Starten på et skattekammer

Havestuen er mit skattekammer.

Det meste af vinteren har havestuen været pyntet op med grønt og naturprodukter. Mit gamle træspisebord har dannet rammen for adskillige stilleben, men nu er tiden kommet til, at blive mere praktisk anlagt.

Baggangen måtte igen ligge bord til en masse leg med jord. Det er prøvet før med enkelte uheld, så jeg tænkte, at denne gang går det sikkert bedre.

Det gik gudskelov og på ganske kort tid, var der produceret masser af potter med jord. Alle er de blevet lavet klar til at hjælpe små staude frø med at blive store buskede blomster.

Frø har jeg rigeligt af, da jeg er noget af en impulskøber. Desværre har jeg endnu ingen overblik over dem alle, så ingen af dem har, i skrivende stund, endnu fundet vej op i de nylavede potter.
Planen er, at den opgave er løst inden weekenden er ovre.

Potterne er allerede stillet frem på bordet i havestuen. Her står de og suger vand, som det sidste led inden de er helt klar til forårets opgave.

Det skarpe øje, har nok opdaget, at der på bordet allerede står en bakke potter med navne skilte.
På den første dag i 2018 besluttede jeg, at haveåret startede og derfor fik jeg sået fire forskellige stauder. Hvis du har lyst, kan du læse om det HER. En af rækkerne med de smukke stokroser er allerede begyndt at spire, så dem følger jeg nøje hver dag.

Chilifrøene jeg såede sidst i januar er ligeledes godt på vej. Spire procenten har været rigtig god, så jeg kan allerede nu se, at der bliver flere i overskud. Men hvad betyder det med ekstra rigdom, som man blot kan forære væk i gave. Det er i hvert fald en af de ting, jeg holder meget af.

Er du kommet i gang med at forspire?

Det går rigtig langsomt i haven

Her ses dagens havearbejde!
I ser ikke forkert - dagens havearbejde bestod i at fjerne ukrudt rundt om vores bryllupsgave. Et smuk æbletræ, som vi har flyttet med ud på vore nye gård.
Måske tænker du, at det ikke var meget jeg har fået udrettet på sådan en herlig søndag, men jeg har faktisk udrettet mere end jeg selv havde regnet med. Sagen er den, at jeg er i skarp træning  med at acceptere de begrænsninger, som følger med min prolaps. Det er virkelig svært for mig, da det blandt andet betyder, at havearbejde er på fy fy listen.

Så i stedet for at kaste mig over at luge ukrudt i mine mange store og forsømte bede, så tænkte jeg mig om, for første gang siden jeg blev sygemeldt. I stedet for at sige "Jeg vil" blev det til "Hvad kan jeg". Jeg kan slå græs på vores havetraktor. Det kan jeg uden konsekvens, så det gjorde jeg.
Det har taget mig 4 måneder at komme hertil og jeg har langt vej endnu.

Kæmper med accepten. Det er en hård kamp, som jeg skal vinde for at komme videre og tilbage på arbejdsmarked.
Indtil videre er jeg kommet dertil hvor jeg acceptere, at haven ikke får meget opmærksomhed i år. Er gået fra, at ville anlægge kæmpe rosenbed til blot at beslutte, hvor mine planter i krukker skal placeres og få dem i jorden. Det skal her siges, at det er min søde mand, som får planterne i jorden, ikke mig.

De mange indkøbte stauder kommer i et børnhavebed, hvor de må opholde sig, til der en dag bliver lavet bede klar til dem i selve haven.
Efteråret skal gå med at ligge planer for haven. Måske jeg vil beskære lidt vildskab her og der, men kun det, som jeg kan stå oprejst til. Jo, jo, fornuften er ved at overtage, også selvom det lige nu er på bekostning af min alt overskyggende havepassion.

Heldigvis kommer der endnu en havesæson næste år og der håber jeg at have mere overblik over mine begrænsninger, og dermed have mulighed for igen at skabe en smuk have, eller i hvert fald starte op på min.

Lidt ferie i haven

Det er nu mange år siden, at jeg har holdt efterårsferie sidst. Men som studerende er jeg nu så heldig at have en hel uge. En hel uge i haven, godt og vel.
Så vidt vejret tillader det, befinder jeg mig udendøre. Det er nu dejlig med den skønne efterårs luft, og jeg værdsætter at se haven i dagslys. Jeg har fået ordnet en masse småting. Bla. har jeg fået lavet stenkant på det hvide bed, så gemalen kan slå græsset uden problemer.

Og som det vildeste af det hele, så har jeg fået sået stauder i drivhuset. Det er første gang nogensinde jeg prøver det, og jeg kan næsten ikke vente til foråret. Mon det bære frugt? Kan jeg næste år plante mine egne vækster ud i haven? Uha det bliver så spændende.

Der er sået solhat i to farver, tidselkugle, to slags akeleje og ridderspore.

Det er jo ikke meget der er sået i forhold til nogen af billederne, fra jer garvede havetosser. Men alt begyndelse med måde. Skal lige gøre mig mine erfaringer. Og så har jeg jo også en masse sommerblomster, som skal sås til foråret og valmuer, som er sået direkte på voksestedet.