Når solen stråler

Når nu man skal være sygemeldt, så må jeg sige at de sidste par dage i den grad har været en fryd, at være det i.
Solen skinner og skinner. Det vil slet ingen ende tage og jeg elsker hvert et øjeblik. Godt nok, kan jeg ikke gå i haven, som jeg plejer at kunne, men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan gå rundt og blot nyde alt det smukke.

For et par uger siden var vi en tur i Bilka. Her havde de halv pris på en masse små ler potter med løgvækster. Smart tænkte jeg, så får jeg både nye ler potter OG løg jeg kan tage med mig i næste have. Det blev til en af de flotte gule ovenfor og 3 af de smukke hvide påskeliljer nedenunder. Alt sammen til den nette sum af 12,- pr. potte. Endelig er de sprunget ud og sikke en glæde de spreder.

Vores fantastiske blommetræ er også så småt begyndt at springe ud. Hvert år klipper vi det stærkt tilbage, da stammen ikke længere er for god og vi frygter at den flækker under vægten af de mange saftige blommer. Alligevel kvittere den hvert år med de smukkeste blomster og en storslået blommehøst.

Overalt i haven pibler det frem og jeg kan ikke andet end at blive rigtig glad og varm indeni. Sikke et paradis jeg har fået skabt. En skøn plet, hvor man kan lade sig beruse af farver, former, duft og ro.
Haven er stedet hvor jeg tanker ny energi og i disse lidt hårde tider, er haven noget helt særligt. Selv de tristeset tanker kan jages bort med en opdagelsestur på havegangene.

Inden længe følger krukkerne trop og paradiset vil ingen ende tage.

Når man er en lille brik i det store univers!

Tik tak tiden går og lige pludselig er det en måned siden jeg proklamerede, at jeg var tilbage på bloggen for at blive. Men nogen gange går livet ikke helt som vi havde forestillet os og vi bliver tvunget til at stoppe op og lytte.

Livet så i den grad ud til at flaske sig for os, da vi startede på det nye år 2017.
Jeg gennemførte min uddannelse som sygeplejerske og havde et barselsvikariat, som ventede på mig. Et drømmejob, som jeg længe havde hungret efter blev til virkelighed. Kort tid efter blev vores hus solgt og vi stod nu foran et eventyr med at skulle finde vores drømmebolig for livet. At se på hus var en process, som vi virkelig havde glædet os til.
Så umiddelbart var alt i den skønneste orden.

Første gang jeg stoppede op og tænkte - "Det var godt nok mærkeligt" var i haven. Min glæde var forsvundet! Ikke at havesyslerne var blevet til en pligt, men det var lige som om boblerne i maven ikke indfandt sig i løbet af forårets kommen. Mange siger til mig, at jeg bare skal lade stå til, nu hvor huset er solgt, men sådan et menneske er jeg ikke. Så haven bliver holdt, så den er flot og ikke andet. Den er luget i bund og vedligeholdt. Kun krukkerne, som skal følge os videre, får ekstra kærlighed.

Mine tre Beverly roser i tønder 

Drømmeboligen blev hurtig en realitet kun få uger efter vores salg. En lækker firlænget gård ventede på at blive vores og det var en fantastisk følelse at underskrive papirene. Nu manglede vi kun en gennemgang af bygningerne og så kunne de 6 dages fortrydelsesret ikke gå hurtig nok.
Men gennemgangen blev ikke som forventet og vi blev rådet til at afbryde handlen. Alle ydervægge viste tegn på at indeholde fugt, og vores byggesagkyndig vurderede, at gården kunne blive et økonomisk helved. Et uendelig projekt med at rette op på gårdens problematikker kunne forvandle vores drømme til mareridt.
Vi afbrød handlen og har siden ikke kunne finde en bolig efter vores smag. Det er som om hele området er ryddet for noget som kunne ligne vores drøm. Så nu står vi i et dilemma - den 1. juli skal vi flytte, men vi ved ikke hvorhen?

Og som det aller sidste, ja så har jeg just fået konstateret en prolaps i brystryggen.
Mine rygsmerter, som har plaget mig siden december har nu fået navn og en diagnose jeg ikke kan overhøre. Jeg har daglige smerter og derfor svært ved at koncentrere mig, og fokusere på mit arbejde. Det var en sorgens dag, da jeg fik beskeden af min læge og i et forsøg på at samle mine tanker, kunne man se mig ude i haven i den silende regn. Sommerfuglebuskene blev klippet ned, men lige lidt hjalp det. Energien og roen i kroppen indfandt sig ikke. Depoterne er helt tomme.

Den hvide sommerfuglebusk måtte klippes i bund

Nye buske er klar til at sætte rødder og flytte med i det uvisse

Universet har en pudsig måde at få sin vilje på! Måske jeg skulle være stoppet op og have lyttet til mig selv og min krop noget før, i stedet for blot at storme derudaf. Jeg er i stedet for nu helt flad og udkørt. Der ligger selvfølgelig mange flere uheldigheder bag end jeg kan remse op her, men nu er den store håndbremse trukket og jeg er lydhør.
Foran mig ligger en lang genoptræning af ryggen. Et arbejde med at finde tilbage til mig selv og mine glæder.
Hvad er det virkelig jeg længes efter og drømmer om?
Hvilken bolig vil starte sommerfuglene i maven på os begge, og i hvilken have vender min begejstring tilbage?
Og vigtigst af alt, så skal genfinde min livs energi  og mit gode humør.

Peanut, min humørspreder

Så denne gang lover jeg ikke, at være tilbage på bloggen for fuld power. Men jeg lover at læse med hos jer andre, for jeg ved at det gør mig glad. Og skulle overskuddet være der, vil jeg ligge en kommentar i det omfang jeg kan. Jeg vil bruge sommeren til at rejse ud i det danske land og besøge jeres skønne haver og lade mig tanke op af deres skønhed og den kærlighed i ligger i dem.
Glæder mig til at møde jer derude.

Forunderlige weekend

Sidste weekend i kapløb med tiden.
Alle store projekter var selvfølgelige færdige, så nu manglede vi kun at rydde op, pynte og smukkesere. Rydde op og gøre rent er en nødvendighed, men ikke det jeg syntes er det sjoveste i verden. Pynte og smukkesere er til gengæld lige noget for mig, så det har jeg rigtig gået og glædet mig til.

Både lørdag og søndag har været meget overraskede at vågne op til. Hver gang jeg har trukket gardinet op, er et flot hvidt landskab dukket op. Tågen og nattefrosten havde sammen smukkeseret haven ud over alle grænser.
Formiddagene blev derfor brugt indenfor på rengøring og på at give boligen lidt ekstra lækkert for øjet.

Eftermiddagene blev brugt i haven i den bagende sol. Utrolig som vejret kan skifte på ganske få timer.
Selvom det har været en lidt spøjs opgave at pynte haven med krukker, som endnu ikke er begyndt at blomstre, så har det også været ganske givende. Havearbejde uanset hvad, er utrolig energifuldt og som balsam for sjælen. Man kan ikke andet end at blive glad helt ind i hjertet.

         

Der var ikke tid til mange pauser og hygge i drivhuset, men det betød ikke noget. Så længe man har fingerne i jorden, kan man forsætte i uendelighed.

Krukkerne er fyldte med stauder, som endnu ikke rører på sig, og derfor måtte jeg en tur i havecenteret for at indkøbe forstærkning. Påskeliljer, hornviol, stedmorblomst og mange flere energispredere kom med hjem og fordelt i haven.

Søndag aften kunne vi gå i seng med et bredt smil på læben. Alt stod klar og lækker.

I dag tirsdag smilede solen igen til os, flaget blev hejst og fotografen kom på besøg.

Haven fik prikken over i'et med puder, tæpper og alle de dejlige ting, som hører sommeren til.

Mit smukke vaskekar i jern blev pyntet med roser. Godt nok var de ikke fra haven, men sommerstemningen var tilbage for en stund.

Nu glæder vi os til at se den endelige salgsopstilling i næste uge - frugten af vores arbejde.

Og indtil den rigtige køber træder ind af døren, vil vi nyde vores sidste tid i dette smukke hus, som har været vores fælles hjem de sidste 5 år.

Der er liv

Man skulle ikke tro det, men der er stadigvæk liv i Haven med Hunden.
Vi knokler på højtryk og har gjort det den sidste måned, men snart er det hårde arbejde forbi og ventetide kan begynde.
Marts bliver den skelsættende måned, hvor ejendomsmægleren skal ud og hussalget skal skydes igang.

 
Der er ganske få opgaver tilbage på vores "To do" liste og det er til at se en ende på galskaben.
Vaske resten af stakittet og ligge flagstangen ned for rengøring, er nogle af de få restende ting. Det er til at overskue og med det skønne vejr vi har for tiden, kan det alligevel være svært at holde sig indendøre. Ud og nyde solen, er hvad vi vil gøre.

Når man ikke kan vente

Nogle af løgene i min have har svært ved at vente på foråret. Derfor er de, meget mod min vilje, begyndt at spire. Her er det krokus fra det hvide bed, som er kommet op over jorden.

At løgene i bedene så småt kommer bekymre mig ikke så meget. Forventer at de har en vist modstandskraft mod kulde og frost.
I min carport står 7 krukker med forårsløg. Det er anden år jeg forsøger mig med glædesdepoter i krukke, og sidste år var en stor succes. I rigtig Claus Dalby stil (har set videoen på Bilkas hjemmeside) ved jeg, at så snart løgene er 3-5 cm over jorden, skal de ud i lyset og vandingen kan begynde. Mine krukker ser nu sådan ud:

Problematikken er at der er lovet frost. Nu ved jeg så ikke om jeg skal følge Claus' råd, som ikke tager højde for en underlig vinter som denne, eller lade krukkerne stå i carporten.
Måske jeg blot skal tage dem ud under halvtaget, vande dem igennem og se hvad der sker.

Hvad ville i gøre?