Starten er gået til projekt "Ny have"

Søndag havde vi dejligt vejr, rigtig have vejr.
Selv lå jeg på sofaen, efter en lørdag fyldt med godt humør og fejring af en god venindens runde fødselsdag. Da Flemming stod op, ændrede dagen sig pludselig fuldstændig - han ville i have!
Det er ikke tit jeg har oplevet, at min søde mand vil i haven uden at jeg først har bedt om det. Så sofa måtte være sofa, og op kom jeg i en vældig fart.

Det var denne store kaprifolie på terrassen, som trak i ham. Jeg har tidligere udtrykt et ønske om at få den fjernet, da den skygger rigtig meget på terrassen og stjæler alt lys i mit malerværelse.
Problemet er, at den er et stort virvar af grene og ikke bare sådan lige at nedlægge.
Det kræver sin mand og en motorsav.

Måske det var arbejdet med motorsaven der trak, måske det var noget andet. Men faktum er, at søndag måtte kaprifolien lade livet til fordel for lyset.

Min søde mand arbejde sig stille frem og lige pludselig var plænen fyldt med grene og den store runde busk forsvundet. At fjerne alle grenene var næsten det største arbejde.

For anden gang i år, har vi fået ny terrasse.
Pludselig kan lyset komme helt ind i den bagerste krog under halvtaget og fylde stedet med den dejligste stemning. Min mave summer af sommerfugle og jeg glæder mig allerede så inderligt til, når sommeren kommer og vi igen kan benytte terrassen dagligt.

Det føles som om haven er blevet meget større, efter kaprifoliens fald. Det er nu ikke fordi pladsen skal stå urørt hen til evig tid. Er sikker på at vinteren bringer store haveplaner med sig, men for nu skal vi blot nyde lyset og pladsen.

Tilbage står kun en modbydelig rod, som venter på at komme op. Det må blive en anden dag, da køen for rødder, som skal op af jorden, godt kan gå hen og blive lang dette efterår.

Tak til min søde mand for den store og uundværlige hjælp. Nu glæder jeg mig blot til tirsdag, for der har gemalen sat hele hans fridag af til at gå i haven med mig. Sikke en uventet gave, at få.

Efter regnen kommer solen

I en hel uge har regnen drillet min søde mand. Han lovede hundene sidste fredag, at inden weekenden var omme, så ville den store have være åben for fri leg. Men ak og ve, himmelen åbnede sine sluser og ned kom regnen. Hver dag har min søde mand taget trillebøren og kørt om bag tujaerne, for at sætte de sidste 20 m hegn op. Og hver dag er det begyndt at regne, lige som han har sat pæleboret i jorden.
Men i går stoppede regnen og frem kom solen. Hen på eftermiddagen kunne vi endelig åbne havelågen og lukke hundene ind i den store have. Efter lidt tøven, som kan ses på min instagramprofil, tog nysgerrigheden over - og væk var de!

Håber du også har lyst til en tur rundt i min nye have, nu hvor havelågen er blevet åbnet.
Vi starter med en tur op langs stalden. Her skinner solen dagen lang og jeg leger lidt med ideen om at fjerne de mange sten langs væggen og anlægge et langt dahlia bed. Tænker at de smukke farver kunne blive et fantastisk supplement til et langt kig op igennem haven.

Helt oppe i den anden ende drejer vi skarpt til venstre og ikke overraskende, så er det her jeg finder begge hunde. For selvfølgelig skal hegnet tjekkes godt igennem længst væk fra huset.

Hegnet her er ikke noget vi selv har sat op. Vi har ganske enkelt brugt den eksisterende indhegningen fra engen, som bagkant for haven.
Engen udgør ca. 40 % af vores grund og selvom vi ikke har nogen anvendelse for den som sådan, så er vi utrolig glade for den skønne vilde udsigt.

Herfra vender vi om og går tilbage til det skarpe venstre hjørne.
På hjørnet ligger frugthaven. I forlængelse af stalden står følgende træer: Blomme, pære og kirsebær. Her skal vi have fundet en god løsning med en form for indhegning af træerne. For som i kan se, så er Hailey allerede igang med at lede efter nedfaldsfrugter.

Lige overfor træerne er der lavet æble espallie. Der er rigtig mange æbler på og vi glæder os til at smage på de forskellige sorter. Måske vi kan begynde en lille produktion af frisk æblesaft, hvilket ville være helt fantastisk i mine øjne.
Ved espsallien lister vi ind af den lille sti til højre.

Her finder vi den store havedam med vandfald og hele molevitten. Lige nu står den uden filter og er derfor knap så ren. Planen er et befri vandfaldet, installere filter og sætte fisk ud. Ikke overraskende, så skal der også laves hyggekrog, så vi kan nyde skønheden i fulde drag.

Forbi havedammen deler stien sig i to. Højre rundt om det store bed står buske og træer tæt og der er meget skygge. Ideelt sted at skabe en skov have og i kan tro ideerne står i kø for at blive realiseret her.

Turen forsætter venstre om det store bed. Her er direkte kig ned mod huset og terrassen, som er skærmet af store buske og træer.
Til venstre på billedet ses den store japanske kirsebær - ih, hvor jeg altså glæder mig til at se den springe ud til foråret.

Vi forsætter turen ned igennem haven, med det store bed på højre side og huset på venstre. Billedet er taget for enden af det store bed med kig tilbage hvor vi kommer fra.
Det store bed består hovedsagelig af ureagerlige buske og ganske få stauder. For de som kender mig kan det nok ikke komme som nogen overraskelse, men dette bed skal forvandles til en rosendrøm.

Vender vi os om igen, er vi nået til hjørnet af huset, eller rettere sagt havestuen. Det er her vi har åbnet op med kig ud over marken. Et kig vi nyder hver aften uanset vejret.

Igennem buskene kan man ane belægningen op langs huset, op mod stalden. Det var her vores have vandring begyndte.

Haven rummer ikke mange blomster og ikke meget farve. Dog er vi velsignet med de smukkeste hortensia, som blomstre lige nu. Tre i blå, som bliver en del af skovhaven og denne skønne pink, som står på terrassen.

 
Vil afslutte vores tur med billeder i fugle perspektiv, da vore hus rummer en første sal. Måske kan det hjælpe lidt på fornemmelsen af, hvordan haven er indrettet. Om ikke andet, så kan jeg om 5 år tage disse billeder frem igen og juble over den store forandring jeg har skabt.

Håber i har nydt rundturen i min nye have.
Jeg er så ubeskrivelig glad for at bo lige netop her og glæder mig til at forvandle dette til et blomster paradis, hvor man kan nyde og blot være til. Velkommen i min have, i mit paradis.

Måtte komme roserne til undsætning!

I juni så rosen bedet på terrassen sådan ud. Roserne var kommet godt fra land og det så ud til at blive et fantastisk rødt rosenår. I bedet stod også op til flere bunddække geranium Rozanne, samt en smuk hvid sommefuglebusk.

En måned efter glemte man helt at sommerfuglebusken allerede var oppe i over en meters penge, for roserne var smukkere end nogensinde. Det var som om blomsterfloret ingen ende ville tage.

Godt inde i september måtte jeg sande, at en anden vækst i bedet måske var blevet overset! De søde små geranium overtog bedet med fuld magt. Roserne var for længst afblomstret, så jeg lod de blå blomster overtage magten.

I starten af oktober måtte galskaben stoppes - jeg var simpelthen bange for at roserne blev kvalt. Så væbnet med min nye Felco saks gik jeg i krig.

Det var overhovedet ikke svært at se hvor langt jeg kom.

Syv smukke roser og en vandmåler blev befriet af geraniummernes jerngreb. Og lige pludselig så bedet utrolig tomt og bart ud! Foran mig ventede et kæmpe oprydnings arbejde, men det var dejligt at se at roserne endnu ikke helt havde givet op eller tabt alle deres blade.

Når det kommer til at rydde op er Hailey altid klar til at ...... tja, til at ligge i vejen. Det er hendes fornemmeste opgave og hun er utrolig godt til det. Hvad skulle jeg dog gøre uden hende?

Krigen var veloverstået og roserne vandt. Et styk, tror det er Ingrid Bergmann, stod stadigvæk med en enkel blomst, så mon ikke de nok skal komme flot igen alle sammen næste år.

Men men men, bedet blev bare ved med at se bart og trist ud og det gjorde lidt ondt i mit hjerte.
Så afsted i Family Garden på indkøb.

Det blev til smukke hornvioler, som blev fordelt ud i bedet. De pynter i den bare jord og bedet blev igen et fryd for øjet. Nu håber jeg de vil kaste deres frø, så jeg kan få glæde af dem igen i foråret.

Det er ved at være tid

En hel uges ferie, men hvor blev den af?
I sidste uge skulle jeg bare nyde livet og haven. Årets havesæson skulle planlægges og jeg skulle begraves dybt i alskens havebøger - åh, hvor jeg glædede mig.

Men sådan skulle det ikke være. Haveferie blev afløst af arbejdsferie, efter eget ønske.
Min søde mand og jeg har sat en deadline. En deadline for hvornår vi sætter vores skønne villa til salg. Samme dag, som vi satte dato på, lavede vi en to-do liste. En liste med alle de ting vi skal nå inden mægleren kommer på besøg. Listen er ikke lang, men nogen af punkterne tager tid.

Et af punkterne på listen var, at male hele huset indvendig.
40 liter maling blev indkøbt og efter en uge (min ferie) kunne vi allerede sætte flueben ved første og største punkt. Sikke en lettelse det er og huset ser nu endnu mere lækkert og indbydende ud.

Ganske få punkter omhandler haven.
Jeg har allerede i efteråret, sådan helt ekstraordinært, klippet alle stauder ned. Det plejer jeg ellers at vente med, men jeg ville være sikker på at det blev gjort, så haven kan vise sig fra sin bedste side - selv i det regnfulde forår.
En ting, som jeg dog skal nå inden salg, må være at rengøre det fine hvide stakit, som omkranser rosenbedet og skaber et rum på terrassen.

Det er ikke svært at se, hvor langt jeg er kommet. Det er ikke just en opgave, som jeg hygger mig med, men resultatet elsker jeg.

Alt imens vi arbejder på højtryk indenfor, begynder foråret at komme tættere på. Vejret er ikke værd at skrive om, men enkelte dage skinner solen igennem skyerne og med den et lille strejf af hvad venter os.

Haven er begyndt at rører på sig, og jeg skal ikke længere lede for at finde de steder, hvor jorden skubbes til side og små forårsbebuder kigger op.
Sukker efter at sæsonen går igang. Kan næsten ikke vente til det hele eksplodere i et væld af farver og dufte. Til skønheden kæler for øjet og til at ligge under det blomstrende syrentræ på tæppet med dem jeg holder allermest af.
Sol og sommer skynd jer at kom.

Året der gik - del III

Velkommen 2016

Jeg håber at i alle er kommet godt ind i det nye år, med alle havefingrene i behold.
Hos os havde vi en stille aften i hundenes tegn. Bulder og brag hverken forstyrrer eller imponerer vores to hunde. Så længe gardinerne er rullet ned, så ingen lysglimt kan komme igennem, forløber alt uden frygt og stress. To måneders lyd træning har endnu engang givet pote.

På denne skønne første dag i året, får i tredje og sidste del af min årskavalkade. Det sidste kig er igen langt, fra drivhuset og op igennem hele haven til værkstedet med flagstangs bedet på venstre side. Selvom solen ofte driller kameraet, så kan man ikke undgå at se den store forandring månederne fører med sig.

Nu kan et nyt og skønt haveår begynde.