at jeg ville have noget dejligt at se på hver gang jeg kommer hjem, så det vilde bed langs husmuren måtte lade livet. Et job, som umiddelbart var lige til at gå til.
Sammenlagt har det taget mig ca. to måneder at blive færdig med bedet, men pyt. Som altid startede jeg hårdt ud, og måtte betale prisen efter følgende.

Op kom alt bunddække imens solen bragede ned fra august himmelen. Det så ikke ud af meget, da det var plantet, men skal da lige love for, at det tog revanche da det kom op af jorden.

Min søde mand blev igen tilkaldt for at hjælpe med oprydningen. Ikke fordi jeg ikke selv kunne smide vildskaben op i traileren, men fordi bedene måtte afgive lidt jord for igen at komme i niveau med stenkanten.

Heldigvis hjælper min mand altid gerne, specielt når han kan bruge hans nye legetøj som hjælper.

Hundepigerne havde aller nådigst også fået lov til at hjælpe. Det er ikke så tit de er med ude i forhaven, når der arbejdes, da den ikke er indhegnet. Det kræver kun 10 sek uopmærksomhed og den gamle dame er på vej på opdagelse. Var det ikke fordi at hendes hørelse svigter, så kunne vi jo blot kalde hende til os. Men det er ikke længere en mulighed.
På denne sommerdag i august var de dog ikke svære at holde styr på og de var heller ikke til noget stor hjælp.

Jeg havde besluttet at plante en lavendelhæk i bedet, men som altid fik jeg ikke lige indkøbt nok planter til at begynde med.

På begge sider af bagdøren er der plantet buksbomkugler. Og for at skabe lidt højde og afveksling i bedet er der sat stokroser og digitalis i baggrunden mellem vinduerne.

Digitalis har jeg fået af Helle Nørby og jeg elsker når planterne i haven gemmer på en lille historie. Det gør for mig haven helt unik.

Nu mangler jeg kun at sætte tre poser allium løg og så er bedet klar til forår.

Det færdige resultat bliver helt fantastisk, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Så jeg glæder mig virkelig meget til næste år. Indtil videre er lavendelerne allerede godt på vej.