Starten på et skattekammer

Havestuen er mit skattekammer.

Det meste af vinteren har havestuen været pyntet op med grønt og naturprodukter. Mit gamle træspisebord har dannet rammen for adskillige stilleben, men nu er tiden kommet til, at blive mere praktisk anlagt.

Baggangen måtte igen ligge bord til en masse leg med jord. Det er prøvet før med enkelte uheld, så jeg tænkte, at denne gang går det sikkert bedre.

Det gik gudskelov og på ganske kort tid, var der produceret masser af potter med jord. Alle er de blevet lavet klar til at hjælpe små staude frø med at blive store buskede blomster.

Frø har jeg rigeligt af, da jeg er noget af en impulskøber. Desværre har jeg endnu ingen overblik over dem alle, så ingen af dem har, i skrivende stund, endnu fundet vej op i de nylavede potter.
Planen er, at den opgave er løst inden weekenden er ovre.

Potterne er allerede stillet frem på bordet i havestuen. Her står de og suger vand, som det sidste led inden de er helt klar til forårets opgave.

Det skarpe øje, har nok opdaget, at der på bordet allerede står en bakke potter med navne skilte.
På den første dag i 2018 besluttede jeg, at haveåret startede og derfor fik jeg sået fire forskellige stauder. Hvis du har lyst, kan du læse om det HER. En af rækkerne med de smukke stokroser er allerede begyndt at spire, så dem følger jeg nøje hver dag.

Chilifrøene jeg såede sidst i januar er ligeledes godt på vej. Spire procenten har været rigtig god, så jeg kan allerede nu se, at der bliver flere i overskud. Men hvad betyder det med ekstra rigdom, som man blot kan forære væk i gave. Det er i hvert fald en af de ting, jeg holder meget af.

Er du kommet i gang med at forspire?

Årets sidste vinterdag

Lørdag var årets sidste vinter dag, og forude ligger forår og sommer på spring.
Vejret var nådefuldt og her i haven skinnede solen størstedele af dagen. Solen var så lækker og lokkende, at jeg bare ikke kunne holde mig indendøre.

Dagens gøremål var at forvandle drivhuset.
Lige som sidste år, har vores lille bitte drivhus opbevaret det kæmpe store havebord, som ikke overraskende har fyldt næsten det hele.

Billede fra 2014 - havebordet fylder over halvdelen af drivhuset

Problematikken sidste år var, at der kun var plads til en person i drivhuset, som også var stoppet til bristepunktet med krukker. Min kære husbond gav allerede dengang udtryk for, at have trukket det korte strå, når han blev placeret på en klapstol i et hjørne. Det vil jeg gerne bliver anderledes i år.

Ud røg havebordet.
Nu var gode råd dyre, for jeg forspire altid en hulens masse - hvor skulle det så stå? Svaret blev reoler. Min mand fik i efteråret nye stålreoler til værkstedet, og jeg har derfor arvet plastik modellerne. En arv jeg sætter pris på.

Nu er der både plads til forspirring, krukker (skjult i billedet) og ikke mindst, hygge for to.
Er meget tilfreds og glæder mig i den grad til, at vi skal hygge i solens varme stråler.

Duftpelargonien - Prince of Orange er kommet ud af vinterhi.