Endelig kom dagen

Torsdag morgen vågnede jeg op til den smukkeste have. Så smuk at jeg blev helt målløs.

I år har vi haft rigtig meget frost og sne, men denne morgen var noget helt særligt.
I haven var der ikke en vind, der rørte på sig og ude hos os på landet var der helt, helt stille.

Så stille, at man tydelig kunne hører lyden af den knasende sne under skosålerne. En lyd som jeg elsker af hele mit hjerte og som kan bringe det største smil frem på mine læber.

Jeg nåede ikke rigtig i tøjet inden jeg stod midt ude i haven og nød hvor fantastisk livet kan være. En lille termojakke og små sko var alt hvad jeg fik med i farten, men min store kærlighed for sne holdt mit hjerte varmt.

Når sneen ligger på selv den mindste gren og holder balancen, bliver landskabet kridhvid og helt eventyrligt. Jeg syntes det er sjældent at vi oplever sneen, så smuk og ren, som vi gjorde i går.

Imens jeg gik igennem haven og glædede mig over alle indtrykkene, blev jeg dog en smule bekymret.
Bekymret fordi at jeg i dag, fredag, skulle åbne havelågen for Kjeld Slot til en snak om struktur og grundelementer.

For en sikkerheds skyld sendte jeg et par billeder til Kjeld og advarede imod, at haven lå gemt under sneen. Heldigvis havde det ingen betydning og i dag tilbragte vi, de bedste to en halvtime i inspirerende selskab.

Vi startede med at vise haven frem og snakke om behov og ideer. Derefter tog vi snakken indenfor over en kop kaffe i køkkenet. Her blev der skitseret og store drømme blev bragt til live.
Drømme så store, at jeg måtte spørge Flemming, om han virkelig ville arbejde og slide så hårdt for min skyld.

Heldigvis er Flemming ligeså begejstret for alle ideerne, som jeg er og kan virkelig se mulighederne for at få det skønneste have paradis. Derfor gik det også stærkt, da Kjeld igen sagde farvel. Hurtigt fik vi lavet en liste over projekter og nu er det blot at starte fra toppen og arbejde sig nedefter.

Åben have om fem år bliver stadigvæk en realitet kan jeg love jer.

En overspringshandling

I går, bedst som man sidder og forsøger at skrive en jobansøgning, begynder det at sne.

Vi taler her om store fede snefnug, som væltede ned fra himmelen og i et split sekund dækkede jorden med et flot hvidt tæppe.
De som kender mig, ved at det var umuligt for mig, at blive i stolen foran computeren. Jeg måtte simpelthen bare ud i mit ynglingsvejr.

Hundene var også begejstret! De nåede kun halvanden meter udenfor døren, før de stak næsen i jorden og begyndte at spise sne. Det er en skrækkelig vane, som kan give ondt i maven,  så det skal begrænses.

Tænker, at det er meget godt at vi er flyttet på landet og at haven ligger bag huset. For her løb jeg rundt, som den gladeste dansemus med mit mobilkamera. Kunne slet ikke få hold på mig selv igen, så meget blafrede sommerfuglene i min mave.

Og sneen blev ved med at vælte ned fra himmelen. Alle tre blev vi hurtigt dækket af sne, men hvad betyder det, når glæden bobler indeni.

På min dansevej rundt i haven fandt jeg mig selv, oppe bagerts ved engen. Her kunne man rigtig se det skønne vejr folde sig ud. Selvom jeg ved, at engen bliver vidunderlig smuk om sommeren, når den fyldes med blomster til bierne, så syntes jeg alligevel at vinter med sne er den bedste af alle årstider.

Tilbage midt i haven måtte jeg sande, at tiden var inde til at komme ind bag skærmen igen. Det var bestemt ikke fordi jeg havde lyst, men nogen gange må man opføre sig, som et voksen og ansvarligt menneske.

Heldigvis blev sneen liggende og selvom solen har skinnet i dag, så er der stadigvæk et par fnug tilbage. Men tror nu ikke, jeg vågner op til sådan et smuk tæppe igen i morgen.

Elsker du også sne?

Iskager - kan man undvære dem?

Under frosten sidste vinter lærte jeg et nyt fænomen at kende -Iskager.
Havde aldrig før tænkt over, at man kunne lave smukke kreationer i is. Kager, lygter og frosne blomster, kun fantasien sætter grænser.

               

Sidste vinter var jeg helt uforberedt og måtte nøjes med at beundre alle andres smukke kreationer. Men i år var jeg klar. Allerede i det tidlige efterår plukkede jeg bær, som jeg frøs ned i vand i kageforme. Nogle blev gode, andre ikke. Tilsidst var der ikke andet tilbage end at vente på vinter og Hr. Frost. Nu er han endelig kommet, og ud kom mine første kreationer af fryseren.

En smule stolt er jeg - syntes specielt denne med gule bær er ekstra smuk.

Up to date!

De sidste to dage har haven forsat lignet det smukkeste vinterlandskab.

2. juledag tittede solen frem, og gjorde motivet om noget endnu smukkere.

Frost og høj solskin er den perfekte blanding. Kameraet måtte ud og luftes igen, så skønheden kunne foreviges. Dejligt når man har stedsegrønt i haven. Her er det efeu, som bader sig i solen omme på terrassen.

Det røde rosen bed holdte flyttedag først på efteråret, og alligevel valgte de at sætte mange knopper og springe ud påny. Ikke alle knopper nåede at blive til smukke blomster, men så er de i stedet blevet smukke i vinterlandskabet.

Sommerfuglebusken er ikke til at undvære i haven. Ikke om sommeren, men skam heller ikke om vinteren. Om noget, så syntes jeg, at den ser vidunderlig ud om vinteren med de lange afblomstrede frøstande. Her ligger sneen sig altid tung, og skaber det smukkeste motiv.

3 .juledag satte frosten rigtig ind, og rimfrost var at finde overalt.
Min mand kunne berette om de smukkeste krystaller, som faldt fra himmelen, da han gik på arbejde i nattens muld og mørke kl. 01.30
Så smukt var det, at han et kort øjeblik overvejede, at ringe og vække mig - det måtte han gerne have gjort.

Naboens fyrretræ, som jeg på ingen måde er fan af, men i dag viser det sig fra sin aller smukkeste side. Helt klædt i hvidt.

Mine glasbær står stadigvæk flotte og ranke. Nu er de dog drysset til i sne og beklædt med frostens små hvide pigge.

Jeg håber at sneen og frosten vare ved - længe.
Selvom mange syntes at det er noget værre bøvl, så elsker jeg denne årstid af hele mit hjerte. Hvad betyder det, at tage ekstra med tøj på og køre lidt langsommere med bilen? Så længe at øjet hver dag forkæles med smukke landskaber, så gør jeg det gerne.

En smule bagud!

Som så mange andre, vågnede vi 1. juledag op til et fantastisk flot sneklædt landskab. Da jeg rullede gardinet op og kiggede ud, havde jeg det som var jeg med i et eventyr. Det sneede stadigvæk ganske stille og sommerfuglene i min mave var ikke til at styre.

Det blev til en himmelsk og ekstra lang morgengåtur til hunden. Kunne slet ikke stoppe igen, da jeg elsker lyden af knitrende sne under støvle sålen. Som noget ekstra var vi de første, som gik i sneen på vores tur - ingen andre var endnu stået op.

Efter vores gå tur måtte jeg lige ud i haven med kameraet for at forevige stemningen. For man ved jo aldrig hvornår skønheden er væk igen. Mere nåede jeg ikke den dag.
1. juledag er nemlig hellig hjemme hos os. Det er den eneste dag på året, hvor vi altid laver absolut ingenting - og jeg mener virkelig, absolut ingenting. Morgen og aften er vi ude at gå med hunden, så den kan få tisset af, ellers sker der intet i vores hus. Ja, selv hunden kan man finde på langs i sofaen dagen lang - det er bare så hyggeligt.

Derfor kommer billederne fra 1. juledag også to dage forsent på bloggen. Men sådan kan det jo gå, her i juleferien. Alting til sin tid.
Elsker når haven dækkes af det hvide klæde. Alt det brune jord forsvinder og bliver pludselig helt guddommelig at kigge på. Sneen er mester i at balancere og derfor bliver den også liggende på selv de tyndeste grene og blade. Hvad mere kan man ønske sig?

Når dagen så er ved at være omme, og nattens mørke presser sig på. Ja, så bliver det knapt så mørkt, som det plejer. Den hvide sne lyser en smule, og selvom vi allerede er begyndt at gå mod lysere tider, så er det rart med lidt hjælp fra naturen.

Håber at i alle har haft en fantastisk juleaften, og har nydt de fridage, som har fulgt.

Som tiden den går...

Efter halvanden uges skolefri kommer det virkelig bagpå mig, at jeg kun har fundet tid til at skrive ganske få oplæg på bloggen. Men nogen gange bliver jeg bare så opslugt af de projekter jeg laver, at tiden løber fra mig. Hvad jeg har brugt tiden til, må jeg afsløre senere, for lige nu er jeg helt bagud med at vise min skønne vinterhave.

Sikke et fantastik vejr vi har haft. Sne, sne og atter sne - kan man ønske sig mere? Og ja, jeg ville have det helt på samme måde, selvom jeg hver dag skulle vente i kulden på en forsinket bus.
For med sneen kommer lys - masser af dagslys, som kickstarter min energi.

Så er det bare at komme ud at nyde lyset og glæden - og de store dynger med sne. Som her, hvor mine visne solhatte står i sne til halsen.

For at komme til flagstangen måtte man også forcere store mængder sne.

Sidst men ikke mindst, så skulle man ikke opholde sig for længe foran soveværelses døren. Der var nemlig store chancer for at en lavine kunne indtræde.

Heldigvis kan man altid gå i sikkerhed under halvtaget og nyde udendørs belysningen.

Når sneen daler ren og hvid

Selvom vinteren er blevet afblæst, så daler sneen ren og hvid i Haven med Hunden.
Jeg elsker jo sne, så måtte hurtigt hjem fra skole og ud med kameraet.

Lågen ind til haven

Udsigt til værkstedet

Der lagde sig hurtigt et fint lille hvidt lag sne overalt i haven - men har nu ikke store forhåbninger om at det bliver liggende.

Det ligner en snestorm, som hønen må stå imod. Men det er det nu ikke.

Frøstande med sne på kæmpe verbenaen

Den flotte lyng i krukke foran hoveddøren

Julerose

Der står efterår på kalenderen

I dag er det så officielt efterår.

Stille og roligt ligger haven an til at gå i dvale og stauderne til at gemme sig under jorden igen.

Løvet skifter farve og nogen steder falder det af træerne

Hos os blev havemøblerne taget ind i weekenden, og de store forberedelser til vinteren i gået i gang.

Men det vil i hører mere om senere.