Barnlig glæde

Så kom sneen her i Hedensted, og med den, kom et væld af godt humør og barnlig glæde.
Heldigvis havde jeg fri fredag og kunne rigtig nyde det smukke vejr. Nyde gjaldt det i den grad om, da vejrguderne lovede, at det kun ville vare en kort stund.

Overalt i haven lå et drys af det skønneste puddersne og smilede glad til mig.
 I mine termer er der både glæde og sorg ved at have hunde i vintervejr. En af de store sorger og glæder, er at de løber rundt i haven og nyder det lækkere sne, men på en og samme tid  ødelægger deres leg og glæde, det smukke jomfruelige snedække. Det gør dog ingenting, i det mindste har jeg nogen at dele min barnlige sneglæde med.

Sne tid er også lygte tid. Desværre for os, kan vi ikke se så meget af haven fra vores stue, og derfor har vi sjældent pyntet op med levende lys i lanterne. Men sneen lokker og jeg må hele tiden ud og selv løbe lidt rundt i den og lige pludselig får man glæde af havens blafrende lanterner.

Nogen som også sætter tydelig spor i sneen er fuglene. Nogle gange vilde og forvirrede spor, andre gange mere målrettet og ligeud.

Det er for mig en vigtig reminder om, at der er nogen som har svært ved at finde føde i denne tid og det må jeg bestemt gøre noget ved.

Vi fodre i forvejen med nødder, men når først kulden sætter rigtig ind, så opgraderes der med flere mere lækkere sager.

I år har jeg lavet en kæmpe rand med fedt, bær og havregryn. Udover at være spiselig, så ser den også fantastisk ud. Håber fuglene er lige så glade for den, som jeg er.

Klar til Sankt Hans

Så tog fanden ved min mand og jeg i weekenden - nu skulle der bare klippes hæk, og det skulle være med det samme!
Heldigvis var søndag ikke alt for varm og blæsende, det var faktisk perfekt "klippe hæk" vejr.
Manden tog den store hæk hele vejen rundt om matrikelen. Det er første gang siden jeg flyttede ind, at vi ikke har skulle klippe drastisk ind nogen steder. Der skulle blot studses lidt, så den blev fin.

Mit job blev de små hække rundt om flagstagsbedene. Det er virkelig et øv arbejde, nu hvor stauderne er blevet store og bredde. Til gengæld er man aldrig i tvivl om hvor man er kommet til, som det ses på billedet ovenfor.
Det tog mig samme tid, at klippe og luge under de små hække, som det tog manden at nå hele vejen rundt om den store hæk. Må sige at resultatet er enestående. Der er nu ikke noget som en flot nyklippet hæk.

Jeg ved allerede nu, at jeg i næste have ikke skal have hæk rundt om mine bede. Godt nok ser det helt majestætisk ud, men jeg syntes ikke helt at det er det værd. Samtidig kan jeg godt lide at stauderne vælter lidt ud over kanten, og det kan de jo ikke med en hæk foran.

Men lige her i denne have er hækkene fantastiske. De giver noget helt specielt til den måde bedene er formet på. Der bliver lidt barok stil over min lille villa have.
Overvejer at sløjfe de fire små bede i midten! De virker ikke helt efter hensigten, og er rigtig svære at holde i overdådigt flor pga tørke. Men nu ser vi hvad der sker, når efteråret nærmer sig.

Lige nu er vi i hvert fald klar til Sankt Hans.

En øv opgave!

Noget der ikke står særlig højt på opgave listen i haven, er at luge ukrudt i hækken.
Der er såå langt rundt  og alt for meget ukrudt. Derfor tager jeg også et stykke af gangen, de dage hvor humøret er helt i top og overskudsagtig.
Det eneste positive ved opgaven, må være at man altid kan se hvor langt man er kommet.

I morgen holder jeg dog ukrudtsfri og drager nordpå. Min bedstemor og jeg skal besøge Fru Pedersens have, og det glæder vi os begge rigtig meget til.

Rigtig god weekend og have-pinse.

Up to date!

De sidste to dage har haven forsat lignet det smukkeste vinterlandskab.

2. juledag tittede solen frem, og gjorde motivet om noget endnu smukkere.

Frost og høj solskin er den perfekte blanding. Kameraet måtte ud og luftes igen, så skønheden kunne foreviges. Dejligt når man har stedsegrønt i haven. Her er det efeu, som bader sig i solen omme på terrassen.

Det røde rosen bed holdte flyttedag først på efteråret, og alligevel valgte de at sætte mange knopper og springe ud påny. Ikke alle knopper nåede at blive til smukke blomster, men så er de i stedet blevet smukke i vinterlandskabet.

Sommerfuglebusken er ikke til at undvære i haven. Ikke om sommeren, men skam heller ikke om vinteren. Om noget, så syntes jeg, at den ser vidunderlig ud om vinteren med de lange afblomstrede frøstande. Her ligger sneen sig altid tung, og skaber det smukkeste motiv.

3 .juledag satte frosten rigtig ind, og rimfrost var at finde overalt.
Min mand kunne berette om de smukkeste krystaller, som faldt fra himmelen, da han gik på arbejde i nattens muld og mørke kl. 01.30
Så smukt var det, at han et kort øjeblik overvejede, at ringe og vække mig - det måtte han gerne have gjort.

Naboens fyrretræ, som jeg på ingen måde er fan af, men i dag viser det sig fra sin aller smukkeste side. Helt klædt i hvidt.

Mine glasbær står stadigvæk flotte og ranke. Nu er de dog drysset til i sne og beklædt med frostens små hvide pigge.

Jeg håber at sneen og frosten vare ved - længe.
Selvom mange syntes at det er noget værre bøvl, så elsker jeg denne årstid af hele mit hjerte. Hvad betyder det, at tage ekstra med tøj på og køre lidt langsommere med bilen? Så længe at øjet hver dag forkæles med smukke landskaber, så gør jeg det gerne.

Endnu en hæk nedlagt

I søndags lokkede det gode vejr bare til at være ude.
Jeg havde endnu et stort hæk projekt i tankerne, så jeg tænkte at det ville være en perfekt dag, at få det ud af verdenen.
Lige som hækken ind til naboen, så var hækken ud mod Vejlevej også blevet alt alt for bred. Så i søndag måtte jeg frem med hæksaksen og i gang igen.

Heldigvis var mine arme kommet til sig selv efter sidste gang, for øv hvor havde jeg ondt efter sidste hækprojekt.

Dette projekt havde også den fordel, at jeg kun skulle klippe. Min mand ville gerne åbne motorcykel sæsonen i det dejlige vejr, så han lovede at han nok skulle rydde op efter mig, hvis blot jeg klippede.
Det skal lige siges, at jeg jo selv vælger at være den som klipper, selvom mange nok mener at det burde være et mande job. Jeg elsker bare at lave ting, hvor jeg tydelig kan se hvor langt jeg kommer.

Forskellen var bestemt også til at se. Lige pludselig var der jord mellem hæk og fortov. Endnu en gang blev der fjernet godt 20 cm hæk, og resultatet er fantastisk.

Bedst af alt, så var dette projekt, det sidste hæk projekt for i år - heldigvis.

En liguster i panik!

Vores liguster hæk mod naboen til venstre, har altid været meget tyk, mindst 50 cm til vores side.
Jeg har længe gerne ville klippe den rigtig godt ind, men har hele tiden været bange for, at den skulle vælte under sådan et indgreb - hækken er nemlig også meget høj.
Naboen klipper hækken efter alle kunstens nedskrevet regler - 30 cm fra stammen forneden og 15 cm foroven. Det besluttede jeg mig for også var muligt inde hos os - dog valgte jeg at bruge vores flisebelægning som klippekant, frem for et målebånd.

Hækken før indgrebet - bemærk stolperne under halvtaget står helt op at hækken.

På først kommende fridag gik jeg igang. Nu skulle det være, og jeg havde forinden forhørt mig om hvornår det er bedst at lave så kraftig en beskæring. Januar-februar var svaret. "Hvis du klipper nu, går hækken i panik og vil hurtigere blive helt grøn igen."

Det tog mig en hel dag, at komme hækken til livs. Stædig er man jo også, så jeg kunne ikke vente på at manden havde tid til at hjælpe. Kl. 13.00 startede jeg ud med at rive trådhegnet ud af hækken og kl 18.30 fejede jeg de sidste grene væk fra belægningen.

Lidt billeder fra arbejdet lidt over halvvejs

Det færdige resultat taler for sig selv. Hækken er i den grad blevet trimmet ind til benet, og vi har nu frit udsigt ind til naboens have. Håber på at panikken snart sætter ind, så vi kan få nogen blade til at dække for udsynet igen. Det føleles som om vi har fået meget mere plads ude foran huset, og jeg glæder mig til at skulle pynte pladsen op.

Det færdige resultat - bemærke belægningen, der kan man skimte hvor langt hækken har gået ud.

Min mand er vældig imponeret over mit store stykke arbejde. Så han har lovet at sætte rionet op inde i hækken, så vi kan holde udbryderdronningen inde på matrikelen.

Tror i jeg havde ømme arme om aftenen?