Viser opslag med etiketten Tulipan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tulipan. Vis alle opslag

mandag den 13. november 2017

Vinter panik!

Kong frost var på besøg i haven i nat. Han har tidligere kigget kort forbi, men denne gang blev han længe nok til, at der skulle skrabes is af bilens forrude.


Jo mere is jeg skrabede, jo mere kunne jeg mærke panikken sprede sig i mit havehjerte. Ville det lykkes mig, at få resten af mine vækster og løg i jorden inden frosten bider sig fast?
Som du nok tænker nu, så var min panik fuldstændig irrationel. Selvfølgelig når jeg det hele inden frosten lukker af for haven i år. Men lige i det sekund, hvor jeg skrabede is af bilen, var panikken helt reel. Om ikke andet, så endte jeg med at nyde det dejlige solskin i haven i dag.


Jeg har længe ville lægge mine tre poser allium løg i bedet langs huset ved vores indgang- Er bare aldrig rigtig kommet i gang. De tre poser har med tiden formeret sig. Syntes det er virkelig svært blot at gå forbi, når Bilka lokker med meget nedsatte poser forårsløg. Også Din Havebutik  har skruet priserne helt i bund og jeg kunne ikke komme udenom, at bestille for 150,- blandet godter.
I dag kom de fleste løg i jorden.



Først blev alle løgene lagt ud i bedet.
Startede med allium, så de blev ligelig fordelt over det hele. Tulipanlægene blev blandet og spredt med rund hånd. Forsøger så vidt muligt at begrænse spredningen, så de til foråret kun kommer op igennem lavendelhækken. På den måde, kan jeg stadigvæk plante blomster bagved hækken uden at forstyre løgene.


Det tog ikke lang tid at få alle løg i jorden. Nu er der kun tilbage at vente. Vente på forårets kommen. Vente på at de små grønne spire dukker op af den mørke muld og fortæller os, at en ny havesæson står for døren.

Men først skal vinteren nydes, forhåbentlig med masser af frost og sne - Ih, hvor jeg glæder mig.

lørdag den 13. maj 2017

Sommeren kommer

Tulipansæsonen er virkelig over os lige nu og det er et festfyrværkeri uden lige.
Som altid, har jeg ikke mange tulipaner i bedene. Af en eller anden årsag, er jeg bare aldrig kommet så langt og da vi først satte huset til salg, kom det helt på glemmelisten.


Heldigvis har jeg masser af tulipaner i krukke.
Stille og roligt er skønhederne begyndt at springe ud og jeg er som altid begejstret. Selvom jeg sætter navneskilte i alle krukker, glemmer jeg hvad der gemmer sig bag navnene. Så jeg bliver overrasket gang på gang.


Tulipaner er for mig starten på sommeren. Når de melder deres ankomst, så ved jeg at sommeren ikke er langt væk. En anden lille ting, som viser at sommeren er på vej, er vores store gamle hund Hailey.


Når Hailey smider sig på græsset og skal vækkes med kæl og klap, for at komme indenfor, ja så er sommeren på vej. Hailey elsker at sove på græsset i den varme sol og nu hvor hun har fået en lillesøster til at holde vagt, så sover hun meget tungt.

P.t går det meget langsomt med min nyopdaget prolaps i ryggen og lægens vurdering var ikke just opløftende. Bruger meget energi og humør på at komme overens med mine nye begrænsninger i livet, specielt de begrænsninger, som jeg kan se kommer til at spille en rolle for min havehobby.

Men alting er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget! 


torsdag den 4. maj 2017

Når solen stråler

Når nu man skal være sygemeldt, så må jeg sige at de sidste par dage i den grad har været en fryd, at være det i.
Solen skinner og skinner. Det vil slet ingen ende tage og jeg elsker hvert et øjeblik. Godt nok, kan jeg ikke gå i haven, som jeg plejer at kunne, men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan gå rundt og blot nyde alt det smukke.



For et par uger siden var vi en tur i Bilka. Her havde de halv pris på en masse små ler potter med løgvækster. Smart tænkte jeg, så får jeg både nye ler potter OG løg jeg kan tage med mig i næste have. Det blev til en af de flotte gule ovenfor og 3 af de smukke hvide påskeliljer nedenunder. Alt sammen til den nette sum af 12,- pr. potte. Endelig er de sprunget ud og sikke en glæde de spreder.


Vores fantastiske blommetræ er også så småt begyndt at springe ud. Hvert år klipper vi det stærkt tilbage, da stammen ikke længere er for god og vi frygter at den flækker under vægten af de mange saftige blommer. Alligevel kvittere den hvert år med de smukkeste blomster og en storslået blommehøst.




Overalt i haven pibler det frem og jeg kan ikke andet end at blive rigtig glad og varm indeni. Sikke et paradis jeg har fået skabt. En skøn plet, hvor man kan lade sig beruse af farver, former, duft og ro.
Haven er stedet hvor jeg tanker ny energi og i disse lidt hårde tider, er haven noget helt særligt. Selv de tristeset tanker kan jages bort med en opdagelsestur på havegangene.


Inden længe følger krukkerne trop og paradiset vil ingen ende tage.

tirsdag den 10. maj 2016

3 års fødselsdag


I dag holder bloggen fødselsdag.
3 år er der gået, siden jeg første gang trykkede "udgiv" og meget er sket siden da. Først og fremmest er jeg blevet meget mere dus med blogger.com, mit kamera og billedeprogrammer. Det tekniske er ved, så småt at være i orden.....syntes jeg selv!


Noget af det vigtigste som har udviklet sig på de tre år, er haven.
Fra hovedsagelig at have bestået af græs og få bede med ral, så er det nu blevet til et blomster paradis med masser af hygge kroge og finurligheder.
Mange projekter har set dagens lys og været med til at forme haven, som den er i dag. Projekter som aldrig var blevet til noget uden min skønne skønne mand. Jeg skylder ham den størst tak for at have gjort mine drømme til virkelighed, og for at have slidt og slæbt for at gøre mig glad. Uden dig ingen paradis - Tak min skat.
Vil du se alle vores projekter igennem tiden, så kan du klikke HER.


Bloggen er min dagbog, mit bevis for at haven virkelig har forandret sig i mine hænder.
Min første rigtige have, mit forsøg, min læremester.
Nu er haven til salg og jeg håber at den en dag vil bringe nye mennesker stor glæde. Min første have kan ingen tage fra mig, det er her jeg har gjort mig masser af dyrbare erfaringer, gode som dårlige. Alt denne erfaring vil jeg tage med mig til næste sted. Jeg er dybt taknemmelig og det er ikke uden et lille sug i maven jeg tænker på, at skulle videregive dette, for mig, paradis.


Mine små hundepiger og jeg vil gerne takke alle som troligt har fulgt os, her på bloggen. Nogen har fulgt med fra starten, andre er lige kommet til. En ting er sikker, om du har tid til at ligge en kommentar, eller ikke, så er vi altid glade for at du kigger forbi.

Rigtig dejlig dag til jer alle. 

søndag den 8. maj 2016

Når varmen gør sit indtog

I sidste uge havde nogen af os sne - i denne uge har sommeren gjort sit indtog.
Vejret har virkelig været forunderlig. Sommeren nåede det dog lige til Kristi himmelfart ferien og sikke en ferie det har været. Temperaturen har skudt i vejret, som den vildeste raket og selvom vinterjakken endnu hænger ude på knagerækken, ja så måtte jeg også ind i skabet, for at finde solcremen frem.
Med solen højt på den blå himmel er der kun en ting at gøre - gå i haven.


Haven er som altid vidunderlig, og med den kraftige varme sker der store forandringer fra dag til dag.
Som på vores dejlige blommetræ. Torsdag var det fyldt med de smukkeste blomsterknopper og søndag var de smukke blomster blade allerede på vej mod jorden.


Heldigvis har jeg haft ferie alle fire dage. For som nogen af jer ved, så har jeg kun et enkelt bed, som er beplantet med tulipaner. Et bed som i foråret bliver til det vildeste flammehav og jeg elsker det. Også her er det gået stærkt, men heldigvis har jeg haft tiden til blot at nyde skønheden hver eneste dag.




Håber at i alle har nydt de skønne dage vi har haft, og at i har haft tiden til blot at nyde alt den skønhed, som på ganske kort tid er væltet frem.

søndag den 26. april 2015

Venner kom og se, nu springer hun ud..


Stille og roligt begynder mine tulipaner, i det tidligere gule bed, at springe ud. Farverne er holdt i rød, gul og orange - og det er sådan set hvad jeg kan huske fra sidste efterår, hvor jeg satte løg.
Glæder mig som et lille barn til at se om min sammensætning kommer til at fungere.


Tror helt klart det bliver en succes, og derfor har jeg en smule svært ved at vente til bedet står i fuld flor. Har så vidt forsøgt at holde mig til de gamle sorter i håb om at de vil blomstre år efter år. Men mon ikke jeg vil fylde op med lidt ekstra løg i efteråret, har hørt at man aldrig kan få nok.

onsdag den 22. april 2015

Nu nærmer sig tiden


Jeg ville ønske, at jeg havde glædesdepoter over hele haven. Tulipaner i smukke farve sammensætninger, som kunne sprede glæde i flere uger i træk. Men dette er ikke sagen i min have - endnu.
I stedet har jeg et enkelt lille bed, som er helt færdigt. Dette bed er selvfølgelig anlagt med skønne skønne løg, og jeg glæder mig sådan til de folder sig ud. Det kan ikke vare længe nu.


søndag den 27. april 2014

Solen skinner

Det gule bed er altid det første i haven, som for alvor sætter gang i blomstringen. Måske fordi der her står gode gamle tulipan arter, som gerne kommer igen år efter år.


Har aldrig lagt skjul på at gul ikke er min ynglings farve, men elsker simpelhen de stor smukke tulipan hoveder som strækker sig mod solen.


Ud af mine tre kejserkrone, er kun en kommet frem igen i år. Så til efteråret må jeg nok heller opgradere bestanden igen.


Har besluttet min for at købe det makro objektiv jeg har haft på prøve. Godt nok kræver det en del mere øvelse fra min side, men jeg er vild med de motiver man har mulighed for at fange.


Rigtig god solskins søndag.

torsdag den 24. april 2014

1-2-3 det er en prøve!

Imens regnen langsom vandede haven hele dagen i går, fik jeg mig et nyt stykke legetøj.

Et makro objektiv blev afleveret på adressen, til låns i nogle dage. Nu skal jeg blot lege lidt med objektivet og beslutte mig for om det skal være mit.

I dag var regnen forsvundet og haven kunne igen blive mit favorit portræt. Blæsten gav lidt udfordringer, men syntes nu at resultaterne blev, sådan okay - hvad syntes I?

Fransk anemone

Akeleje
Blommetræ
Ranunkel
Tulipan " Black Night"
Tror nu god jeg kan forelske mig i det nye objektiv, men lad os nu se en dag hvor blæsten er mig nådig.

torsdag den 3. oktober 2013

Et trængt tulipanbudget

SU og ny anlæggelse af have går ikke rigtig hånd i hånd.
Derfor kommer der ikke nye løg i bede og krukker i år. Heldigvis har jeg gemt dem fra sidste år, så med lidt held vil disse fire krukker blomstre til foråret.



Måske kan jeg igen nyde dette syn.


Jeg krydser i hvert fald fingre.

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have