Jo mere is jeg skrabede, jo mere kunne jeg mærke panikken sprede sig i mit havehjerte. Ville det lykkes mig, at få resten af mine vækster og løg i jorden inden frosten bider sig fast?
Som du nok tænker nu, så var min panik fuldstændig irrationel. Selvfølgelig når jeg det hele inden frosten lukker af for haven i år. Men lige i det sekund, hvor jeg skrabede is af bilen, var panikken helt reel. Om ikke andet, så endte jeg med at nyde det dejlige solskin i haven i dag.
Jeg har længe ville lægge mine tre poser allium løg i bedet langs huset ved vores indgang- Er bare aldrig rigtig kommet i gang. De tre poser har med tiden formeret sig. Syntes det er virkelig svært blot at gå forbi, når Bilka lokker med meget nedsatte poser forårsløg. Også Din Havebutik har skruet priserne helt i bund og jeg kunne ikke komme udenom, at bestille for 150,- blandet godter.
I dag kom de fleste løg i jorden.
Først blev alle løgene lagt ud i bedet.
Startede med allium, så de blev ligelig fordelt over det hele. Tulipanlægene blev blandet og spredt med rund hånd. Forsøger så vidt muligt at begrænse spredningen, så de til foråret kun kommer op igennem lavendelhækken. På den måde, kan jeg stadigvæk plante blomster bagved hækken uden at forstyre løgene.
Det tog ikke lang tid at få alle løg i jorden. Nu er der kun tilbage at vente. Vente på forårets kommen. Vente på at de små grønne spire dukker op af den mørke muld og fortæller os, at en ny havesæson står for døren.
Men først skal vinteren nydes, forhåbentlig med masser af frost og sne - Ih, hvor jeg glæder mig.
Hej Heike
SvarSletHurraaa du nåede det, men man kan godt blive lidt forskrækket, når det pludselig fryser, heldigvis varer det noget, inden frosten går i jorden.
Knus Lisbeth
Vi kan vist stadig nå nogle hængepartier, - men dejligt du fik løgene i jorden. Så er der ro på den del. Og nu skal du bare glæde dig til forårets fantastiske flor. :o)
SvarSlet