søndag den 8. april 2018

Havevejr for alle pengene

Magen til fantastisk havevejr her i April, har vi ventet længe på. Men i dag var solen højt på himmelen og vinden gået i flyverskjul. Det har været, ikke mindre end en helt vidunderlig dag.


Lige siden jeg stod op, har jeg ventet med længsel på at Flemming skulle komme hjem fra arbejde. Han havde lovet mig, at han gerne ville i haven og få noget for hånden. Med vores skønne arbejdsfordeling, så er det ham der pukler og mig der bestemmer, hvad han skal lave. Heldigvis har han ikke protesteret endnu og hvad ville det også hjælpe med min ryg.


Dagens projekt var at formindske vores sti langs skovbedet og forstørre bedet i plænen.
Bedet i plænen er ikke planlagt endnu, så i år skal det huse alle mine dahlia, men først skal en del rødder graves op.


Kjeld rådede os til at købe opmålings pæle, så det har vi gjort. Det har været en fantastisk lille investering og de bliver flittigt brugt. I dag stod de klar, som afgrænsning af den nye sti.
Da vi stod der i den bagende sol, syntes Flemming ikke om ideen med at grave græs af i store mængder, så vi aftalte at han blot skulle grave nok af til, at syrenerne kunne blive flyttet på plads.


Men så tog fanden ved min mand! Alt græs blev gravet af, små rødder gravet op og ud kom vores fine nye havefræser igen. I kan tro han gik til den og jeg kan ikke andet end at juble af glæde.


Hailey der imod gik i flyverskjul under en busk - hun skulle ikke smittes med den slags galskab.


Efter fire timer stod min skovsti helt skarp og en hel del smallere. Syrenerne er plantet og klar til at vokse sig store, så stien bliver lukket og hyggelig.


Hele bedet er pløjet igennem for første gang, med undtagelse af to store rødder, som skal fjernes. I næste weekend får den en tur til med fræseren og så er jeg klar til at sætte dahlia i store mængder.


Sikke et kæmpe stykke arbejde, som min skønne mand i dag fik fra hånden. Så meget mere end jeg havde turde håbe på. Fejres det skulle det og det blev det med bare tæer rundt i det dejlige bløde græs.


15 kommentarer:

  1. Hvor dejligt at din søde mand gav den gas - det er et stort arbejde han har lavet i dag - hvor bliver det fint med en skovsti.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla.
      Du kan også tro jeg er glad op over begge ører. Sikke en fantastisk dag.
      Knus Heike

      Slet
  2. Hej Heike
    Nej hvor bliver det fint, godt Flemming er flittig og med på at lave det. Det er en fin arbejdsfordeling, I har :)
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth.
      Arbejdsfordelingen kan jo desværre ikke være anderledes. Så du kan tro jeg er glad for at han gider knokle for mig.
      Knus Heike

      Slet
  3. Arbejdsfordelingen ligner nu meget den vi har her hos os 😀
    Jeg kan godt forstå han gik lidt i stå med tanken om alt det græs, der skulle fjernes, men heldig at han alligevel fik det gjort og hvor ser det godt ud 😀
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene.
      Tror arbejdsfordelingen ofte er som vores. Manden til det tunge arbejde og fruen til at pusse nusse.
      Knus Heike

      Slet
  4. Der er ikke noget som mænd og maskiner til det grove havearbejde. Hvor blev det fint med udvidelsen af bedet.
    Her har vejret også været helt vidunderligt.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Uden maskiner ville det nok ikke være så sjovt for vores kære mænd.
      Knus Heike

      Slet
  5. Sikke et dejligt indlæg Heike.... så glad man bliver af at læse med. Jeres planer og tanker og ideer ..... Det er fantastisk at følge med på sidelinjen og ja.... når man går igang kan det være svært at holde igen. Hurra for vores fantastiske mænd..... hva sku vi gøre uden. Hils den gæve havemand. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Susan
      Ja, der sker virkelig meget hos os for tiden. Flemmings arbejds iver vil ingen ende tage og jeg er utrolig taknemmelig for at han vil hjælpe så meget.
      Knus Heike

      Slet
  6. Hvor ser det godt ud 😃 Det er da noget af et stykke på en dag! Dejligt for jer, at i har en fræser, det letter trods alt arbejdet en del.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi.
      Vi er også selv overrasket over hvor meget man kan nå, med blot få hjælpemidler.
      Knus Heike

      Slet
  7. Det bliver så fint, Heike! Jeg fortryder næsten at vi netop har solgt vores fræser ... Vi havde problemer med at holde jorden ren efterfølgende, men I er nok mere flittige til at luge :-) Og bare tæer i græsset - jamen, det er da bare noget af det bedste!
    God første forårsuge til dig!
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nana.
      Tanken er at alt skal plantes til, så der ingen bar jord er at luge. For lugning er ikke just min ynglings beskæftigelse.
      Fræseren blev faktisk købt til den køkkenhave vi ikke får lavet i år.
      Knus Heike

      Slet
  8. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have