Turen i dag går rundt på første salen af Harridslevgaard Slot.
Slottet er privatejet af I. og H. Schimko, og dele af slottet bruges stadigvæk som beboelse. Mange af rummene på første salen bruges, og bære præg af at her bor virkelige mennesker. Familien beder pænt besøgende om ikke at åbne skuffer og skabe, og for mig betyder det en vis spænding, at vide at jeg ikke går igennem tomme rum uden sjæl og liv. Det skal hertil også fortælles, at flere værelser er spærret af med et lille skilt "Privat"
I den Røde Stue fornemmer man første gang at slottet bliver brugt. Længst til venstre i billedet kan man skimte et tv, og på væggen hænger familiebilleder fra vores tid. Det er også her den famøse konfekt adventskrans holder til. Bemærk det flotte tapet. Det er helt velour agtig, og meget svært for mig ikke at røre ved.
For at komme ind i den Røde Stue skal man igennem Tesalonen. Her var pyntet med et juletræ lige efter min farvesmag. Ved godt at det er fuldstændigt hen i vejret, men sammen med alt det guld i rummet var det virkelig smukt.
Selvom jeg tvivler på at støbejernskomfuret i det lille køkken stadigvæk bliver brugt, så er køkkenet stadigvæk aktivt med vask og opvaskemaskine.
Endnu en gang forelskede jeg noget så grusomt.
Dette smukke skab stod og lokkede mig så indbydende. Det ville aldrig kunne passe ind i vores hus, men finder jeg et mangen til engang, så må vi flytte til et andet hus, hvor det passer ind.
Køkkenbordet var småt og hyggeligt. Her kom man hinanden ved, men i spisestuen ved siden af var alt promt og pragt.
Hvem der bare havde så smukt et sted at invitere sine gæster. Anretter kommoden var også pyntet op, og igen må man bemærke det smukke tapet - som jeg stadigvæk ikke måtte røre ved!
I spisestuen var der også et juletræ, som i alle andre rum på slottet. Her var pynten specielt stilfuld og jeg glædede mig over, at kuglerne ikke var at finde i riddersalen, for så havde jeg måtte overtrække kortet for at stille mine julelyster.
Alle værelser på denne sal ligger til højre side på denne flotte gang. Billedet er taget fra Vintersalen op mod Tesalonen.
Vintersalen var stor, prangende og maskulin. Det var så let for mig, at forstille mig min mand og kammerater med whisky i glasset, gang i kaminen og høj cigarføring. Hvad ser du?
Det var i dette rum, at jeg opdagede at min mand virkelig nød vores tur. Ikke så meget på grund af den flotte juleudsmykning, men fordi at slottet havde så meget sjæl og historie. Lige som jeg, så forelskede også han sig i et skab, som kræver at vi får ny bolig. Sikke nogle fantastiske udskæringer.
Som i nok allerede har gættet, så var min mobil rødglødende af at tage mange billeder. Jeg blev virkelig inspireret af at vandre rundt på slottets gange, og de bedste ideer har jeg foreviget, så jeg ikke glemmer dem. Når man får så mange ideer på få timer, kan de ikke alle lagres lige godt.
Med ideen om julekugler i ramme vil jeg slutte for i dag. I næste og sidste indlæg om vores juletur til Harridslevgaard Slot, vil vi tage en tur på stueetagen inden vi vender næsen hjem til fastlandet igen.