tirsdag den 25. april 2017

Når man er en lille brik i det store univers!

Tik tak tiden går og lige pludselig er det en måned siden jeg proklamerede, at jeg var tilbage på bloggen for at blive. Men nogen gange går livet ikke helt som vi havde forestillet os og vi bliver tvunget til at stoppe op og lytte.


Livet så i den grad ud til at flaske sig for os, da vi startede på det nye år 2017.
Jeg gennemførte min uddannelse som sygeplejerske og havde et barselsvikariat, som ventede på mig. Et drømmejob, som jeg længe havde hungret efter blev til virkelighed. Kort tid efter blev vores hus solgt og vi stod nu foran et eventyr med at skulle finde vores drømmebolig for livet. At se på hus var en process, som vi virkelig havde glædet os til.
Så umiddelbart var alt i den skønneste orden.


Første gang jeg stoppede op og tænkte - "Det var godt nok mærkeligt" var i haven. Min glæde var forsvundet! Ikke at havesyslerne var blevet til en pligt, men det var lige som om boblerne i maven ikke indfandt sig i løbet af forårets kommen. Mange siger til mig, at jeg bare skal lade stå til, nu hvor huset er solgt, men sådan et menneske er jeg ikke. Så haven bliver holdt, så den er flot og ikke andet. Den er luget i bund og vedligeholdt. Kun krukkerne, som skal følge os videre, får ekstra kærlighed.

Mine tre Beverly roser i tønder 

Drømmeboligen blev hurtig en realitet kun få uger efter vores salg. En lækker firlænget gård ventede på at blive vores og det var en fantastisk følelse at underskrive papirene. Nu manglede vi kun en gennemgang af bygningerne og så kunne de 6 dages fortrydelsesret ikke gå hurtig nok.
Men gennemgangen blev ikke som forventet og vi blev rådet til at afbryde handlen. Alle ydervægge viste tegn på at indeholde fugt, og vores byggesagkyndig vurderede, at gården kunne blive et økonomisk helved. Et uendelig projekt med at rette op på gårdens problematikker kunne forvandle vores drømme til mareridt.
Vi afbrød handlen og har siden ikke kunne finde en bolig efter vores smag. Det er som om hele området er ryddet for noget som kunne ligne vores drøm. Så nu står vi i et dilemma - den 1. juli skal vi flytte, men vi ved ikke hvorhen?


Og som det aller sidste, ja så har jeg just fået konstateret en prolaps i brystryggen.
Mine rygsmerter, som har plaget mig siden december har nu fået navn og en diagnose jeg ikke kan overhøre. Jeg har daglige smerter og derfor svært ved at koncentrere mig, og fokusere på mit arbejde. Det var en sorgens dag, da jeg fik beskeden af min læge og i et forsøg på at samle mine tanker, kunne man se mig ude i haven i den silende regn. Sommerfuglebuskene blev klippet ned, men lige lidt hjalp det. Energien og roen i kroppen indfandt sig ikke. Depoterne er helt tomme.

Den hvide sommerfuglebusk måtte klippes i bund

Nye buske er klar til at sætte rødder og flytte med i det uvisse

Universet har en pudsig måde at få sin vilje på! Måske jeg skulle være stoppet op og have lyttet til mig selv og min krop noget før, i stedet for blot at storme derudaf. Jeg er i stedet for nu helt flad og udkørt. Der ligger selvfølgelig mange flere uheldigheder bag end jeg kan remse op her, men nu er den store håndbremse trukket og jeg er lydhør.
Foran mig ligger en lang genoptræning af ryggen. Et arbejde med at finde tilbage til mig selv og mine glæder.
Hvad er det virkelig jeg længes efter og drømmer om?
Hvilken bolig vil starte sommerfuglene i maven på os begge, og i hvilken have vender min begejstring tilbage?
Og vigtigst af alt, så skal genfinde min livs energi  og mit gode humør.

Peanut, min humørspreder

Så denne gang lover jeg ikke, at være tilbage på bloggen for fuld power. Men jeg lover at læse med hos jer andre, for jeg ved at det gør mig glad. Og skulle overskuddet være der, vil jeg ligge en kommentar i det omfang jeg kan. Jeg vil bruge sommeren til at rejse ud i det danske land og besøge jeres skønne haver og lade mig tanke op af deres skønhed og den kærlighed i ligger i dem.
Glæder mig til at møde jer derude.

6 kommentarer:

  1. Kære Heike, hvor er det hårdt for jer lige nu, ja især for dig med helbredet. Kan godt forstå at drømmene føles overhalet indenom af mareridt og uheldige omstændigheder. Rigtig god bedring med ryggen, og så håber jeg at der snart dukker en ny drømmebolig op. Ellers må I på mellemstation i en lejebolig, mens boligjagten fortsætter. Din haveglæde skal nok dukke opnpåmfuld kraft igen, vær ikke bekymret :)
    Knus, Ulla

    SvarSlet
  2. Kære Heike

    Vi sygeplejersker er hårdføre. Desværre kommer det ikke altid os selv til gode, vi ligger os ikke ned før vi bliver tvunget. Som en der er kommet ud på den anden side, vil jeg sige at det nok skal blive godt igen. Forhåbentlig bliver du også klogere på dig selv og lærer at lytte efter hvad kroppen fortæller dig.
    Min man og jeg ledte med lys og lygte efter "vores" hus på landet, det var der bare ikke. Vi flyttede i lejet rækkehus i et års tid. Så pludselig var det der, ikke drømmehuset, men drømmebeliggenheden! Drømmehuset er her ti år efter fortsat a work in progress. Men vi er HJEMME! Så en lejebolig er slet ikke så dum en idé i første omgang :-).
    God bedring med ryggen og held og lykke med boligjagten. Det er ikke sikkert at jeres hus er ledigt lige nu, men jeg er sikker på det venter på jer derude.

    Kærlig hilsen

    Gitte

    SvarSlet
  3. Kære Heike, det er da utroligt som det hele pludselig kan vende. Af hele mit hjerte ønsker jeg for jer at den helt rigtige bolig nok skal komme. Hvor var det godt i ikke fik købt den anden selv om det var et skår i glæden.
    Det er godt du lytter til din krop og har trukket håndbremsen, lige pludselig så vender det igen og så kommer enrgien tilbage. Jeg Håber at se dig i geografisk have.
    Kæmpe kram fra Alma og mig.

    SvarSlet
  4. Det var voldsomt mange ting at skulle tackle på en gang. Mon ikke helbredet bør være fokuspunktet.

    SvarSlet
  5. Kære Heike
    Det var da en trist historie fra dig, nu gik det lige så godt. Jeg håber, at det snart vender for dig, så du kan få det bedre og blive glad igen, og ikke mindst at I finder huset, der gør jer begge glade.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
  6. Kære Heike.
    Det er jeg ked af at høre! Jeg håber sådan for dig at du kan få det bedre i din ryg! Det lyder som om du kan gøre noget godt for den ...?
    Jeg ønsker jer held og lykke med den videre boligjagt! Vi var jo selv igennem en turbulent periode i vinters hvor vi troede vi havde solgt, og så havde vi alligevel ikke solgt, og så ville vi vist alligevel ikke sælge, og så ... Pyha, man bliver helt træt, for det betyder jo meget hvor man bor. Jeg synes det plejer at ende med at man finder noget. Pludselig er jeres sted der også :-)
    Knus fra Nana

    SvarSlet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have