søndag den 15. april 2018

Lidt tilbage i tiden

Foråret er så småt ved at komme over os.
Vejret er blevet varmere og frygten for endnu en gang frost er jaget på flugt. Ja, jeg er en ukuelig optimist. Tro kan som bekendt flytte bjerge.
På mine daglige morgenture i skoven, nyder jeg at se anemonerne udvikle sig og langsomt sprede sig over hele skovbunden. Det er virkelig kærlighed for sjælen, at gå der og nyde naturen.


Hjemme i haven går tingene så stærkt, at jeg slet ikke kan følge med til at skrive her på bloggen. Derfor skal vi i dagens indlæg også en tur tilbage i tiden. Vi skal helt tilbage til slutningen af marts, hvor der stadigvæk lå en smule sne i krogene og hvor den varme jakke endnu ikke var gemt væk.


Flemming havde fundet motorsaven frem og fået taget toppen af vores æbleespalier. Afklippet fyldte hurtig en trailer og med en tur igennem haven stod det helt klart for os begge. Hvad skulle vi dog gøre med alle de grene, kviste og stammer, som ville blive i overskud, når motorsaven først rigtig kom i brug?
Det ville blive til alt for mange trailerture til genbrugspladsen. Tid vi i den grad hellere ville bruge i haven. Løsningen var sådan set ret simpel - et kvashegn.


20 pæle blev indkøbt og banket i jorden langs med trådhegnet nede på det, vi nu kalder frugtlunden.
Kvashegnet bliver lidt over 20 meter langt og kommer til at fungere, som et mindre læhegn for den stride vestenvind, som løber hen over nabomarken og ind på vores eng.


Og endnu bedre, så bliver hegnet et fantastisk gemmested for pindgrise, instekter og andre kryb, som vi bør værne om nu om dage. Kan ikke andet end at blive glad, når vi kan etablere et kæmpe langt hotel, hvor alle er velkommende uanset størrelse.


20 meter kvashegn, som er 1 meter i bredden giver plads til rigtig meget afklip. Når man læser på nettet om at etablere et sådan hegn, så står der ofte at man sagtens kan invitere naboen til, at hjælpe med at fylde hegnet op. Hos os bliver det dog ikke aktuelt.


Efter at have sluppet Flemming løs i haven med motorsaven i blot en enkel dag, så hegnet sådan ud.
Vi er bestemt ikke i tvivl om, at vi kan sagtens selv kan fylde vores nye hegn op uden problemer.
Hertil skal siges, at min kære mand måtte opgive før tid med at save. Hans motorsav er nu sendt til service og vi er ikke engang halvt igennem, alt det som skal saves ned i år.
Ja, du læste rigtigt, i år. For beskæringen af haven er spredt ud over de næste 5 år, så vi skal nok få fyldt vores hegn til randen.

Hvor alle grenene kommer fra, kan du læse mere om i næste indlæg.

7 kommentarer:

  1. Hej Heike
    Det var da en god idé med et kvashegn, jeg kan se det hurtigt bliver fyldt op. Godt han har sin gode mortorsav, det lader til at være nødvendigt. Det kan være, du skal tage Flemming med en tur herover, så han kan få et kursus i at vedligeholde sin motorsav, det kan Bent klare.
    Her ved mig er vinterfrakken endnu ikke gemt væk, det er stadig koldt herude midt i vandet.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth.
      Tak for buddet med motorsaven. Desværre er det en gammel sag, så vi overvejer at købe en ny i stedet.
      Knus Heike

      Slet
    2. Det lyder som en god idé, Bent har 4 motorsave, lidt luksus - men i hvert fald rart at have to, siger han.
      En lille og en lidt større.
      Knus Lisbeth

      Slet
  2. flot arbejde, det er flot lavet (jeg har jo set det hos jer ;) )

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Tim.
      Ja, det er blevet super godt.
      Knus Heike

      Slet
  3. God ide med kvashegnet. Kører I normalt på lossepladsen med jeres haveaffald? Vi komposterer/opbevarer det selv, så slipper vi for turen med traileren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase.
      Da vi boede i byen kørte vi altid på lossepladsen, men nu hvor vi er blevet bondeknolde, så er planen at kompostere. Dog har vi endnu ikke fundet det bedste sted til det endnu.
      Knus Heike

      Slet

Emner på bloggen

"Claus Dalby" rose 2013 2014 agapanthus Akeleje Allium Anemone Angels Tumpet Asters beauty af moscow Beauty of Moscow Bellis Belægning Beton Beverly Bier Bjergknopurt Blogtræf Blommetræ Blomsterfrø Blå anemone Bog Brown Berry Brændeskur Buketter Buksbom Bænk Bær Campanula Glomerata Alba Cardinal Rouge Chili Chokoladeblomst Chrysanthemum Claus Dalby Clematis Cosmos Cream Beauty Daglilje dahlia Det gule bed Det hvide bed Det lange kig Det røde bed Det store Bed Digitalis Discovery Drivhus Efeu Ferskentræ Flagstangs bed Flaskegræskar Forhave Forspirring Forår Fransk anemone Frugthave Frugtlunden Frugtplantage Fugle fuglehus Fuji-Kirsebær træ Gaver Geoginer Geranium Gisselfeld Glasbær Gran Græs areal Græsplæne Gunnera Harridslevgaard slot Havedam Havefestival haveplan Havestue Hedera Helix Hegn Hestemynte Heuchera Hornvioler Hortensia Hosta Hunden Hyacint Høns Høstanemone Høstfloks insekthotel japansk kirsebærtræ Jordbær Jul Julehilsen Julekort Julekugler Julerose Julestjerne juletræ Kaprifolie Kartofler kastanjer Kattehale Kejserbusk Kejserkrone Killinger Kjeld Slot Klematis Klokkeranke Kløver Knopurt Kobjælde krans Kreative hjørne Krokus Krukker Krydderurter Krysantemum Kvashegn kvægurt Kæmpe Stenbræk kæmpe verbena Lanterner Lathyrus Lathyrus "Pink Pearl" Lavendel Ligusterhækken Lilje Lupin Lyng Løg Løjtnantshjerte Løtnantshjerte Magnolia Marmelukærme Marmelukærmebusk Mini Verbena Montbretia Morgenfrue Multi Blue Mælkebøtte Nellike New Dawn Nostalgie Oliventræ Opstammet Laurbærbusk Oregano Papaver orientale Paradisæbler Parthenocissus q. Engelmannii Pelargonier Pergola Perlehyacinter Potteskur Primula Prince of Orange Projekt 2013 Projekt 2014 projekter Purpur solhat Pyntekål Pæoner Påske Påskeliljer Queen of Night Ranunkel Redekasser Regnmåler Rhododendron Roma Romantiske Haver Rosenhave Roser Rosmarin Røllike Salvie Sankt Hans Urt Skovbedet Skovhaven Skærmlilje Sne Solhat Solsikke Sommerfugl Sommerfuglebusk Spanske margueritter Spir Sporebaldrian Stalden Statudestativ Stauder stedmorblomst stjerneskærm Stokrose Stolte kavaler Stormhat Studenternellike Syren Syrentræ Tallerkensmækker Tante Grøns Have Terrasse Tidselkugle Timian Tomat Tulipan Tusindfryd Tønde Valmue Vand Vasketøj Venbend Verbena Vibeæg Vidunderblomst Vildvin Vindrue vinget benved Vinter Vintergækker Vinterhi Voksblomst Værksted Willestrup Zinnia Æbletræ Åben Have