Arbejdsfordeling i haven

Arbejdsfordelingen i vores have er meget simpel og let at få øje på.

Flemming er arbejdshesten, entrepenuren, uunværlig og den som vækker projekterne til live. Selv er jeg begrænset af min fysik og derfor er jeg den, som holder ved lige og vækker skønheden i detaljerne.

Imens Flemming svinger saven i haven og slæber grene væk, har jeg nusset rundt i udestuen. Glashuset er ved at være godt fyldt op med lækkerier. Stauder til bede, vi ikke får lavet i år, samt chili og tomater i spandevis. Pelargonierne er også kommet frem fra deres vinterskjul og kun en har ikke overlevet.

Jeg er også gået i gang med at befrie bedet under det Japanske Kirsebærtræ. Det er tilgroet med efeu og jeg har en forhåbning om, at kunne fjerne det hele. Tager det et lille stykke af gange, så jeg ikke belaster mig selv for meget, og lidt har jo også ret.

Bedst af alt, så har jeg været på besøg hos Aase fra Fredes blomster og bolig. Hun skrev tidligere på hendes blog om, at hendes jordbærplanter var klar med små stikling babyer og dem ville jeg da gerne tage til mig.

To skønne potter kom med hjem i bilen efter et par skønne timer med havevandring og masser af skøn havesnak.

Sidst men ikke mindst, så har jeg kigget under dynen til min Gunnera.

Den var mere end klar til at komme frem i lyset og nu står den flot og rank og bader sig i solen.
Hvad den ikke ved er, at den snart holder flyttedag til et mere fugtig og lækkert sted på engen. Håber den bliver glad for dens nye bolig.

Den skønneste sne

Som nogen nok har opdaget, så har jeg en alt gennemgribende barnlig forkærlighed for sne. Jeg simpelhen elsker det hvide pudder, som drysser ned fra himmelen, uanset hvad.

Selvom jeg til dagligt, i forbindelse med mit arbejde, skal køre meget rundt på de sneglatte veje, så betyder det absolut ingenting. Jeg vil blot have endnu mere sne, tak.

 

I denne uge har det sneet uabrudt i to dage - tror i lige jeg har været glad? Det har faktisk sneet så meget, at det var umuligt, at holde fortorvet fri for sne, da der efter blot en halv time igen kunne skovles.

Desværre har det også tøet i løbet af dagen, så alt det hvide guld er ikke blevet liggende. Men da det endelig stoppede med døgn sneningen, så lå der ca. 15 fine cm.

En snemand blev det ikke til - indtil videre vel og mærket. Men jeg har opholdt mig meget ude i haven, blot for at nyde synet og lyset. 

De små hunde måtte til deres store overraskelse sande, at sne ikke er en hindring, når deres mor har besluttet sig for godbid søgning i haven! Nøj, hvor de nød at køre snuderne rundt i det hvide pulver.

Havde sådan set besluttet mig for at sidde i drivhuset og blot være lidt til, men sådan skulle det ikke gå. Døren var frosset til og ikke til at åbne. Så jeg måtte nøjes med at nyde de smukke isblomster på ruden udefra.

Elsker du også sne?

Første søndag i advent

Ja, nogen tænker jo nok - Gud, lever hun endnu? Og ja, det gør jeg bestemt.
Det er med røde kinder, at jeg må konstatere at det er næsten en måned siden, jeg sidst har skrevet på bloggen. Men sådan er livet blot en gang i mellem.

 
Mit lille tøse kontor, er hvor jeg gemmer mig. Jeg er i fuld gang med min bachelor og det går forrygende med at få skrevet. Selvfølgelig går jeg i stå en gang i mellem eller bare helt i sort, men så er der jo altid lige en overspringshandling, som kan få en tilbage på sporet.

Haven kan jeg se igennem mit vindue og den river i mig. Men jeg forsøger at være stærk og undlade at gå derud. Overspringhandlinger er gode, men går jeg først i haven, så ved jeg at jeg ikke kommer ind igen før aften. Og det går jo ikke.

Men i dag er det første søndag i advent. Det er skrivefri dag og solen skinner fra i skyfri himmel. Så da jeg kom hjem fra hundenes morgen gåtur, var der slet ingen grund til at tage frakken af. Næ nej, det var bare direkte ud i haven og så igang.
Åh, hvor har jeg savnet det.

Havde to ting på programmet.
Først skulle alle krukker i sikkerhed under taget i drivhuset. Normalt har jeg jo kun sommerblomster i krukker, men nu hvor huset er til salg, har jeg fyldt krukkerne med alt det, som jeg skal have med videre, når vi en dag får solgt.
Så ganske langsomt blev drivhuset mere og mere fyldt.

Der er stadigvæk plads til to stole derinde og også flere krukker, hvis det skulle være. Men det gør ikke noget, at huset ikke er helt fyldt op, for jeg ved at jeg i foråret skal have plads til at så i små potter og det fylder hurtigt op alle steder.

Næste ting på programmet var potteskuret & Grillgaragen.
Der skulle ryddes op og det blev der. Den hvide bænk, jeg selv har lavet (se den HER) er kommet under tag, bare for en sikkerheds skyld.
Mine tre whiskytønder med rosen Beverly er blevet klippet ned - Ja, du læste rigtigt. De er allerede blevet klippet ned, for ellers kunne de simpelthen ikke være der! Til gengæld har alle tre fået den fineste frakke af gran på. De har stået i den silende regn et par dage, og nu hvor depoterne er fyldt op, kommer de under tag til overvintring.

De store krukker er også kommet i læ i skuret og for min skyld kunne vi godt stoppe her. Men nej, det er jo også en grillgarage, så mandens store gasgrill er blevet trillet indenfor. Så nu er der heller ikke mere plads tilbage.

Ja, det var dagens opgaver og sikke en fest jeg havde med at udfører dem. Haven er sådan et energi depot for mig og jeg kan aldrig helt få nok.

Derfor kunne jeg heller ikke stoppe igen. Og wupti var to af fire flagstangsbede klippet ned og traileren fyldt på ny. 

Jeg kunne godt have forsat i en uendelighed, men af skade bliver man klog og jeg ved, at hvis jeg forsætter, så siger ryggen fra og jeg bliver sat helt ud af spillet i længere tid. Så jeg besindede mig.

Det vil sige, at jeg blot fandt noget andet at lave, som ikke kræver en foroverbøjet arbejdsstilling.

Vores indgangsparti trængte til en opmuntring. En jule opdatering, om man må sige.

Holder det meget meget enkelt i år. Men alligevel blev jeg utrolig glad for resultatet. Bænken kan man se fra køkkenvinduet, så den skaber glæde en stor del af dagen. Ikke kun når man kommer og går.

Og glæde kan vi jo aldrig få nok af.

Hos os har jule forventningens glæde så småt gjort sit indtog og jeg kan mærke, at det kriller lidt i maven. Jeg elsker denne tid så uendelig meget. Julepynten er kommet op indenfor og lyskæderne funkler når mørket falder på. Hvad er der ikke at elske ved denne dejlige højtid?

Sommer, når den er bedst

Solen skinner og varmen buldre derud af . Hvad mere kan man ønske sig? Ferie, måske - men pyt, jeg kan sagtens nå at hygge i haven hver dag, når jeg får fri. Det er jo min ultimative måde at koble fra og tanke energi.

Lige nu kan vi nyde de lange lune sommeraftener på terrassen. Det er himmelsk at sidde ude til langt ud på de sene aftentimer.
Det jeg elsker aller mest, er den skønne aftensol. Det bløde lys som favner og indhylder alt i noget helt fortryllende og ubeskrivelig. Åh ja, det er det aller bedste.
Derfor får i nu en række billeder uden tekst - blot blomster, som bader i aftensolen.

Rigtig god sommeraften til jer alle.

Liv i drivhuset

Først vil jeg gerne sige tak for alle ønskerne om god bedring med ryggen.
Var i går ved lægen og årsagen til min overanstrengte ryg er fundet:

Fire sirlig klippede bedhække kostede mig nogle dage på langs. Selvom jeg troede jeg var smart og kun tog et bed pr. aften, så har jeg alligevel stået i en dum stilling for længe og nu betaler jeg prisen.
Men godt ser det ud med de skarpe kanter, når blomsterne i bedene er vilde og utæmmet.
Et andet sted som er vildt og utæmmet er drivhuset.

Som altid skulle liiiige have en tomatplante eller to - bare sådan for hyggens skyld. Men traditionen tro kan jeg ikke styre dem og de kvittere med at forvandle sig til en tomatbusk i stedet!

Der er masser af tomater på, så afgrødemæssigt er det stadigvæk en succes. Selv den lille basilikum, som jeg plantede i midten, ser ud til at overleve.

Den smukke klematis jeg plantede sidste forår er også gået helt amok i år. Det tog ikke lang tid inden jeg måtte sande, at heller ikke den kunne jeg styre. Skønheden voksede som en vild ud til alle sider og de tre små wire jeg har sat op, som den kunne vokse op af, var slet ikke nok.

Den søde metal vandekande på hylden er næsten ikke til at se længere.

Det er heldigt at jeg elsker de vilde og utæmmet, ellers ville min have være et sandt mareridt for mig.
Men nej, jeg syntes det er yderst smukt og jeg elsker at tilbringe tiden i min jungle.
Det er dog ikke alt, som er vildt i drivhuset. Den smukke Black Pearl chili plante har jeg godt styr på, samt en skøn pelargonie i krukke. Lidt af det hele skaber stemningen jeg elsker.

 

Farvel til sne og vinter

Udenfor smelter sneen og vinteren er på tilbagetog.
Det har været nogle helt fantastiske uger. Vinter når den er aller bedst - masser af sne og frost, men med ryddette veje og røde kinder.

Hos os kom sneen fra den ene time til den anden - BANG og så var det blevet vinter.

Nu elsker jeg jo vinter mere end noget andet, og derfor var glæden stor, da himmelen åbenede sig og opfyldte alle mine drømme.
Endnu mere heldigt må det være, at jeg lige nu læser til eksamen og har gjort det den sidste uge også. For mig betød det lange gåture med sneens knitrende lyde under mine støvler, lige det der skal til for at tanke fornyet energi til timelange læsedage.

Det viser sig at huset har fået endnu en sne-elsker. Tror at det er, det rene tortur for lille Peanut, ikke at måtte være ude i sneen dagen lang. Hun elsker simpelthen at tumle rundt derude i timevis. Bedst er det dog, når andre er med på at lege.

Den vilde jagt i haven.

Sneen går til maven og legetøjet er meget langt - det kræver god koordinering.

"Kom nu - drys mere sne på mig"

Midt i det hele kom den bidende frost og bankede på. Graderne fald og fald, til de nåede -14 grader i vores have. Med sig bragte frosten  rim, som klamrede og snoede sig til alt den kunne komme i nærheden af. Sådan en smuk dag som i onsdags, kan jeg ikke huske hvornår vi sidst har haft. Jeg fik i hvert fald ikke læst meget den dag, og sad i stedet blot udenfor med et stort smil på læberne.

I går gjorde vinteren sine sidste krampetrækninger. Vi vågnede op til et nyt og frisk lag sne på ca. 10 cm. Selvom jeg vidste at lykken var kort, fik jeg nydt det i store drag. Vi fik leget og bolterede os i sneen for sidste gang i denne omgang.

I skrivende stund falder regnen ganske sagte udenfor mit vindue. Sneen er trist og grå, men temperaturene milde og venlige. Vinteren er på tilbagetog og det er på tide at se fremad - Hvad skal den nye havesæson bestå af? Hvilke frø skal indkøbes? og mest af alt - Bliver dette den sidste sæson for Haven med Hunden?