Et snert af forår

Udenfor er temperaturene steget og i weekenden føltes det næsten som om det var rigtig forår.
Et par timer i haven skulle jeg i hvert fald, men hurtig blev et par til flere og lige pludselig var dagen gået.

Og sikke en have dag jeg havde. Det var en fest uden lige. Flere af krukkerne kom ud i solen fra deres vinteropbevaring, og selvom det ikke er sikkert at vinteren er forbi endnu, så gør det ikke noget. Skulle de melde hård frost bruger jeg gerne endnu en dag på at flytte dem tilbage igen.

Der blev hygget og nusset i krogene. Selvom jeg fik lavet rigtig meget, har jeg ingen billeder at vise fra mit arbejde. For der er simpelthen ikke noget at vise! Kan ikke rigtig sige, hvad jeg brugte alle de mange timer på, men kan fortælle at jeg om aftenen kom indenfor med ro i sjælen og kroppen ladet op med den bedste have-energi.

Indenfor i vindueskarmen blomstre den skønneste Brændende kærlighed i sart rosa. Jeg er så vild med den og glædes hver gang mit blik bliver fanget af dens skønhed.
Men ikke alt i vindueskarmen er skønhed?

De fantastiske chilier jeg plantede for halvanden uge siden tog ikke længe om at spire. Og der stod de så, alene og forladt på gulvvarmen under håndvasken på badeværelset. De blev glemt og måtte strække sig efter lyset.
Note til mig selv: Næste år, skal hver sort have sit eget drivhus!
Men hvad gør jeg nu med de ranglede små planter? Kan jeg lade dem gro og blot så dem dybere, når de skal pottes om? Åh, i skønne chili folk - har virkelig brug for et godt råd.

Den skønneste sne

Som nogen nok har opdaget, så har jeg en alt gennemgribende barnlig forkærlighed for sne. Jeg simpelhen elsker det hvide pudder, som drysser ned fra himmelen, uanset hvad.

Selvom jeg til dagligt, i forbindelse med mit arbejde, skal køre meget rundt på de sneglatte veje, så betyder det absolut ingenting. Jeg vil blot have endnu mere sne, tak.

 

I denne uge har det sneet uabrudt i to dage - tror i lige jeg har været glad? Det har faktisk sneet så meget, at det var umuligt, at holde fortorvet fri for sne, da der efter blot en halv time igen kunne skovles.

Desværre har det også tøet i løbet af dagen, så alt det hvide guld er ikke blevet liggende. Men da det endelig stoppede med døgn sneningen, så lå der ca. 15 fine cm.

En snemand blev det ikke til - indtil videre vel og mærket. Men jeg har opholdt mig meget ude i haven, blot for at nyde synet og lyset. 

De små hunde måtte til deres store overraskelse sande, at sne ikke er en hindring, når deres mor har besluttet sig for godbid søgning i haven! Nøj, hvor de nød at køre snuderne rundt i det hvide pulver.

Havde sådan set besluttet mig for at sidde i drivhuset og blot være lidt til, men sådan skulle det ikke gå. Døren var frosset til og ikke til at åbne. Så jeg måtte nøjes med at nyde de smukke isblomster på ruden udefra.

Elsker du også sne?

Når sneen falder ren og blid.....må det være chili tid!

Udenfor daler de smukkeste snefnug ned fra himmelen. Åh, hvor jeg dog elsker sne af hele mit hjerte. Det skaber en ubeskrivelig barnlig glæde i mig, som får sommerfuglene i maven til at baske afsted.

Min fridag var kærkommen og jeg fik i den grad nydt det skønne vintervejr.
Inde foran den varme brændeovn hygede jeg med en tur igennem haveblogland. Hvor er det skønt igen at have tid til at nyde jeres fortællinger, og nyde dem det gør jeg bestemt.

Til min store overraskelse opdagede jeg dog at jeg var voldsom bagud! Havde tidligere besluttet mig at holde godt øje med bloggene, her først på året, da jeg gerne vil tidlig i gang med at så chilier. Har dog ikke været helt sikker på, hvornår tiden var inde.
Og på denne snefyldte tirsdag i februar opdagede jeg, at nogle allerede havde sået chilier for en uge side. Så var der ikke andet for end at komme i gang.

Alt i mens mit jord tøede op i baggangen, gennemgik jeg årets beholdning af chilifrø. Sidste år fik jeg foræret lidt chilier af mine skønne naboer, som også har en stor forkærlighed for de stærke og farverige frugter. Syntes det er sjovest at dyrke de frø jeg har fået foræret, også selvom jeg ikke ved hvad sorten hedder. Historien bag er vigtigere for mig.

Det blev til fem forskellige sorter, som alle kommer fra venner og bekendte. Ja og så regner jeg med at købe mig til en enkel færdiglavet jalepeno plante, for dem kan vi ikke undvære.

Antal sorter passede lige præcis til en plante kasse. Den er nu pakket i plastik og stå i badeværelset under håndvasken. Her er dejlig lunt og her skal de små frø nok få en god start på livet.

Er der flere som er begyndt at forspire andre planter?