Hemmeligheder ser dagens lys

Sommeren igennem har jeg arbejdet på et projekt til haven.
Et projekt som jeg kan tage med mig, hvorhen jeg end ender. Et projekt som er til for at blive pyntet og udsmykket. Et projekt som jeg bare måtte vove mig ud i.

Ud af en gammel dobbelt karlekammer seng har jeg fremtryllet denne vidunderlige smukke bænk.
En bænk til haven og som vil blive pyntet med blomster efter årstiderne. Jeg elsker den allerede.
Bænken har været længe undervejs, da den skulle have flere lag træbeskyttelse. Den skulle måles og skæres til, for til sidst at blive samlet igen.

Som altid har jeg glemt at tage et før billede, men den sidste og ubrugte fodgavl kan vise hvor stor en forvandling sengen har gennemgået over sommeren.

Er specielt glad for de flotte udskæringer der var i hovedgavlene. Syntes de er helt vidunderlig og giver bænken ekstra skønhed, som gør den til noget særligt.

Indtil videre er den ikke pyntet meget op. Vi skal først være sikre på at den har fundet sin rette plads i vores nuværende have.
Det er ikke til at se det på billederne, men når solen står på lyser den rigtig op på den grå endegavl af vores hus. Her kan man sidde og nyde varmen det meste af dagen, så mon ikke det er her den kommer til at stå - tja, det kan kun tiden vise.

Ville rigtig gerne vise flere skønne detaljer fra bænken, men sagen er at mit kamera og dens linser ikke helt vil samarbejde for tiden. Det betyder at alle billeder er taget med telelinsen, som er den eneste, som endnu ikke strejker. Så lur mig om det ikke er svært at tage skønne billeder, når man skal stå i den anden ende af have, for ikke at komme for tæt på.
Livet er nogen gange finurlig og udfordrende.

Havefestival anden del - lidt forsinket

Tiden løber, og jeg får ikke brugt den tid på bloggen jeg gerne vil. Men sådan er livet engang i mellem. Så nu, lidt forsinket kommer anden del af min og mandens tur rundt og se haver til Havefestival 2016.

Haven jeg absolut måtte have min mand ind i på vejen hjem fra Mårslet, behøver vist ingen præsentation. Hvem kender ikke Helle Nørby og hendes uimodståelig keramik.

Desværre regnede det, da vi ankom. Men det gjorde ikke noget. For skal jeg være helt ærlig, så var det ikke den lille smukke forhave, som jeg ville vise min mand - det var selvfølgelig Helles fantastiske værksted og showroom.

Åh, hvor jeg elsker hendes farver, former og kreationer. Så min arme mand, blev slæbt hele vejen med rundt, imens jeg gik og sagde: "Ønsker mig denne....og denne......og den her, den er skøn"

Specielt, så elsker jeg de smukke herregårdssten, som man kan bytte ud i ens kedelig ensformig terrassebelægning. Denne nedenunder, som danner et lille vandspejl, hvor insekterne kan drikke, er jeg helt vild med. Håber på at den ender på min terrasse en dag.

Sidst men ikke mindst, så er jeg total forelsket i Helles nye pigsten. Regner ikke med at få pigsten i min nye have, men mon ikke de også kan bruges her og der, som små overraskelser i bedene.

Da min mand ikke længere var i tvivl om, hvad jeg virkelig, virkelig ønsker mig i gave, så var tiden til at vende næsen hjemefter.

Søndagens program var også lagt, og jeg glædede mig specielt meget til at drage mod Billund for at besøge Vivi og Hans Jørgens Have fra Mit Grønne Univers.
Men desværre ville skæbnen ikke, at dette skulle være i år. Sygdom kom ind fra højre og ødelagde alle mine planer, så dagen blev tilbragt på sofaen, meget imod min vilje.
Godt at der igen næste år kommer en ny Havefestival.

Rigtig god aften til jer alle.

Havefestival 2016

Nu skulle det prøves - for første gang er jeg kørt ud i det danske land for at besøge haver i en helt specielt weekend. Tidligere har jeg ikke været klar over at det fandtes, altså at mange fantastiske haver åbner lågen på en og samme weekend. Nu er det afprøvet og det bliver bestemt ikke sidste gang.

I år var der en helt speciel have, som jeg bare brændte for at se. Selv min søde mand ville med, da det ikke er gået hans næse forbi, at der her var noget rigtig spændende under udvikling.
Haven er hverken halv eller hel færdig, men man er ikke i tvivl om, at her er noget stor på vej.
Skulle i være i tvivl, så var første stop i Mårslet hos Henrik og hans søde kone. Vi befinder os i "Min franske Have"

Jeg har fulgt Henriks blog nøje, da vi her har haft muligheden for at være med helt fra starten. Fra første spadestik...og til hvad der mon kommer.

Køkkenhaven var en af de elementer, som allerede var godt undervejs. Her bugnede det med lækkere afgrøder, lige til at putte i munden og nyde i fulde drag. Man har her bevidst ventet med at sætte gang i afgrøderne, så de først er klar når familien kommer hjem fra Frankrig i sensommeren. 

En del af køkkenhaven var også indrettet som børnehave. Her bor Henriks uendelig mange buksbom stiklinger. Række op og ned står de som små soldater og venter på at det bliver deres tur til at danne ramme om en af de smukke bede, som ligger på tegnebrættet.

Haven har også det smukkeste udsigtspunkt. En bænk hvor man rigtig kan sidde og falde i staver over den nærliggende natur. Min mands første indskydelse var, at her kunne han da lige sidde imens jeg undersøgte haven nøje. Men sådan blev det ikke.

For Henrik og hans kone er de dejligste mennesker. Vi fik virkelig snakket. Hørt om hvad de havde havde været igennem med huset. Hvad der er sket med haven. Visionerne og ikke mindst hvad der ligger på tegnebrættet. Det var så spændende, at hører om og jeg ved allerede nu, at når jeg næste år vender snuden mod "Min Franske Have" så sidder jeg ikke alene i bilen.

Vi glæder os begge meget til at se hvordan i forsat udvikler jeres have og jeres smukke hus. Er ikke det mindste i tvivl om, at det bliver ikke mindre end storslået. Håber i vil åbne havelågen igen næste år, så vi kan følge med og endnu engang mærke jeres varme gæstfrihed. Det var en stor fornøjelse at møde jer. Tak for en dejlig stund i jeres have.

Tilbage i bilen satte vi kursen sydpå igen. Der var lige et enkelt stop, hvor jeg gerne ville have Flemming med hen. Hvor vi endte må i have til gode til næste indlæg.

P.S. Som nogen måske har lagt mærke til, så er billede kvaliteten nedadgående og mangelfuld. Mit kamera ligger nu i sygesengen og skal en tur på operationsbordet. Den værste dag af alle dette kunne ske.