Søndag mistede jeg min elskede faster.
Hun sov stille ind efter kort tids sygdom.
Jeg har tre fastre, som hver især har stor betydning for mig.
Min far var en efternøgler, og jeg har i den grad nydt godt af hans ældre søskende. Mange af mine dejlige barndomsminder indeholder en faster, og masser af glæde.
Som voksen har jeg bibeholdt den tætte kontakt, også efter min fars død.
Det gjorde ondt indeni og derfor tog hunden og jeg i skoven, og fik luftet tankerne lidt.
Det var en smuk dag, at gå bort på og jeg trøster mig med, at min far står klar til at modtage hende.
Kære faster Elisabeth
Tak for alle de gode stunder, fyldt med glæde.
Kære Heike.
SvarSletStore knus og tanker til dig og familien.
Søndag var i sandhed en smuk dag, og jeg forstår godt at du tog Hailey med i skoven. Der kan man mærke sig selv, og der er plads til at lade tankerne flyde og hjertet flyder over.
Da Sherpa forlod os sagde min veninde til mig.... "tænk på det som at han blot er gået i forvenen. I mødes jo igen". Den tanke har jeg trøstet mig meget ved.
Jeg er også sikker på at din far har stået klar for at modtage hende.
Knus og stort varm kram til dig.
♥
Det gør mig ondt, Heike!
SvarSletDet er et smukt indlæg du har skrevet, og jeg forestiller mig at din Faster mærker det og bliver glad. Og en tur med hunden hjælper altid lidt på alting!
Knus fra Nana
Kære Heike.
SvarSletSmukke smukke billeder til minde om en elsket faster. Det gør mig ondt, at du har mistet et nært og elsket familiemedlem. Når man er ked af det, er skov og strand et fantastisk sted at lade følelserne tale. Og en kærlig hundesnude og et par trofaste hundeøjne kan lindre selv den største smerte.
Trøsteknus og husk, din faster lever i dit hjerte. Der kan ingen tage hende fra dig
Tusind tak for de søde ord, Tante Grøn.
SletDu har om noget ret. Min faster vil altid leve i mit hjerte, som min afdøde far også gør det. Som Susan siger: De har ikke forladt os, de er blot gået i forvejen.
Hilsen Heike