En fantastisk mandag

Så skete det endeligt. I dag udløb fortrydelsesretten på salget af vores hus og vi kan nu offentliggøre at huset er helt solgt.

Det er en afslutning på en dejlig 5 årig periode af mit liv, hvor jeg har nydt at disse mursten har været rammerne omkring vores hjem. Selvom vi har ventet længe på et salg er det ikke helt uden vemod og stik i hjertet. Vi har oplevet så mange ting i dette hjem og det givet os trygge rammer igennem alle årene. Haven er noget helt specielt for os begge, men nok mest for mig. Min første rigtige have, hvor jeg har kunne føre mine vilde ideer og projekter ud i livet. Nogle er lykkes med stor succes, og andre har lært mig, hvordan jeg ikke skal gøre. Uanset hvad, så tager jeg stor have-visdom med mig herfra.
Visdom som er guld værd.

Nu går en ny jagt ind. Jagten på den perfekte bolig for os. Vi ved hvad vi drømmer om, og venter gerne til det helt rigtige dukker op. Uanset hvad, så glæder vi os til igen at kunne ligge denne smukke sten ved hoveddøren og sige " Velkommen i vores hjem".

En eftermiddag i haven

Ja, sådan ser man ud, når man har tilbragt hele eftermiddagen i haven!
Vinteren er en meget inaktiv periode i vores hjem og udover skarp hundetræning og lange gå ture, sker der ikke en dyt. Så når man lige pludselig skal med i haven flere timer af gangen, ja så kan man blive frygtelig træt.

Solen har skinnet fra en skyfri himmel i dag og det har været utrolig lange 8 timer på arbejde. Har slet ikke kunne vente med at få fri, så jeg kunne komme hjem og ud i haven. Siden dagens første solstråler har jeg været fast besluttet på, at i dag skulle havemøblerne frem fra de mørke gemmer.

Og nu ville det jo være skønt, hvis man kunne vise lækkere billeder fra haven med masser af øjnguf. Men sådan er virkeligheden ikke. Overalt flyder det med havepynt, krukker og andre skønheder, som tilsidst  vil ende med at sætte prikken over i'et på den have vi elsker så højt.

Det eneste mere eller mindre færdige arbejde, jeg fik lavet i dag, var denne smukke forårs krans af hængebirk. Mon ikke naboerne griner af mig, når der har været stærk blæst? Det vides ikke, men synet de ofte ser, er et stk nabo (mig) komme gående hen af fortorvet efterfulgt af to løse hunde, som mere eller mindre falder i lange grene af hængebirk!
Sandheden er at et kæmpe træ, ikke langt fra hvor vi bor, altid smider de smukkeste grene på vejen efter blæsevejr og de grene ende så i min have efter en gåtur med hundene.

Smukt er det blevet, men endnu ikke færdigt på bænken. Nu glæder jeg mig blot til min fridag på tirsdag. Vejrudsigten lover dejligt vejr og en hel dag i haven burde hjælpe rodet godt på vej.

Rigtig god weekend.