Væk var en hel uge

Sidste søndag skinnede solen og vejret var ganske mildt. Det var faktisk en helt fantastisk dag, hvor haveenergien i den grad blev vækket. Vi havde et stort projekt her i Haven med Hunden, som skulle færdiggøres.
Haven skulle måles grovt op, så vi var helt klar til Kjeld Slots besøg om fredagen.

Sikke et stort stykke arbejde, sådan at måle og måle. Vores ene langside alene er små 100 meter, for ikke at nævne alle hjørner og kanter, huse og udhæng, hegn og hække. Vi har kun målt de ting op, vi 100% ved skal forblive i haven. Det omfatter det Japanske Kirsebærtræ, havedammen, nøddehegnet og vores takshække.

Hundene var med i haven hele dagen og de nød at gemme sig i buskene rundt omkring. De kan altså finde på de mest fjollede ting, de to pelsdyr. Håber de kommer til at elske den kommende have, der bliver i hvert fald taget højde for dem.

Da mørket faldt på havde vi været ude i alle hjørner og kroge. Nu skulle alle mål blot overføres til en anden skala og vi var helt klar. Det blev fejret med et dejligt glas kold hvidvin - dog ikke på en varm terrasse.
Tror ikke det var hvidvinen, men et eller andet sted i vores opmåling, gik noget galt. Planen efterfølgende passede ikke helt sammen, så det sidste blev lavet lidt på slum. Har kun lavet en skitse af baghaven, da vi ikke forventer, at kunne nå hele haven rundt på en konsultation.

Nu var der ikke andet for at vente på at dagene gik og at det blev fredag.
Desværre bankede en ond influenza på døren onsdag og fredag morgen måtte jeg ringe og aflyse vores aftale med Kjeld, inden jeg forsvandt under dynene i de næste 48 timer.
Heldigvis syntes Kjeld det var en fantastisk god ide, at flytte aftalen 14 dage. For hvem ønsker at udsætte sig selv for smitte, når det kan undgås.
Influenzaen er på tilbagetog og nu venter 14 lange dage inden vores nye aftale. 

Starten på et skattekammer

Havestuen er mit skattekammer.

Det meste af vinteren har havestuen været pyntet op med grønt og naturprodukter. Mit gamle træspisebord har dannet rammen for adskillige stilleben, men nu er tiden kommet til, at blive mere praktisk anlagt.

Baggangen måtte igen ligge bord til en masse leg med jord. Det er prøvet før med enkelte uheld, så jeg tænkte, at denne gang går det sikkert bedre.

Det gik gudskelov og på ganske kort tid, var der produceret masser af potter med jord. Alle er de blevet lavet klar til at hjælpe små staude frø med at blive store buskede blomster.

Frø har jeg rigeligt af, da jeg er noget af en impulskøber. Desværre har jeg endnu ingen overblik over dem alle, så ingen af dem har, i skrivende stund, endnu fundet vej op i de nylavede potter.
Planen er, at den opgave er løst inden weekenden er ovre.

Potterne er allerede stillet frem på bordet i havestuen. Her står de og suger vand, som det sidste led inden de er helt klar til forårets opgave.

Det skarpe øje, har nok opdaget, at der på bordet allerede står en bakke potter med navne skilte.
På den første dag i 2018 besluttede jeg, at haveåret startede og derfor fik jeg sået fire forskellige stauder. Hvis du har lyst, kan du læse om det HER. En af rækkerne med de smukke stokroser er allerede begyndt at spire, så dem følger jeg nøje hver dag.

Chilifrøene jeg såede sidst i januar er ligeledes godt på vej. Spire procenten har været rigtig god, så jeg kan allerede nu se, at der bliver flere i overskud. Men hvad betyder det med ekstra rigdom, som man blot kan forære væk i gave. Det er i hvert fald en af de ting, jeg holder meget af.

Er du kommet i gang med at forspire?

Hailey blomsterfinder

Min gamle hund Hailey er min helt store kærlighed. Selvom hun nu er døv og lever helt i sin egen verden, så er vi alligevel forbundet på et højere plan. Hun sørger altid for at ligge og sove i nærheden af, hvor jeg er. Hailey ved hvad jeg har brug for.

Den anden dag var ingen undtagelse. Jeg var i haven for at rydde op og fylde traileren. Med en døv hund, skal man altid huske, hvor hun har lagt sig, når man flytter arbejdsplads. Ellers kan det blive noget af en gemmeleg, at finde hende senere.
Og se engang, hvad jeg fandt, da jeg vækkede hende?

I bedet lige udenfor vores havestue er de flotteste to tuer af vintergækker. Og jeg som har fortalt jer alle, at vi ingen forårsløg har i den nye have.
Men her står de og stråler om kamp med den lyse vintersol. Faktisk var Hailey kun få centimeter fra at ligge midt i den ene tue, men hvad betyder det? Endnu engang fik hun åbnet mine øjne og fik mig til at se skønheden.

En anden skønhed i haven er vores store havedam. Lige nu ligger den øde hen og frosset helt til, så umiddelbart ser den ikke ud af meget.

Men isen har lavet det smukkeste mønster, ja det er næsten et helt kunstværk i sig selv. Håber det bliver lidt endnu. For her kunne jeg hurtig glemme tid og sted.

Alt imens jeg beundre den smukke is, har Hailey endnu en gang fundet sig en soveplads i et bed.
Det er tid til at komme ind i varmen, og da jeg vækker hende, er de der igen - de smukkeste vintergækker.

Er yderst taknemmelig for, at have en hund, som viser mig skønhed, når jeg ikke selv ser godt nok efter. Mit hjerte bliver helt varm indeni og jeg vil glæde mig til de små "snowdrops" springer ud i haven.

En overspringshandling

I går, bedst som man sidder og forsøger at skrive en jobansøgning, begynder det at sne.

Vi taler her om store fede snefnug, som væltede ned fra himmelen og i et split sekund dækkede jorden med et flot hvidt tæppe.
De som kender mig, ved at det var umuligt for mig, at blive i stolen foran computeren. Jeg måtte simpelthen bare ud i mit ynglingsvejr.

Hundene var også begejstret! De nåede kun halvanden meter udenfor døren, før de stak næsen i jorden og begyndte at spise sne. Det er en skrækkelig vane, som kan give ondt i maven,  så det skal begrænses.

Tænker, at det er meget godt at vi er flyttet på landet og at haven ligger bag huset. For her løb jeg rundt, som den gladeste dansemus med mit mobilkamera. Kunne slet ikke få hold på mig selv igen, så meget blafrede sommerfuglene i min mave.

Og sneen blev ved med at vælte ned fra himmelen. Alle tre blev vi hurtigt dækket af sne, men hvad betyder det, når glæden bobler indeni.

På min dansevej rundt i haven fandt jeg mig selv, oppe bagerts ved engen. Her kunne man rigtig se det skønne vejr folde sig ud. Selvom jeg ved, at engen bliver vidunderlig smuk om sommeren, når den fyldes med blomster til bierne, så syntes jeg alligevel at vinter med sne er den bedste af alle årstider.

Tilbage midt i haven måtte jeg sande, at tiden var inde til at komme ind bag skærmen igen. Det var bestemt ikke fordi jeg havde lyst, men nogen gange må man opføre sig, som et voksen og ansvarligt menneske.

Heldigvis blev sneen liggende og selvom solen har skinnet i dag, så er der stadigvæk et par fnug tilbage. Men tror nu ikke, jeg vågner op til sådan et smuk tæppe igen i morgen.

Elsker du også sne?

Det er koldt derude

For godt en uge siden lod jeg mig friste!
Maria på bloggen Livsnyderen havde lavet en "Lær at lave islygter "trin-for-trin. Du kan læse hendes opslag HER, men pas på, måske bliver du også fristet. Inden jeg fik set mig om, havde jeg nemlig bestil tre yndige forme og manglede kun lidt frost og kulde.

Frost og kulde kom i går, som sendt fra himmelen. Så selvfølgelig måtte jeg have gang i formene og produktionen af islygter.
Heldigvis havde jeg lidt hyacinter, som sang på sidste vers og de fik nu nyt liv, som den smukkeste dekoration i vand.

Havde lidt problemer med at få lygterne ud af formene, men vejen frem var åbenbart tålmodighed, så ud kom de.

Må sige, at jeg syntes de er blevet yderst vellykket og utrolig smukke. Allerede da de kom ud i dagslyset, strålede de om kap med vintersolen. Nu var der ikke andet for end at vente til mørket faldt på.

Ventetiden var det hele værd.
Kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg er for resultatet. Måtte stå længe i vinduet og beundre de smukke lygter. Håber næste omgang i fryseren bliver lige så vidunderlige.