Før tørke og regn

Vejret i september har været helt fantastisk og ganske uventet.
Varmen og solen har sat sig fast i sjælen og jeg tænker, at der nu er tanket godt op til de første mange mørke vintermåneder.

Haven har vist sig fra sin aller smukkeste side. Frodig og i fuld flor, hvad mere kan man ønske sig.
Jeg har først og fremmeste nydt vejret og haven. Selvom jeg har taget billeder, så er det ikke blevet til at ligge dem på bloggen. Det havde jeg ganske enkel ikke tid. Det gjaldt simpelthen om at være ude, så meget så muligt.

Terrassen har været omdrejnings punktet i denne sensommer. Her er godt fyldt op med krukker, og de har i den grad nydt det stille lukkede miljø.
Dahlia i krukker har fyldt meget i billedet og det er først nu jeg kan nænne at klippe i skønhederne for at tage dem med ind. Men dengang var der jo også rig mulighed for at nyde udendøres på deres domæne.

Roserne i det aflange bed langs husmuren gav sig til at blomstre endnu engang med sådan en skønhed, at det næsten var umuligt ikke at stoppe op og gå i stå, hver gang man blev nød til at ligge vejen forbi. Utrolig var det, da de i år har været angrebet af alskens utøj og sygdom og alligevel gav de en sidste gang, alt hvad de havde i sig.

Flagstangsbedet var begyndt at få huller her og der. Meget havde allerede takket af for i år, men ikke alt. Og da jeg ikke kommer så tit i denne del af haven i sensommeren, ja så var der her rigeligt at plukke af til at tage med indenfor og nyde, når mørket faldt på.

I potteskuret stod lyngen klar. Selvfølgelig var der købt ind til udskiftning i krukkerne, men den varme sensommer ville ikke give slip på krukkevæksten, så det blev til et langt ophold i opbevaringen.

En sensommer som denne kan jeg ikke huske jeg har oplevet tidligere. Derfor har jeg også gemt den godt i mit hjerte. Solen, energien og skønheden, hvad mere kan man ønske sig på denne tid af året?

Dejligt at se tilbage

De sidste to dage har det regnet,....... og jeg mener virkelig regnet!
1000 liter tønden var næsten tom, og over natten blev den pludseligt fuld igen. Himlen havde åbnet sig, og det blev tid til at tænde brændeovnen og stearinlysene - nu skulle der hygges.

Når vejret ikke arter sig til havehygge, så er det altid dejligt at have computeren fuld af billeder fra solskins dage. Dage hvor blomsterne svajer i en let briste og flirter med solen.

Billederne er fra dagene, hvor vi sagde farvel til september. Vejret var mildt og solen dansede på himmelen. Det var slet ikke til at tro, at oktober stod for døren.

Mange af stauderne står stadigvæk i fuld flor. Nogen for første gang, andre for anden gang og nogen er aldrig stoppet med at blomstre siden de sprang ud for flere måneder siden.
Ovenfor er det solhat jeg såede i drivhuset sidste efterår. Jeg fik at vide at de ikke ville blomstre første år, men med ganske få undtagelser, så har alle 10 hjemmedyrket solhatte blomstret for mig i år.

Generelt har det været en stor succes for mig, for første gang at formere mine stauder fra frø sidste efterår. Det er helt sikkert noget jeg må forsøge mig med igen i år.

Min tro havehjælper nyder når det er vejr til at være ude. For hende går vi en hård tid i møde, når terrassedøren ikke længere står åben det meste af dagen. Arme lille pige.

Som studerende har jeg det privilegie at have efterårsferie i uge 42. Håber at vejret arter sig, for listen over have arbejde er lang, og jeg glæder mig som et lille barn.

En hel uge i haven - kan man ønske sig mere? 

Haven i forfald

Efteråret er så småt ved at tage hårdt fat i haven.
I weekenden var jeg ude at tjekke op på planterne, inden vores mulige storm melder sin ankomst. Forfald kan også være smukt.

Dahlia

Vist en pink kattehale!

En væltet solhat

Flotte spir

Stjerneskærm

Det sidste blad på vinget benved

Stolte kavaler

Kvægurt

Endnu en dahlia

På turen rundt i haven, fik jeg mig også en uventet overraskelse - den vil jeg dele med jer i morgen.

Lidt ferie i haven

Det er nu mange år siden, at jeg har holdt efterårsferie sidst. Men som studerende er jeg nu så heldig at have en hel uge. En hel uge i haven, godt og vel.
Så vidt vejret tillader det, befinder jeg mig udendøre. Det er nu dejlig med den skønne efterårs luft, og jeg værdsætter at se haven i dagslys. Jeg har fået ordnet en masse småting. Bla. har jeg fået lavet stenkant på det hvide bed, så gemalen kan slå græsset uden problemer.

Og som det vildeste af det hele, så har jeg fået sået stauder i drivhuset. Det er første gang nogensinde jeg prøver det, og jeg kan næsten ikke vente til foråret. Mon det bære frugt? Kan jeg næste år plante mine egne vækster ud i haven? Uha det bliver så spændende.

Der er sået solhat i to farver, tidselkugle, to slags akeleje og ridderspore.

Det er jo ikke meget der er sået i forhold til nogen af billederne, fra jer garvede havetosser. Men alt begyndelse med måde. Skal lige gøre mig mine erfaringer. Og så har jeg jo også en masse sommerblomster, som skal sås til foråret og valmuer, som er sået direkte på voksestedet.