En smuk dag

Søndag mistede jeg min elskede faster. 

Hun sov stille ind efter kort tids sygdom.

Jeg har tre fastre, som hver især har stor betydning for mig. 

Min far var en efternøgler, og jeg har i den grad nydt godt af hans ældre søskende. Mange af mine dejlige barndomsminder indeholder en faster, og masser af glæde.

Som voksen har jeg bibeholdt den tætte kontakt, også efter min fars død.

Det gjorde ondt indeni og derfor tog hunden og jeg i skoven, og fik luftet tankerne lidt.

Det var en smuk dag, at gå bort på og jeg trøster mig med, at min far står klar til at modtage hende.

Kære faster Elisabeth

Tak for alle de gode stunder, fyldt med glæde.

Up to date!

De sidste to dage har haven forsat lignet det smukkeste vinterlandskab.

2. juledag tittede solen frem, og gjorde motivet om noget endnu smukkere.

Frost og høj solskin er den perfekte blanding. Kameraet måtte ud og luftes igen, så skønheden kunne foreviges. Dejligt når man har stedsegrønt i haven. Her er det efeu, som bader sig i solen omme på terrassen.

Det røde rosen bed holdte flyttedag først på efteråret, og alligevel valgte de at sætte mange knopper og springe ud påny. Ikke alle knopper nåede at blive til smukke blomster, men så er de i stedet blevet smukke i vinterlandskabet.

Sommerfuglebusken er ikke til at undvære i haven. Ikke om sommeren, men skam heller ikke om vinteren. Om noget, så syntes jeg, at den ser vidunderlig ud om vinteren med de lange afblomstrede frøstande. Her ligger sneen sig altid tung, og skaber det smukkeste motiv.

3 .juledag satte frosten rigtig ind, og rimfrost var at finde overalt.
Min mand kunne berette om de smukkeste krystaller, som faldt fra himmelen, da han gik på arbejde i nattens muld og mørke kl. 01.30
Så smukt var det, at han et kort øjeblik overvejede, at ringe og vække mig - det måtte han gerne have gjort.

Naboens fyrretræ, som jeg på ingen måde er fan af, men i dag viser det sig fra sin aller smukkeste side. Helt klædt i hvidt.

Mine glasbær står stadigvæk flotte og ranke. Nu er de dog drysset til i sne og beklædt med frostens små hvide pigge.

Jeg håber at sneen og frosten vare ved - længe.
Selvom mange syntes at det er noget værre bøvl, så elsker jeg denne årstid af hele mit hjerte. Hvad betyder det, at tage ekstra med tøj på og køre lidt langsommere med bilen? Så længe at øjet hver dag forkæles med smukke landskaber, så gør jeg det gerne.

En smule bagud!

Som så mange andre, vågnede vi 1. juledag op til et fantastisk flot sneklædt landskab. Da jeg rullede gardinet op og kiggede ud, havde jeg det som var jeg med i et eventyr. Det sneede stadigvæk ganske stille og sommerfuglene i min mave var ikke til at styre.

Det blev til en himmelsk og ekstra lang morgengåtur til hunden. Kunne slet ikke stoppe igen, da jeg elsker lyden af knitrende sne under støvle sålen. Som noget ekstra var vi de første, som gik i sneen på vores tur - ingen andre var endnu stået op.

Efter vores gå tur måtte jeg lige ud i haven med kameraet for at forevige stemningen. For man ved jo aldrig hvornår skønheden er væk igen. Mere nåede jeg ikke den dag.
1. juledag er nemlig hellig hjemme hos os. Det er den eneste dag på året, hvor vi altid laver absolut ingenting - og jeg mener virkelig, absolut ingenting. Morgen og aften er vi ude at gå med hunden, så den kan få tisset af, ellers sker der intet i vores hus. Ja, selv hunden kan man finde på langs i sofaen dagen lang - det er bare så hyggeligt.

Derfor kommer billederne fra 1. juledag også to dage forsent på bloggen. Men sådan kan det jo gå, her i juleferien. Alting til sin tid.
Elsker når haven dækkes af det hvide klæde. Alt det brune jord forsvinder og bliver pludselig helt guddommelig at kigge på. Sneen er mester i at balancere og derfor bliver den også liggende på selv de tyndeste grene og blade. Hvad mere kan man ønske sig?

Når dagen så er ved at være omme, og nattens mørke presser sig på. Ja, så bliver det knapt så mørkt, som det plejer. Den hvide sne lyser en smule, og selvom vi allerede er begyndt at gå mod lysere tider, så er det rart med lidt hjælp fra naturen.

Håber at i alle har haft en fantastisk juleaften, og har nydt de fridage, som har fulgt.

Glædelig jul

Haven med hunden

ønsker alle 

en rigtig glæde jul

Må den være fyldt med kærlighed og i selskab med dem i elsker.

En tidlig julegave

Uden at vide det, har hunden det meste af året ønsket sig en ny hundekurv. Måske det ville være mest korrekt at sige, at jeg har ønsket mig en ny kurv til hunden det meste af året. Men sådan kan det jo gå.
Om ikke andet, så er kurven endelig færdig.

Sikke et håndværk - jeg er simpelhen så forelsket. Kurven er endnu smukkere end jeg havde turde håbe på. Og lille hunden er rigtig glad for den.

De fleste kan nok genkende kurven - eller i hvert fald sætte den i forbindelse med "producenten"

Susan fra bloggen My loving home and garden er selvfølgelig kvinden bag vidunderet. Hun har i den tid, jeg har kendt hende, lavet mange flotte og lækre kurve, og sat dem på auktion. 

Desværre var alle kurvene alt for små til min lille smøft af en border collie, og derfor kontaktede jeg Susan, for at hører om hun måske ville lave en større en af slagsen.

Susan er en kvinde med et meget stort og varmt hjerte. Derfor går alt indtjening for de flotte kurve også ubeskåret til KAT centret i Kathmandu, Nepal. Her hjælper pengene med at forbedre levevilkårene for gadehundene, og centret er en stor succes. Man må sige at Susan gør en forskel.

Ved ikke om det er sandt, men umiddelbart er jeg vist den eneste der endnu har fået lov, at få lavet en kurv på bestilling - hvilket jeg er meget beæret over.
Aftalen blev at jeg selv købte alt garnet til kurven og selvfølgelig gav en donation til KAT centret, hvilket jeg gjorde med glæde.

Nu er kurven taget i brug, og Hailey elsker den. Den er helt perfekt i størrelse, og lille tøsen putter rigtig i den om aftenen, når der er faldet ro over huset.

Hvad mere kan man ønske sig til jul?

De står der endnu!

Min smukke chrysanthemun, som klarede sidste vinter i krukken, står stadigvæk super smuk foran hoveddøren. 

Farverne kan ikke andet end at gøre en rigtig glad, når man kommer hjem hver dag.

Og i det varme vinterlys, vil skønheden ingen ende tage.

Vinterhaven

Selvom jeg ikke har fået nået meget i min have i efteråret, og nu i den milde vinter, så er der alligevel blevet pyntet lidt op på forsiden af huset.

Græskarene på trellebænken er endnu ikke taget af frosten, så de har måtte vige pladsen for lidt mos og pynt. Paddehattene i beton lavede jeg sidste år. Kreationen på bænken er yderst simpel - lanterne med kastanjer og lys, mos, paddehatte, troldegrene og de flotteste små røde æbler. Nogen gange er lidt, meget bedre end meget.

Jeg startede ud med tre æbler, og er nu nede på to! Den ene forsvandt på mystisk vis en dag, og det var ikke hunden - i hvert fald ikke denne gang.

Døren er blevet pyntet med en krans - ikke for julet, men sådan lige tilpas for min smag.
Fordele med kransen, er at den holder den elskovsyge mejse væk! Altså den som hver dag besøger sit eget spejlbillede i ruden, og derfor prikker løs på vinduet dagen lang.

Helt ude ved vejen er der blevet frygtelig tomt efter, at krukkerne er kommet i vinterhi. Bænken og whiskytønden stod gabende tomme, så de er begge pyntet op med gran.

Igen en simpel, men skøn løsning. En masse gran puttes ned i krukken, og pyntes derefter med smukke små sløjfer, mere skal der ikke til for, at der igen er liv ud mod gaden.

I regn og slud, skal posten ud

Julekort skal der til i denne tid, og selvom det er ved at være en uddøende race, så holder jeg stædigt fast i traditionen.

For bare 5 år tilbage kunne jeg sende op til 30 julekort ud i december - alle selvfølgelig hjemmelavet. Men som årene gik kom mindre og mindre tilbage til min egen postkasse og selvom det ikke skal være sådan, så tager det en smule af glæden fra mig. Derfor er strategien lagt om de sidste par år.

Jeg sender stadigvæk julekort ud hvert år. Men nu går de "kun" ud til bedsteforældre, forældre, samt nevøer og niecer - og så lige Onkel Jens. De kommer ud, hvor de bringer allermest glæde.
Hvert år torturerer vi hunden til at stå model til næste års julekort, og i år er ingen undtagelse. De fine kort med den sørgelige julehund er et stort hit, ved specielt de mindste - de elsker det personlige billede med hunden, de alle kender.

Hvordan ser dine julekort ud?

Harridslevgaard Slot - afslutning

For sidste gang i år besøger vi Harridslevgaard Slot, her på bloggen.

Vi befinder os på stueplan, som før i tiden sikkert ikke var et sted herskabet kom. Det var her tjenestefolket arbejde, ikke destro mindre er det her vi finder brude suiten.

Det er muligt at holde bryllup på slottet - enhver piges drøm. Dog ligger brude suiten i det gamle bageri med en kæmpe bageovn, som kamin.
Det storslåede og tilhørende badeværelse er den gamle vaskekælder.

Ved siden af suiten har slottet en lille udstilling af gammel legetøj. Det eneste rum, som ikke emmer af at blive brugt i dagligdagen, men skønt var det alligevel.

Den lange gang på dette plan bliver brugt til udstilling af jagt trofæer. Tror nu at mange jægere ville føle sig en smule stødt over pynten på gevirene.

Til gengæld er sløjferne på de udstoppede dyr virkelig søde.

Sidst men ikke mindst, bliver vi draget af storkøkkenet. Det er lavet om til Cafe og her dufter dejligt af gløgg og æbleskiver. Her hviler vi vores trætte ben, tanker op og fordøjer lidt indtryk.

Nu er det af med de blå futter! Dem blev vi udstyret med ved indgangen, så vi ikke slæber alverdens skidt og møg med ind på det flotte slot.

Ude i det fri igen hygger vi lidt på gårdspladsen. Her står smukke stole og borde, som tilhører Cafeen, men ikke overraskende, bliver de ikke brugt i det kolde vejr.
På gårdspladsen er det også muligt at købe gran og juletræer - det giver lidt stemning, da der ellers ikke rigtig sker noget udenfor.

Imens nye besøgende stadigvæk valfarter ind på slottet, er vores tur ved at være omme. Det har virkelig været en oplevelse uden lige, og jeg vil anbefale det til alle, som vil mere end "bare" et julemarked.

Med min mands hjælp har jeg fundet min julestemning igen. Min hjerne er fyldt til randen med gode juleideer og dejlige oplevelser. Og bedst af alt, så var der også lige råd til en lille souvenir.

Den skønneste glasfugl med hale fra parkens påfugle - hvad mere kan man ønske?

Harridslevgaard Slot - del 3

Turen i dag går rundt på første salen af Harridslevgaard Slot.
Slottet er privatejet af I. og H. Schimko, og dele af slottet bruges stadigvæk som beboelse. Mange af rummene på første salen bruges, og bære præg af at her bor virkelige mennesker. Familien beder pænt besøgende om ikke at åbne skuffer og skabe, og for mig betyder det en vis spænding, at vide at jeg ikke går igennem tomme rum uden sjæl og liv. Det skal hertil også fortælles, at flere værelser er spærret af med et lille skilt "Privat"

I den Røde Stue fornemmer man første gang at slottet bliver brugt. Længst til venstre i billedet kan man skimte et tv, og på væggen hænger familiebilleder fra vores tid. Det er også her den famøse konfekt adventskrans holder til. Bemærk det flotte tapet. Det er helt velour agtig, og meget svært for mig ikke at røre ved.

For at komme ind i den Røde Stue skal man igennem Tesalonen. Her var pyntet med et juletræ lige efter min farvesmag. Ved godt at det er fuldstændigt hen i vejret, men sammen med alt det guld i rummet var det virkelig smukt.

Selvom jeg tvivler på at støbejernskomfuret i det lille køkken stadigvæk bliver brugt, så er køkkenet stadigvæk aktivt med vask og opvaskemaskine.

Endnu en gang forelskede jeg noget så grusomt.
Dette smukke skab stod og lokkede mig så indbydende. Det ville aldrig kunne passe ind i vores hus, men finder jeg et mangen til engang, så må vi flytte til et andet hus, hvor det passer ind.

Køkkenbordet var småt og hyggeligt. Her kom man hinanden ved, men i spisestuen ved siden af var alt promt og pragt.

Hvem der bare havde så smukt et sted at invitere sine gæster. Anretter kommoden var også pyntet op, og igen må man bemærke det smukke tapet - som jeg stadigvæk ikke måtte røre ved!

I spisestuen var der også et juletræ, som i alle andre rum på slottet. Her var pynten specielt stilfuld og jeg glædede mig over, at kuglerne ikke var at finde i riddersalen, for så havde jeg måtte overtrække kortet for at stille mine julelyster.

Alle værelser på denne sal ligger til højre side på denne flotte gang. Billedet er taget fra Vintersalen op mod Tesalonen.

Vintersalen var stor, prangende og maskulin. Det var så let for mig, at forstille mig min mand og kammerater med whisky i glasset, gang i kaminen og høj cigarføring. Hvad ser du?

Det var i dette rum, at jeg opdagede at min mand virkelig nød vores tur. Ikke så meget på grund af den flotte juleudsmykning, men fordi at slottet havde så meget sjæl og historie. Lige som jeg, så forelskede også han sig i et skab, som kræver at vi får ny bolig. Sikke nogle fantastiske udskæringer.

Som i nok allerede har gættet, så var min mobil rødglødende af at tage mange billeder. Jeg blev virkelig inspireret af at vandre rundt på slottets gange, og de bedste ideer har jeg foreviget, så jeg ikke glemmer dem. Når man får så mange ideer på få timer, kan de ikke alle lagres lige godt.

Med ideen om julekugler i ramme vil jeg slutte for i dag. I næste og sidste indlæg om vores juletur til Harridslevgaard Slot, vil vi tage en tur på stueetagen inden vi vender næsen hjem til fastlandet igen.